Stephen Kotkin: »Vi ser nu, at Putin er klar til at ødelægge sit eget land for at sikre sit regime«

Ingen har gjort mere for at underminere Ruslands magt end Vladimir Putin, siger den anerkendte ruslandshistoriker Stephen Kotkin i denne langsomme samtale. Her forklarer han også, hvorfor større vestlig assistance efter kommunismens kollaps ikke ville have reddet russerne – og hvorfor vi bør øge våbenstøtten til Ukraine

Collager er lavet af Jesse Jacob udfra fotografier af: Sergei Bobylyov, V.armand, Juan Barreto, Alexander Nemenov, Fabrizio Bensch, Alain-Pierre Hovasse

Jesse Jacob

Moderne Tider
8. oktober 2022

– Stephen Kotkin, vi var mange, som troede, at kommunismens kollaps i Rusland ville føre til, at individet igen ville kræve sin ret, og at det ville lede til en demokratisering af landet. Vi antog i 1990’erne, at Rusland ville bevæge sig mod frihed, retsstat og medbestemmelse. Du har skrevet bogen ’Armageddon Averted’ om den overgangsfase. Delte du også den optimisme?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Endnu en god, langsom samtale :)

Peter Beck-Lauritzen, Inger Pedersen og Anna Louise Finck-Heidemann anbefalede denne kommentar

Rune Lykkeberg, du glemmer i din præsentation at klargøre hvilken stærk bias Stephen Kotkin opererer ud fra, men jeg synes det er meget vigtigt at understrege, for det er ret afgørende for andre menneskers forståelse Stephens synsvinkel.

For en god ordens skyld, til de af jer der ikke lige kender Stephen Kotkin og de grundholdninger har repræsenterer:
Stephen Kotkin er senior fellow ved Hoover Institute, en neoliberal- og socialkonservativ tænketank, og Stephen selv er anti 'kommunistisk' polemiker.
- jeg skriver 'kommunistisk' i anførselstegn, da Stephen Kotkin har en notorisk, komisk og forfejlet forståelse af hvad kommunisme overhovedet indbefatter, soviet kommunisme eller ej.
For at generalisere hvad Hoover Institute står for, så lad det være kendt at deres 'Honorary Fellows' var intet mindre end Reagan, Thatcher og Friedrich Hayek; Hoover Institute har haft en instrumentel funktion i adspredelse af neoliberalisme, noget som jeg savner bliver gjort rede for hos Rune Lykkebergs præsentation af Stephen Kotkin.

Mazdak Maleki, Per Dørup, Torben Skov, Holger Nielsen, Alan Frederiksen, Karsten Nielsen, Ole Meyer og Anders Graae anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Putin er ikke værre end hans forgængere, bortset fra enkelte af dem, der havde en humanistisk tilgang til den russiske befolkning. Russisk blod og tårer har altid flydt, under grusomme og bestialske herskere!

(Jeg har anbefalet Alexander Baks for så vidt informative kommentar – men har svært ved at se noget synderligt ultraliberalistisk-konservativt bias i i Kotkins analyse, også når jeg genlæser den med de briller på? Den forekommer mig faktabaseret, nøgtern, klarsynet, udsagt af en forsker snarere end af en ideolog )

