Velkommen til krisekøkkenet: Måske står efterkrigstidens madlavningstricks over for en renæssance

Bedstemors køkkenrutiner kan bruges til at håndtere vor tids kriser
Bedstemors køkkenrutiner kan bruges til at håndtere vor tids kriser

Emma Koldbæk

Moderne Tider
22. oktober 2022

Sildegratin, kartoffelmelsgrød og hvidkålssuppe. En menu, der teknisk set kunne passe ind i en moderne pescetarisk diæt, men som næppe ville vække den store jubel i dag, hverken på naturvinsbaren eller i kollegiekøkkenet.

De rustikke retter er da heller ikke af nyere dato, men stammer fra Politikens damesider (sic!) fra januar 1946 og kan ses i Malin Lindgrens bog Dagen derpå, der tager læseren på en rundtur i hverdagslivet i efterkrigsårene 1945-50.

Her var der krisestemning og brændselsmangel, gasrationering og et eksploderende prisniveau, hvor et kilo smør kostede tre timelønninger for en vaskeriarbejderske.

Helt så slemt er det ikke i dag. Alligevel er det fristende at trække paralleller til fordums trange år, nu hvor kontoudtoget med energiregningen kan få det til at bløde ud af øjenkrogen, og købet af en pakke smør kan få én til at overveje et raskt lille kviklån.

Der er også meget, som tyder på, at krisen allerede er i gang med at sætte sit aftryk på vores måde at gå i køkkenet på. Tilbudsjagt og madspildskamp giver næsten sig selv. Men energipriserne får også en del af os til at vende blikket mod strømforbruget i køkkenet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Så kom høkassen endelig på tale. Dét tog side tid.

Birte Bune Smith

Det er ikke sikkert, at nogen overhovedet har konsumeret kartoffelmelsgrød og sildegratin, men en geskæftig dame har hver uge skullet fylde en klumme i avisen, og så måtte hun vride sin fantasi.

Jeg var barn under krigen, men har aldrig været udsat for sildegratin, uha, uha, det lyder fælt al den stund, det var muligt at lave blomkålsgratin, som mærkværdigvis stadig er min livret, Den skulle serveres med en klat smør, men det gik endda, for det var muligt at bytte rationeringsmærker med de landmænd, der traditionen tro brugte fedt som smørelse på brødet.

Toppen af sulten blev godt nok taget med grød eller øllebrød, men grøden blev lavet af byggryn. Havregrød var reserveret morgenmaden. Jeg har hørt om rugmelsgrød, men har aldrig været udsat for det. Måske fik man det på landet.

Inger Pedersen

Jeg (født 1946) har serveret rugmelsgrød for mine børn i økonomisk trange tider.
Både de og jeg foretrak havregrød... :-)

Men hvis man havde en rugmark, var det vel det, man havde for hånden - jeg har også lavet grød af bygkerner, hentet på marken. Det smagte bedre.

Min mor var på husholdningsskole under krigen, og hendes "hverdags-bibel" var koge- og husholdningsbogen Husholdning på Landet.
Stort set alle vejledninger og opskrifter gik ud på at erstatte noget med noget andet - og få det se ud som noget andet, end det, det var:
Forloren-mig-dit-og-dat...

Fra min salig svigermor har jeg arvet Carla Meyer: (Meyers tante) Nutidsmad og Husførelse fra 30'erne - og her er der ikke sparet eller erstattet noget som helst: Opskrifter på jomfruhummer og mousseline. Det, der skal til - skal til!

Eva Schwanenflügel og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

I øvrigt: Kartoffelmelsgrød hed også fløjlsgrød :-)
Jeg har aldrig fået den hjemme, kun andre steder - og syntes da, den var fin - med kanelsukker på...
Men næringsværdien - øhhh: Mælk, jævnet med kartoffelmel - og kanelsukker... og som aftensmad, ikke som en hurtig snack - Madpyramidens skabere vil formentligt nærmest falde døde om :-)

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

Jeg kan anbefale Søren Ryges og Søren Gerickes udsendelse "Søbemad og slubremad", hvor Gericke tilbereder 16 retter på 4 timer.
https://www.dr.dk/drtv/episode/soeren-ryge_-soebemad-og-slubremad_122212

Inger Pedersen

Alan Frederiksen

Tak for linket - havde ikke set udsendelsen før - men kunne nikke genkendende med større eller mindre glæde til mange af søberetterne.
Eftermaden var måske gamle i Søren Gerickes optik, men var fra 60'erne eller 70'erne...

Havre- og anden vælling af korn har jeg ind imellem selv serveret. Det behøver ikke være så ringe...
Øllebrød og kærnemælksuppe (kærnemælk, jævnet med buddingpulver) har jeg selv lavet (min datter har som 40+ årig fortalt, at hun HADEDE det) - kakaosuppe (forestil jer en Mathilde kakao, jævnet med meljævning) var min salig svigermors yndlingsret - og sødsuppe med "tudseæg" af sago/kartoffelmel lavede min mor, når syltetøj eller saft var ved at gære eller få mug. Tilsat svesker... Afskyeligt!
Saftsuppe = saftevand, jævnet med kartoffelmel med små boller af rester af gårsdagens risengrød... Tjae - så blev resten af sidste års saft da brugt, inden den nye saft skulle hældes på flasker, men ikke just nogen kulinarisk oplevelse...

Ren nostalgi. Tak for den.
Men måske ville det være en god ide at spare penge, råvarer og energi på en lidt anden måde end med sødsuppe, kakaosuppe og fløjlsgrød :-)

Alan Frederiksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Inger Pedersen -
jeg ELSKEDE kærnemælkssuppe - fik vi ofte til eftermad - og maizenagrød og kærnemælksfromage. Og GOD øllebrød med flødeskum, mums.

Alan Frederiksen

Inger Pedersen
22. oktober, 2022 - 18:56

Det glæder mig du synes om udsendelsen. Det er mange måneder siden jeg så den. Søren Ryge og Søren Gericke er rigtig gode sammen. I denne udsendelse "DR-Direkte med 2 x Søren" laver de mad i jordovn. Også ret underholdene.
https://www.dr.dk/bonanza/serie/708/maskulin-mad/71474/dr-direkte-med-2-...

Nu er jeg 10 år yngre end dig, så jeg er nok ikke blevet præsenteret for helt så mange varianter af grød og supper på mel og korn, som du er blevet præsenteret for. Nogen af retterne lyder afskyelige, som du selv skriver.

Men min mor serverede da øllebrød, havregrød, risengrød, klatkager lavet på rester af havregrød eller risengrød med syltetøj (smagte rigtig godt).

Min mormor serverede sagogrød og havresuppe. Det spiste jeg da med stor fornøjelse. Hun serverede også grød med flæsk. Nu har jeg aldrig været kræsen, så det røg også ned.

Som voksen har jeg lavet boghvedegrød kogt på mælk både med gryn og hel boghvede serveret med sukker og smørklat. Lækkert. Det kan anbefales. Nogen gange når jeg har lavet havregrød har jeg serveret det med smør, sukker og hakkede mandler overhældt med lidt piskefløde. Også rigtigt lækkert. Smør og sukker hører selvfølgelig altid til.

Men det kan være folk i fremtiden bliver nød til at lave grød noget oftere for at få pengene til at slå til. Det er der ikke noget i vejen med, da det både er nærende og sundt at spise grød.

Jeg kan i øvrigt godt lide, at dine indlæg nogle gange har personligt præg. Du fortæller godt og levende :-)