Den regionale og kommunale psykiatri har utallige love og regler. Jens Peter Møller har kun én.
Han er ligeglad med det lort, du har lavet. Han er ligeglad med, om du er psykotisk, om du ringer om natten, eller om du er vred. Men lyve, det må du sateme ikke over for Jens Peter Møller. Så kan han ikke hjælpe dig, og det gør han klart over for de psykisk syge, sagsbehandlere og pårørende, han hver dag taler med.
Han besvarer telefonen døgnet rundt, året rundt. Alene i år har han talt i telefon med syge, pårørende og læger 1.030 gange. Det er frivilligt. Efter 38 år som smed på togfabrikken Scandia i Randers gik han i 2016 på pension og fik tid til at bruge 40 timer ugentligt på at hjælpe mennesker i psykiatrien.
Jens Peter Møller ved fra sit eget liv, hvad det vil sige at miste et tæt familiemedlem til selvmord, og han ved, at hjælp i form af en mødeindkaldelse fra kommunen om tre uger sjældent føles som hjælp. Behovet er nu.
ja, vi er mange, der holder diverse rådgivnings telefoner døgnåbne landet over - også i julen - behovet er stort for at nogen lytter. Og nej, ingen speciallæge - heller ikke psykiateren - skal uddannes 12 år for at sidde og lytte til ensomme, lidende mennesker. De misforståede forventninger til psykiatrien er en stor del af problemet. For hvad er psykiatri? Det er først og fremmest et evidensbaseret system, som beskytter sindslidende, deres pårørende og skatteborgernes penge. Fårene skilles fra bukkene så at sige, hvad angår behandlere, diagnoser og selve behandlingen.
De virkeligt håbløse ofre for psykisk sygdom, findes blandt dem der synes at være mest normale. Mange af dem er normale, fordi De er så godt tilpasset vores tilstand af eksistens, og fordi deres menneskelige stemme er blevet gjort tavs så tidligt i deres liv, at De ikke engang kæmper eller lider, eller udvikler symptomer sådan som neurotikeren gør. De er normale, ikke i hvad der kan kaldes den absolutte forstand; De er kun normale i forhold til et dybt unormalt samfund. Deres perfekte tilpasning til dette unormale samfund, er et mål for deres mentale sygdom. Disse millioner af unormalt normale mennesker, der lever uden problemer i et samfund, som...hvis De var hele mennesker...De ikke burde være tilpasset til.
- Aldous Huxley, Brave New World
Disse ord fra Aldous Huxley, har fulgt mig gennem en stor del af mit liv. Ikke kun fordi de er sande, men fordi de rammer kernen i problemet: Det er samfundet der er sindssygt. Og de mennesker som lever i det, er naturligvis derefter. Nogle af dem kæmper imod og bliver syndebukke, eller symptom-bukke. Andre tilpasser sig så godt de kan, imens de desperat forsøger at behandle og bekæmpe symptomerne på samfundets syge sindstilstand. Det gælder hovedsageligt om ikke at indse og erkende sin egen deltagelse i det. Og ikke at nå frem til den fatale selvindsigt at: Vi 'er samfundet...det er OS der er syge i roen.
Jep, hvis ingen blev syge i dette samfund, var det endnu mere uhyggeligt.
@ Jimmy Marquardsen
Jeg tror jeg kender navnet på "Disse millioner af unormalt normale mennesker, der lever uden problemer i et samfund, som...hvis De var hele mennesker...De ikke burde være tilpasset til.": Homo economicus
Og hvor ville jeg ønske at de mest magtfulde af dem ville holde op med at læse litteraturen fra forfattere som blandt andre Aldous Huxley, George Orwell, William Gibson og Philip K. Dick som om at den var manualer til design af samfundsstrukturer.