Essay
Læsetid: 10 min.

En krigsherre fra middelalderen har fået en central plads i Putins omskrivning af russisk historie

Kreml er i gang med en omfattende ’specialoperation’ rettet mod russernes historiske erindring. Den giver middelalderen en helt særlig rolle og ophøjer dystre skikkelser som krigsherren Aleksandr Nevskij og tsar Ivan den Grusomme. Formålet er klart: At legitimere Putins despoti og den neoimperialistiske angrebskrig i Ukraine

Putins ophøjelse af krigsherren Nevskij føjer sig til hans tidligere bestræbelser på at rehabilitere Ivan den Grusomme. I 2010’erne lancerede Kreml en massiv kampagne for at fejre Ruslands til alle tider mest ondskabsfulde tsar, men den løb hurtigt ind i modstand.

Illustration: Project Syndicate

Moderne Tider
10. september 2022

I begyndelsen af august rev de russiske besættere af Mariupol et mindesmærke for byens ukrainske forsvarere ned og meddelte, at der i stedet ville blive rejst en statue af Aleksandr Nevskij – en russisk krigsherre fra 1200-tallet, der udmærkede sig ved militære bedrifter mod svenskerne og ridderne fra den såkaldte Tyske Orden. 

Umiddelbart før nedrivningen af mindesmærket bragte den russiske nationalistiske hjemmeside Regnum en artikel under overskriften »Det nye angreb på Kijev Rus: Hvad Slaget om Neva og Specialoperationen i Ukraine har til fælles«, som i idealiserende beskrivelser sammenligner Ruslands præsident, Vladimir Putin, med Nevskij. Artiklen udmaler desuden Putins »specialoperation i Ukraine« som endnu en episode i den evige krig, Vesten har ført mod Rusland siden middelalderen, og advarer om, at »nu er fædrelandet atter i fare«. Nevskij og Putin bliver begge beskrevet som »nationale ledere«, som det russiske folk bør samles om.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Joe... og hvem skal man så stole på?

Af dem, der ønsker at definere historiens gang???

Søren Kristensen

Både Vladimir og Volodomir er parafraser over vikingenavnet Waldemar, så på den måde burde Putin da respektere svenskernes historiske indsats i Rusland, bare en lille smule. Putin hedde endda "Waldemar" hele to gange: Vladimir Vladimirovich Putin. Hvad - rowich betyder skal jeg ikke kunne sige, men det ville give mening hvis det betyder Waldemar-haderen, for manden opfører sig jo som om én der grundlæggende har valgt hadet frem for kærligheden.

De russiske mellemnavne som for eksempel Vladimirovich/Vladimirova betyder søn/datter af - i dette tilfælde af Vladimir, som Putins far også hed.

Flemming Olsen, Eva Schwanenflügel, Kim Morten Nissen, Torben Skov, Inge Lehmann og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Der er vel ingen let konklusion at komme til, når det faktuelle grundlag der fortolkes, er passende, såvidt jeg er informeret.

Men som grundlag for en fremtidig orden, var det måske værd t være opmærksom på, at Ukraine er dømt til at have en grænse til Rusland.

David Zennaro, Torben Nielsen, Michael Hullevad og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Som altid, når verdenshistorien rulles ud, kan man spørge om hvor kvinderne bag mændene befinder sig. (passive, angste og accepterende?)

Hvorfor nogen mener mennesket overhovedet har udviklet sig, er uforståeligt. Ingen var hverken mere primitive eller klogere i middelalderen, vikingetiden eller stenalderen, end i dag. Intet har forandret sig udover klimaet, der nu gør aktivt oprør.

mvh

Steen K Petersen, Torben Skov og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Med ovennævnte in mente, så skal Putin slås hjem til Kreml med alle midler! Sikke en historie-udrulning, slår 30'ernes tyske!
Dem der tror på Putins udlægning, må påtage sig kollektiv skyld, for hans brutale gerninger! Sklava Ukraine.

Willy Johannsen

Glimrende artikel – som giver os et godt billede af Putins vanvid!

Når Putin bliver betegnet som psykopat, er diagnosen nok lidt for venlig.
Med alle hans tvangstanker, vrangforestillinger, storhedsvanvid mm er der nok nærmere tale om egentlig sindssyge.

Men som jeg erindrer fra lærebog i psykiatri, kan det være vanskeligt at stille en diagnose, hvis patienten rent faktisk kan udleve sine sygelige tanker.
Og den mulighed har Putin jo desværre.
Og han er godt på vej:

https://www.themoscowtimes.com/2022/08/19/russia-to-build-nws-largest-mi...

@Inger Pedersen

Man kan;
1) støtter/hjælpe Putin
2) støtte/hjælpe ingen
3) støtte/hjælpe Ukraine

Desværre så er 2) også en hjælp til Putin, så der er realt set ingen ægte neutral vej.
Derfor er et af Kremlin propaganda'en, som vender sig mod det "vestlige" publikum, mål at sprede tvivl om "sandheden". Hvis man ikke ved hvad der er rigtigt eller forkert så er man tøvende og handler ikke resolut.
Der kan sagtens etableres mere sandsynlige/underbygget og mindre sandsynlige/underbygget historiske udlægninger, og Putins seneste revisioner hører ikke til førstnævnte...