Kartoflen er efterårsferiens sande hovedperson

Efterårsferien handler ikke om kastanjer og græskar i Tivoli. Den handler om børnearbejde, økonomisk psykologi og franske huguenotter i Fredericia. Den handler om kartoflen
Efterårsferien handler ikke om kastanjer og græskar i Tivoli. Den handler om børnearbejde, økonomisk psykologi og franske huguenotter i Fredericia. Den handler om kartoflen

Sofie Holm Larsen/Kiefer/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
22. oktober 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Det kan godt være, at Tivoli, markedskræfterne og slikproducenterne vil have efteråret til at dreje sig om græskarret. Det er også muligt, at det målt på objektive, æstetiske præmisser er indbydende og dragende, men egentlig er efterårets store knold kartoflen, og når landets skoleelever i denne uge holder ferie, så er det på grund af den.

Efterårsferien er ikke opfundet for at give skolebørn en velfortjent pause før juleferien, men faktisk med det stik modsatte formål. Siden 1832 har det været tilladt for børn på landet at blive hjemme fra skole, når der skulle tages kartofler op af jorden, og historisk skulle det ske sådan cirka midt i oktober.

I dag er det måske noget, vi forbinder med forsommeren, lyse nætter og persille, men i 17-1800-tallet var det kvantitet, der betød noget i fødevareproduktionen her til lands, og de største kartofler får man ved at lade dem ligge i jorden så længe som muligt, så de skal høstes om efteråret.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Ligesom der er forskel på kartofler er der også forskel på mennesker. Mark LeFevre er fx en typisk huegenot, mens Inger Støjberg er en typisk ogginok.

Eva Schwanenflügel, Ole Andersen, Torben K L Jensen, John Scheibelein, John Damm Sørensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Tjaa .. jeg er gammel nok til at huske, hvorfor efterårsferien oprindelig blev kaldt 'Kartoffelferien'. Men fint med den velskrevne artikel.

Min far er født og opvokset på Lolland, så jeg ved også hvad en 'Roekampagne' er ... har oplevet det selv ;-)

Roekampagne Lollands Kommune:

"Bekendtgørelse om roekørsel og roelæsning

I 2022/2023 bliver følgende tvangsruter etableret for roetransporter til sukkerfabrikken i Nakskov."

https://www.lolland.dk/borger/veje-trafik-og-parker/roekampagne

... og ja, da jeg var barn hjalp jeg da lidt til med roeoptagningen på naboen marker.

Og selvfølgelig lavede vi roe-lygter .. fuldstændig som græskarlygter ;-)

Eva Schwanenflügel og John Damm Sørensen anbefalede denne kommentar