Sherifstjerne i stedet for bøde: Sådan kunne den store afbureaukratisering se ud

I valgkampen står politikere i kø for at afbureaukratisere det offentlige, så pengene kan bruges på mere fornuftige ting. Men tiltagene går slet ikke langt nok: Alle hader jo bureaukrati, så lad os nu en gang for alle gøre op med regeltyranniet og slippe de offentligt ansatte fri
»Under normale omstændigheder ville en hastighedsoverskridelse som denne medføre en bøde på 5.400 kroner, men efter opgøret med de mange bøvlede paragraffer og unødigt bureaukrati i politiet har den enkelte betjent mere frihed til at vælge en sanktion på stedet.«

»Under normale omstændigheder ville en hastighedsoverskridelse som denne medføre en bøde på 5.400 kroner, men efter opgøret med de mange bøvlede paragraffer og unødigt bureaukrati i politiet har den enkelte betjent mere frihed til at vælge en sanktion på stedet.«

Thomas Borberg

Moderne Tider
22. oktober 2022

Velkommen til Vores version. Informations helt enestående udlægning af tidens allermest presserende emner – på tryg afstand af saglighed, presseskik og andre snærende bånd.

Afbureaukratisering af politiet

På motorvej E45 mellem Odense og Fredericia har en motorcykelbetjent stoppet en rød personbil med en ung mand, som har kørt 163 kilometer i timen på en strækning, hvor man kun må køre 110.

»Hvis du lige ruller vinduet ned,« siger betjenten og klapper visiret på hjelmen op:

»Kørekort.«

Under normale omstændigheder ville en hastighedsoverskridelse som denne medføre en bøde på 5.400 kroner, men efter opgøret med de mange bøvlede paragraffer og unødigt bureaukrati i politiet har den enkelte betjent mere frihed til at vælge en sanktion på stedet.

»Skal vi ikke slå en streg over den?« foreslår betjenten med henvisning til bøden.

Den unge mand ser overrasket og glad ud.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Inger Pedersen

:-) :-) :-)

I øvrigt r Methotrexat gule og skal kun gives en gang om ugen...

Jesper Johannsen

Før den sidste kommunesammenlægning i 2007 og så før den kommune sammenlægningen i 1970, var der mange meget små kommuner/sogne. I den lille by, hvor jeg boede var der en ansat. Kedde Kommun. Han ordnede alt der skulle ordnes uden alt muligt bøvl, ævl og kævl. Min tante var hjemmehjælper. Hun havde en til to ældre dagligt at tilse. Der var god tid til snak og kaffe. Man kendte hinanden. Og der var et lokalt lille plejehjem, hvor byens ældre plejekrævende beboer boede deres sidste dage. Man kunne lige smutte forbi bedstemor til en snak om gamle dage og en kop kaffe. Bedstefædrene var som regel dø før de nåede plejehjemmet ;-)

Bureaukratiet bestod af en fyldepen og et stykke papir med lange tabeller og fortegnelser. Der var en vejmand, som kørte rundt på vejene dagen lang og som tilså forsømte damer i lokalområdet i ny og nær. Det var godt at bo tæt på vejmanden når det sneede om vinteren. For her var vejen altid ryddet.

Der boede ca. 600 i byen. Der var tre dagligvare butikker, en bager, en slagter, frisører, skomager, smed, folkeskole, børnehave, forsamlingshus og en telefonboks. Og der var et gadekær med dam med fisk til at fiske om sommeren og til at skøjte på om vinteren. Og så var der en masse børn, som legede sammen dag og nat uden indblanding fra voksne. Fodboldt, grave jordhuler, sejle på dammen, drøne rundt på gamle knallerter, stikke af fra den lokale sure pedel, stakkels den der ikke slap væk, gemmelege i alle naboers haver, tik og en forfærdelig masse mere. Ikke mindst nytår, hvor alle gik rundt til hinanden hele byen rundt og drak en masse øl og snaps med en ordentlig cigar og raket krig. Ja og så var der postmanden, mælkemanden, fiskemanden, slagteren som kom kørende forbi på bestemte ugedage og tidpunkter og købmanden der kørte vare rundet til kunderne. Man kunne bare ringe og bestille, så kom varerne.

En anden tid før vi blev alt for rige og egoistiske og sig selv nok. Og før vi begravede os selv i uendelig digital bureaukrati. For hvis der, uden sammenligning, har skabt bureaukrati, så er det digitalisering. Et klik og 10.000 breve er sendt ud. Det koster næsten ikke noget så vi kan bare sende løs og registrere løs og kontrollere løs på alt det vi har registreret.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Elisabeth Christiani anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Og nyheder. Dem fik hos købmandens kone/kassedame. Hun viste besked om alt og alle og fortalte ivrigt. Der var travlt hos købmanden ;-)

Den beskrevne afbureaukratisering er lig med tilfældigheder og vejen til korruption er kort.
Før al denne bureaukratisering kunne personlige tilfældigheder afgøre din skæbne.

Lili Kress, Inger Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Vores Version er et underholdende påfund. :)
________

Jesper Johannsen
Den ene persons ønskedrømme er en anden persons mareridt.
I dit scenarie er det sociale hierarki fastlåst. Byen kunne hedde Korsbæk. Brrrrr

Jesper Johannsen

Lise Lotte Rahbek, det har du fuldstændig ret i. Der var også to lokale bønder, som havde tildelt sig selv art "borgmester" by konge status. Ligesom man gik meget op i ikke at falde uden for. Det som naboen gjorde gjorde man også. Og så var der lokal områdets jagtforening, hvor dem der mente var noget ved musikken deltog. Ikke for alle og enhver.

Men bureaukrati var der kun lidt af.

Morten Korch har ikke skrevet forgæves :-)