Psykiatriens trængsler
Læsetid: 22 min.

Jens Peter Møller er et bevis på, hvor meget civilsamfundet kan løfte – og på det, der er galt med psykiatrien

Hvis psykiatrien var en patient, ville patienten være i kritisk tilstand. Og der er bred enighed om, at den nye psykiatriplan ikke i sig selv løser problemet. Vi er taget til Randers for at besøge nogle af dem, der kender systemet indefra, heriblandt en pensioneret smed, der har døgnåben telefon og træder til, når den offentlige hjælp kommer til kort
Som ung knægt mistede Jens Peter Møller både sine forældre til sygdom og sin bror til selvmord i løbet af fem år. Han bruger i dag frivilligt 40 timer om ugen på at støtte sindslidende og deres pårørende.

Som ung knægt mistede Jens Peter Møller både sine forældre til sygdom og sin bror til selvmord i løbet af fem år. Han bruger i dag frivilligt 40 timer om ugen på at støtte sindslidende og deres pårørende.

Frederik Danielsen

Moderne Tider
15. oktober 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Den regionale og kommunale psykiatri har utallige love og regler. Jens Peter Møller har kun én.

Han er ligeglad med det lort, du har lavet. Han er ligeglad med, om du er psykotisk, om du ringer om natten, eller om du er vred. Men lyve, det må du sateme ikke over for Jens Peter Møller. Så kan han ikke hjælpe dig, og det gør han klart over for de psykisk syge, sagsbehandlere og pårørende, han hver dag taler med.

Han besvarer telefonen døgnet rundt, året rundt. Alene i år har han talt i telefon med syge, pårørende og læger 1.030 gange. Det er frivilligt. Efter 38 år som smed på togfabrikken Scandia i Randers gik han i 2016 på pension og fik tid til at bruge 40 timer ugentligt på at hjælpe mennesker i psykiatrien.

Jens Peter Møller ved fra sit eget liv, hvad det vil sige at miste et tæt familiemedlem til selvmord, og han ved, at hjælp i form af en mødeindkaldelse fra kommunen om tre uger sjældent føles som hjælp. Behovet er nu.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Margit Johansen

ja, vi er mange, der holder diverse rådgivnings telefoner døgnåbne landet over - også i julen - behovet er stort for at nogen lytter. Og nej, ingen speciallæge - heller ikke psykiateren - skal uddannes 12 år for at sidde og lytte til ensomme, lidende mennesker. De misforståede forventninger til psykiatrien er en stor del af problemet. For hvad er psykiatri? Det er først og fremmest et evidensbaseret system, som beskytter sindslidende, deres pårørende og skatteborgernes penge. Fårene skilles fra bukkene så at sige, hvad angår behandlere, diagnoser og selve behandlingen.

Jimmy Marquardsen

De virkeligt håbløse ofre for psykisk sygdom, findes blandt dem der synes at være mest normale. Mange af dem er normale, fordi De er så godt tilpasset vores tilstand af eksistens, og fordi deres menneskelige stemme er blevet gjort tavs så tidligt i deres liv, at De ikke engang kæmper eller lider, eller udvikler symptomer sådan som neurotikeren gør. De er normale, ikke i hvad der kan kaldes den absolutte forstand; De er kun normale i forhold til et dybt unormalt samfund. Deres perfekte tilpasning til dette unormale samfund, er et mål for deres mentale sygdom. Disse millioner af unormalt normale mennesker, der lever uden problemer i et samfund, som...hvis De var hele mennesker...De ikke burde være tilpasset til.
- Aldous Huxley, Brave New World

Disse ord fra Aldous Huxley, har fulgt mig gennem en stor del af mit liv. Ikke kun fordi de er sande, men fordi de rammer kernen i problemet: Det er samfundet der er sindssygt. Og de mennesker som lever i det, er naturligvis derefter. Nogle af dem kæmper imod og bliver syndebukke, eller symptom-bukke. Andre tilpasser sig så godt de kan, imens de desperat forsøger at behandle og bekæmpe symptomerne på samfundets syge sindstilstand. Det gælder hovedsageligt om ikke at indse og erkende sin egen deltagelse i det. Og ikke at nå frem til den fatale selvindsigt at: Vi 'er samfundet...det er OS der er syge i roen.

Rasmus Kristiansen, Brian W. Andersen, Morten Balling og Gunilla Kurdahl anbefalede denne kommentar
Dorte Andersen

Jep, hvis ingen blev syge i dette samfund, var det endnu mere uhyggeligt.

Rasmus Kristiansen og Jimmy Marquardsen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Jimmy Marquardsen

Jeg tror jeg kender navnet på "Disse millioner af unormalt normale mennesker, der lever uden problemer i et samfund, som...hvis De var hele mennesker...De ikke burde være tilpasset til.": Homo economicus

Og hvor ville jeg ønske at de mest magtfulde af dem ville holde op med at læse litteraturen fra forfattere som blandt andre Aldous Huxley, George Orwell, William Gibson og Philip K. Dick som om at den var manualer til design af samfundsstrukturer.

Rasmus Kristiansen og Jimmy Marquardsen anbefalede denne kommentar