nekrolog
Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Else Nørgaard ville gerne med til sin egen begravelse

Else Nørgaard skulle overvinde både konkurs og sygdom, men genfandt altid sit gode humør. Vandgymnastik kunne hun jo bare lave med iltapparatet på kanten af bassinet
Else Nørgaard skulle overvinde både konkurs og sygdom, men genfandt altid sit gode humør. Vandgymnastik kunne hun jo bare lave med iltapparatet på kanten af bassinet

Privatfoto

Moderne Tider
1. oktober 2022

Den kiste, Else Nørgaard blev begravet i, var blå. Ikke hvid og højtidelig, men koboltblå og med en stor buket markblomster ovenpå. Når gæsterne trådte ind i kirken og så kisten, var det, som om glæden over, at hun havde levet, fik lov at fylde, mens sorgen over hendes død trådte i baggrunden.

Under det blå låg lå Else Nørgaard i den gulvlange røde gallakjole, hun selv havde syet. Sådan skulle det være – kisten skulle være blå, og hun skulle have den røde gallakjole på.

Efter begravelsen skulle der være boller og kage på Golfsalonen, og kirken, præsten, bedemanden og sangene havde hun også valgt. Hun havde spurgt sit kor, om de ville synge i kirken, og hun havde sagt til præsten:

»Jeg vil altså gerne have, du kommer op og besøger mig, så du lige kan lære mig at kende, inden låget bliver lagt på«.

Det eneste, der ærgrede Else Nørgaard, var, at hun ikke selv kunne være med til begravelsen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her