Willy Johannsen

Man kan undre sig over, at der ikke er referencer til Hitler og Nazityskland i Kotkins og Lykkebergs samtale. Måske fordi de er født så længe efter. For den udvikling i Rusland, som Kotkin beskriver – selv om tingene bliver kaldt noget andet – er den samme, som fandt sted dengang i Tyskland:
Et land i økonomisk kaos, hvor en stærk mand klarer tingene. I spidsen for en forbryderbande. Lige som i Putins Rusland. Og hvor den tyske befolkning ikke bare fik nyt håb men også et bedre liv - frem til udbruddet af Anden Verdens krig. Nøjagtig som det er sket i Rusland i årene efter Putins magtovertagelse. Hitler - og Putin - kom også til at oplevet folkets begejstring over de indledende sejre.
Hitler med sejren over Frankrig i 1940. Putin med erobringen af Krim.
Først da tyskerne troede, nu var de på vej ind i en rosenrød fremtid, oplevede de det samme, som russerne nu oplever med Putin: Begge mænd var/er forbrydere med en farlig blanding af mindreværd og storhedsvanvid.
For Hitler var det Versailles traktatens påbud, som var skyld i alle ulykker. For Putin er det påstanden om, at Vesten vil ødelægge Rusland. Og har man som både Hitler og Putin et effektivt propaganda apparat, som det er strafbart at modsige, kan man leve længe på en løgn. Det så vi dengang. Det ser vi nu.
Men da den frie verden, dengang som nu, fandt sammen, var deres skæbne beseglet. Det tog nogle år med Hitler. Desværre råder Putin over den olie, som Hitler manglede.
Derfor kan det sagtens nå at blive grimt, før Putin forsvinder.
Hitler mente, da han kunne se, at han var blevet besejret, at Tyskland fortjente at blive ødelagt.
Putins vanvid ser ud til at matche…

Lasse Schmidt, Jimmy Marquardsen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Jimmy Marquardsen

Så længe det onde har et sted at bo.

Livet, jorden og universet, er ikke ondt.
Det onde er kun i mennesket at finde.
Det onde skabes og føres ud i livet gennem menneskets sind.
Til dyrene er ondskaben ikke givet, i vinden findes ondskaben ej.
Træerne og græsset gror ikke af ondskab.
Kun mennesket kender til det onde, inderst inde.
Sammen med magten den blinde.
Magten til at kunne dræbe alt liv, og skabe lidelser.
Magten til at sætte lidelserne i system, således at livet undertrykkes.
Ned i en afgrund af uvidenhed.
Uvidenhed omkring livet, jorden og universet, og ondskaben i os selv.
Den ondskab som vil bestemme over jorden, dyrene og mennesket.
Den ondskab som skabte guderne.
De guder som lavede lovene.
De love som forbyder livet at leve frit.
Det liv der findes overalt i universet, og som er bevidst om sig selv.
Bevidst om sin egen frihed, og sit eget fængsel.
Bevidst om sin egen Guddommelighed, og sin egen længsel.
Længsel efter at plante livets træ og lade det gro.
Så længe det onde har et sted at bo.

Forfatter Jimmy Marquardsen

Willy Johannsen

@Jimmy Marquardsen

Smukt sagt. Og så sandt, så sandt...
Tak...:)

Jimmy Marquardsen

Willy Johansen. Selv tak. :)

Karsten Nielsen

Jeg orker ikke en detaljeret kritik. Men med offentliggørelsen af dette interview bliver det endnu engang klart, at Information ikke ønsker indsigt i Ukrainekrigen - kun partsindlæg. Kotkin kan have ret i sine svar på de indledende spørgsmål. Men så bliver han propagandist. At ”det alt sammen” (vedr. krigen) ”udelukkende” er Putins værk fjerner enhver forestilling om mandens troværdighed. Er det sandt: ”udelukkende”? Intet om kloge menneskers advarsel gennem to årtier, intet om atomraketter nær Ruslands grænser, intet om USA.s egeninteresse i NATO-udvidelse (våbensalg), især om optagelse af Ukraine, intet om medvirken til kup i 2014. Og Runes spørgsmål: ”alle er enige om, at Putin skal tabe”… Virkelig: ”alle”! Gør Rune sig overvejelser om, hvad det vi sige, at Putin ”taber”? – endsige følger Kotkins anbefalinger om flere våben mod sejr? Selv vil jeg mene, at det reelt (og tankeløst) betyder atomkrig. En atommagt, som oplever sig truet, vil ikke tillade at ”tabe”. Problemet i DK er imidlertid mangel på redelig information, at også den anden part skal forsøges hørt (ikke nødvendigvis forstået). Medier og politikere har malet op i et hjørne, hvor vi alle er truet – og med al respekt synes jeg, at Information har et stort ansvar for denne ensidig information – der kun anviser våben og kamp som metode. Forsøg dog at vise andre veje mod fred! Appellér til internationale konferencer fx i FN regi om forhandlinger – krigen må stoppe nu. Den nuværende linie, som Information her er proxy-fortaler for, fører os kun længere mod katastrofen.

