Analyse
Læsetid: 7 min.

Selv store milliardbeløb vil næppe løse sygeplejerskemanglen

Sygeplejerskerne har råbt på højere grundløn, og senest er offentligt ansattes lønninger blevet et tema i valgkampen. Men det er ikke nok at se på grundlønnen, hvis man vil sygeplejerskemanglen til livs. Det offentlige arbejdsmarked er præget af en fundamental ubalance, der er velkendt i den økonomiske forskning, og den er vi også nødt til at diskutere
Man kunne forestille sig en model, hvor overenskomsten udgjorde et minimumsniveau, og hvor de enkelte afdelinger på hospitalerne, lægehuse og plejehjem ville få bedre mulighed for at tilbyde højere løn, skriver økonom Anne Sophie Lassen.

Man kunne forestille sig en model, hvor overenskomsten udgjorde et minimumsniveau, og hvor de enkelte afdelinger på hospitalerne, lægehuse og plejehjem ville få bedre mulighed for at tilbyde højere løn, skriver økonom Anne Sophie Lassen.

Sille Veilmark

Moderne Tider
1. oktober 2022

Grundlæggende er løn ikke et spørgsmål om rimelighed. Desværre, kan man mene. Men det ændrer ikke ved, at lønninger – ligesom andre priser – bestemmes af udbud og efterspørgsel.

På et velfungerende arbejdsmarked stiger lønningerne, når der er mangel på en bestemt faggruppe. Men for sygeplejersker – og en række andre faggrupper – er den offentlige sektor langt den største arbejdsgiver, og den normale løndannelse er her sat ud af kraft. Det offentlige har det, som økonomer kalder ’købermonopol’, og det er nyttigt at holde sig for øje, når vi i denne tid diskuterer sygeplejerskemangel og lønniveauer i velfærdsfagene.

Der er ikke tale om et nyt begreb, men det har de seneste år fået medvind blandt akademiske økonomer, der vil forstå stigende ulighed og langsomme lønstigninger på moderne arbejdsmarkeder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

En fin analyse af løndannelsesproblemer for sygeplejersker. Men begrebet 'købermonopol' er næppe en gangbar vej til at forstå, hvorvidt det er lønnen der er det egentlige problem med rekruttering af sygeplejersker.
Deres grundløn dvs løn minus persontillæg ligger i midten på en skala over grundlønnen hos sammenlignelige grupper på arbejdsmarkedet: pædagoger, lærere og fængselsbetjente. Oprindelig lå lønnen givetvis lavt, fordi sygeplejen var et arbejde forbeholdt kvinder. Men den holder ikke rigtig mere. Fængselsbetjente ligger lavere og er et typisk mandefag ligesom pædagogfaget stadig er lavtlønnet ift sygeplejersker - og det er ikke længere et fag, der kun tiltrækker kvinder.
Grunden til sygeplejerskers utilfredshed er snarere arbejdsforhold og dermed arbejdsmiljøet i på sygehusene. Det demografiske træk har ikke mefført en tilsvarende stigning i antallet af varme hænder. Derved får den offentlige sektor flere opgaver til færre medarbejdere. Desuden mangler især sundhedsvæsenet at få gennemført reformer der dels kan udskille opgaver, der ikke kræver dyre sengepladser i længere tid og som dels kan varetages af andre mere decentrale behandlingssteder. Det er ikke gjort med at lade de praktiserende læger 'overtage' flere opgaver. De har nok at lave i forvejen og kæmper også med rekrutteringen.
I stedet skal man få gennemført en national kvalitetsplan, der skal sætte standarder for faglighed og kvalitet over hele landet. En sådan plan kan være med til at sikre en mere ensartet behandling. Målet med en ensartet kvalitet skal være færre ambulante sygehusbesøg og forebyggelse af af indlæggelser. Og så bliver man nødt til at adskille sygehuse med dyr specialistbehandling og helst i et statlig regi og lokale sundhedshuse i kommunalt regi, der kan tage sig af og samordne lokal behandling, rehabilitering, patientstøtte mm.
Hvis sundhedspersonaleet får bedre arbejdsforhold med mere overskuelighed der kan planlægges, bliver lønnen ikke længere et quick-fix for sygeplejersker i røde bluser der laver muntre sange, når medierne tropper op.

