Retsina emmer af charterferie og hovedpine. Men den græske vin kan være en stor smagsoplevelse

For en mellemekstremistisk naturvinspurist som mig er det tæt på helligbrøde at tilsætte noget som helst andet til vin end druer. Den nøgne vin er den sande vin, fordi den ikke kan gemme sig – og sine fejl – bag sminkende gær, enzymer og svovl. Men måske behøver tilsætning ikke være fjenden. For der findes jo meget andet i denne verden at tilsætte vinen end storindustriens profitfokuserede fødevaremakeup. Spørgsmålet er blot, om vinen mister sit ’terroirudtryk’ – altså smagen af blandt andet jordbund, klima og topografi – når man tilsætter udefrakommende smagsgivere, eller om det snarere forstærker den.

Den mest berømte vin med tilsat smagsgiver er retsina. En græsk (turistfælde)vin, der er tilsat harpiks, hvilket giver den en umiskendelig duft og smag af håndboldhal i Herning, og som for de fleste er forbundet med tågede charterferieminder fra Rhodos med ouzo i ascendanten. Men retsina kan være meget mere end det.