Jimmy Marquardsen

Karsten Nielsen. En vej til fred (og en logisk konsekvens af konstateringen: En atommagt, som oplever sig truet, vil ikke tillade at ”tabe”.), kunne så være, at lade Putin vinde?
Og hvis svaret er ja. Hvad tror du så der vil ske?

Karsten Nielsen

Jeg vil gerne illustrere, hvorfor jeg igen og igen som abonnent skuffes over Informations tilgang til Ukraine-konflikten - jfr. min kommentar ovenfor. Faktisk mener jeg, at tilgangen er direkte farlig, først og fremmest, fordi den er baseret på mangel på viden (men virker mere som følelsesbaseret) - og som følge deraf ikke giver mange muligheder for fred. Der findes meget andet information - uden for de dominerende vestlige medier, og mange kloge personer at interviewe uden for den snævre vestlige kreds. Som et lille bitte plaster på det store sår linker jeg til en artikel fra i dag om vestens rolle i Ukraine-krigen.
https://transnational.live/2022/10/10/on-the-role-of-the-west-in-the-ukr...

Karsten Nielsen

Jimmy Marquardsen.
Tak for din respons! Måske fik jeg ikke udtrykt mig så godt, men jeg mener, at det er bydende nødvendigt at komme bort fra denne "vinde-tabe" tænkning. Putin skal heller ikke "vinde" - men internationale organisationer må tage et ansvar på alles vegne og forhandle, forhandle, forhandle. Det burde være sket for længe siden - men jo før, jo bedre. Mediernes og politikernes fokus og holdning bør virkelig overvejes og ændres i retning mod at søge fred. Der findes god forskning om at nå dertil. Det bør have en chance.

Jimmy Marquardsen

Karsten Nielsen. Selvfølgelig skal vi søge fred. Altid. På alle de måder vi kan. Og freden bør have uendeligt mange chancer.

Derfor har du naturligvis ret i, at vi (og især medierne) burde fokusere mere på hvordan vi opnår fred.

Jeg skal være den sidste der påstår at kende vejen til fred, men jeg kan ikke se nogen anden vej.

"Tyskerne gav enorme mængder af penge til Mikhail Gorbatjov"

GP: Vesten ville gerne betale sig fra at give sikkerhedspolitiske indrømmelser (hold hovedet koldt og krudtet tørt).

MEN

Enhver, der har set et pistolrøveri, ved at penge - uanset beløb - intet betyder sammenlignet med pistolen !!!

I dagene lige efter kuppet mod Gorbatjov var der mange, der mente, at det var Gorbatjovs manglende succes på det sikkerhedspolitiske område, der fik hans bagland (dele af militæret) til at tabe tålmodigheden så meget, at det blev muligt for en mindre gruppe at afsætte ham ved et kup. Der så umiddelbart efter blev til Sovjetunionens sammenbrud.

Når forfatteren omtaler Putin som den største svøbe for russerne, glemmer han drukkenbolten Jeltsin. Og det på trods af, at alle de aftaler "russerne selv er ude om" han omtaler blev indgået med Jeltsin. Hele den kleptokratiske "privatisering" foregik under Jeltsin o.s.v.

Artiklen er derfor stærkt polemisk.

Hvad mange journalister glemmer at spørge gamle koldkrigere om er: Er det stadig kommunismen du jager - eller er det oligarki ?

For langt hovedparten af verdens oligarker taler ikke russisk.