Det er ikke så meget spørgsmålet om, hvor man kan gå hen, men om vilkårene, hvor man er, og de er løbende blevet forringede - fordi markedstankerne i NPM opererer med 'vækst', at man altså øger produktiviteten og får mere for mindre.
Men det går ikke i den offentlige sektor, hvor man tilfører midlerne, og hvor flere midler i overensstemmelse med vækst i samfundets andre sektorer bør gå til bedre trivsel og bedre service.

Jens Christian Jacobsen.
En national kvalitetsplan med standarder for faglighed lyder som guf for en række administratorer (kolde hænder).
Mere burokrati ved at samordne lokal behandling, rehabilitering, patientstøtte mm.

Jeg tror der mangler behandlende personale og ikke mere overordnet styring og planlægning, det er det de allerede klager over.

jens christian jacobsen

Selv hvis jeg anerkender den underlige skelnen mellem 'kolde' og 'varme' hænder var pointen i mit indlæg, at sundhedsvæsenet har for mange opgaver der bedre kan løses andre steder end på Rigshospitalet og andre højtspecialiserede sygehuse. Min pointe var ikke, at vi skulle have flere 'bureaukrater' og 'kolde hænder,' men en organisatorisk plan for sundhedsvæsenet, så det kan løse opgaverne relevant og effektivt. Jeg er enig med dig i at det alene pga 'det demografiske træk' kræver flere behandlere. Om det også meffører flere 'kolde' administratorer må afhænge af den kvalitet man fra politisk hold vil tilbyde borgerne.

Jens Chr. Jacobsen. Det er vigtigt at se på, at en sygeplejerske i dag gennemgår en bachelor-uddannelse af samme længde som en ingeniør og på SU. Derfor mener jeg ikke, at man kan sammenligne med ansatte i fx fængselsvæsnet (som i øvrigt også bør aflønnes bedre).
En skolelærers uddannelse varer længere, og er derfor ikke helt sammenlignelig.
Grundlønnen for en sygeplejerske er kun lidt højere end for en pædagog, men der indregnes ofte diverse ulempetillæg og kvalifikationstillæg, når eksempelvis medier, økonomer og visse politikere sammenligner løn. Det er helt rimeligt, at der er tillæg for natarbejde eller weekendarbejde, og det bør ikke medtages ved sammenligning.

Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Torben Lindegaard og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Inger Jensen - jeg forstår ikke din sammenligning med en ingeniør. Det må være en diplomingeniør og der er ikke 'købermonopol' på diplomingeniører, idet diplomingeniører ansættes både i den private og i den offentlige sektor. Derfor vil deres lønninger typisk være vidt forskellige og oftest højere end andre BA-uddannede.
Jeg synes naturligvis lige som du, at persontillæg er mere end rimelige, men udgangspunktet for mit indlæg var ministerielle opgørelser der sammenligner grundløn uden tillæg. Så du lægger op til en anden diskussion. Min pointe var, at det ikke er lønnen, der er skyld i at flere og flere sygeplejersker kvitter jobbet, men at opgaverne er blevet for mange til for få. Det kræver en stor reform af sundhedsvæsenet, som jeg forsøgte st skitsere et forslag til. Og den reform kommer. Helt sikkert.

.

Jens Chr.
Det er rigtigt, at ingeniører ansættes både privat og offentligt, nok med størstedelen på det private arbejdsmarked. Der er dog også en del sygeplejersker ansat på privathospitaler og i lægepraksis.
Du bragte lønniveauet for en fængselsansat ind i debatten, derfor rettede jeg opmærksomheden mod arbejdsområder med sammenlignelig uddannelse.
Tro mig, lønnen betyder også noget for en sygeplejerske i f.t. anerkendelse, men selvfølgelig er de mange ubesatte stillinger af stor betydning for arbejdsmiljøet.