Fremtidens supermad er 7.000 år gammel

Det lille ultrasunde quinoafrø fra Andesbjergene har taget verden med storm over de seneste 20 år og kan få en central rolle i vores grønne fødevareomstilling. Men for de oprindelige dyrkere har udbredelsen også haft mindre heldige konsekvenser
Det lille ultrasunde quinoafrø fra Andesbjergene kan få en central rolle i vores grønne fødevareomstilling. Men for de oprindelige dyrkere har udbredelsen også haft mindre heldige konsekvenser

Emma Koldbæk

Moderne Tider
26. november 2022

I de seneste årtier er frøplanten quinoa vokset fra at være en næsten ukendt afgrøde til at blive udråbt som et af fremtidens ’superfoods’. Med sin unikke proteinsammensætning er frøet en optimal ernæringskilde og et reelt alternativ til kød. Og en robust afgrøde, som kan forbedre den globale fødevaresikkerhed, fordi den kan gro i selv vanskeligt opdyrkelige områder. Et lille, næringsrigt frø, der efter 7.000 års stille eksistens som afgrøde i Andesbjergene i dag dyrkes i mere end 80 lande.

Herunder Danmark, nærmere bestemt Lolland-Falster, men det vender vi tilbage til.

Lad os begynde med navnet og udtalen: Kiiiiiin-wah. Altså tryk på første stavelse. Tillykke: Du kan nu udtale mindst ét ord på quechua, der er et af de oprindelige sprog i den sydamerikanske Andes-region. Sproget, som inkaerne talte, og som stadig tales af op mod otte millioner mennesker i regionen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

De smager bare virkeligt ikke særlig godt.

Nej, de skal sikkert tilberedes på bestemte måder for at blive velsmagende.

Eva Schwanenflügel

@ Steffen og David

Ja, det kan skyldes, at quinoafrøene ikke tilberedes ordentligt, hvis de ligefrem smager dårligt.

Frøene indeholder et bitterstof, der hedder saponin, og det smager af sæbe.

Derfor skal man skylle frøene grundigt i en si under koldt vand inden brug.

Derefter kan frøene kan eventuelt ristes på en tør pande efter skylning og afdrypning, det giver en mere nøddeagtig smag, og frøene bliver mere løse, når de koges.

Kogt quinoa holder sig i køleskabet i fire til fem dage, så man kan sagtens koge en større portion.
En del quinoa til to dele vand, og husk saltet, ellers bliver de meget kedelige.
De kan også koges i bouillon.

De kan anvendes til stort set alt, for eksempel grød, salater, grønne frikadeller, pandekager, etcetera.
De kan også steges igen efter kogning ligesom ris.
Og selvfølgelig krydres med alt, hvad man lyster.

God fornøjelse :)

 

Lars Knudsen, Bjarne Tingkær, Gitte Loeyche, Lise Lotte Rahbek, Ervin Lazar, nanna Brendstrup, Flemming Berger, David Zennaro, Lillian Larsen og Maia Aarskov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Endnu en gang skal man læse en artikel hvor alt andet end den danske mad fremhæves.
Hvordan kan med rette hævde at være verdensførende i gastronomien og samtidig have skyllet sin egen kæmpestore madkultur ud med badevandet?
Et klart udtryk for gastronomisk lavkultur, fladpandet populisme og en total ligegyldighed overfor det enorme negative aftryk på miljøet, danskens evindelige forbrug af importeret mad, har på miljøet.
Er der da slet ingen der har modet til at stå ved vores gastronomiske kulturarv ? Ingen der har modet til at handle lokalt, slev lave mad hver dag og leve sundt?

Eva Schwanenflügel

@ Bo Jacobsen

Quinoafrø behøver ikke at blive importerede længere.

Fra artiklen:

"Den stafet har 17 landmænd på Lolland-Falster taget op. På ganske få år har de fået gang i den indianske superafgrøde, der har vist sig at have en fest i den lollandfalsterske muld."

I øvrigt har vi ikke meget 'oprindelig dansk' mad, det skulle da lige være grød og salte sild..

En yndlingsspise som kartoflen er jo også kommet fra Sydamerika, hvor den har været kendt og dyrket i mere end 3000 år. Specielt i Chile, Colombia og Peru.

Kartoflen kom til Europa i 1537 med de spanske soldater, der bragte dem med hjem sammen med alt det stjålne inka-guld.

Først senere kom den til til Danmark i 1700-tallet, men blev først en fast bestanddel af danskernes kost i første halvdel af 1800tallet.

De fleste historikere mener, det var de franske huguenotter, der bosatte sig i Fredericia omkring 1720, der bragte den til Danmark.

Kartoflen er blot ét eksempel på en 'importeret' fødevare, der er blevet fuldstændig overtaget i en grad, så det er svært at forestille sig at være den foruden.

Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Nana Balle og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Haha, der er mange fødevarer fra Sydamerika, som giver masser af smag og farve til vores mad: fx. tomater, peberfrugter, chili, majs og squash.

Hvis man skal tale om en dansk madkultur, er man først nødt til at tale om, hvor langt man vil gå tilbage, for vi spiser ret meget anderledes end for 100 år siden, hvor de spiste ret anderledes end 100 år før. Og de fleste retter er fælles eller direkte importeret fra andre dele af verden, frikadeller er fx. ikke nogen speciel dansk ret, man har stegte kødboller fra over hele verden. Hvidkålsroulader er en fordanskning af de mellemøstlige/græske dolmades, I Danmark har man de sidste 100 år spist meget hakket kød, men det har kun været muligt, fordi man fik kødhakkeren. Tidligere var man nødt til at koge det ureelle kød i lang tid for at få noget, der kunne tygges.

Jeg kan faktisk ikke komme i tanker om en dansk opfindelse, ud over smørrebrødet. Men selv det har ikke mange år på bagen, og i Firenze-området har man jo lave bruschetta, som er samme princip på en skive ristet franskbrød.

Lars Knudsen, Lise Lotte Rahbek, Nana Balle og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Fine betragtninger, David.

En ægte dansk nationalret kunne være østers, som er en lokal fødevare, vi har spist siden stenalderen.
Men alligevel ikke, for lokale briter langs kysten har nemlig spist østers til langt op i 1800-tallet.
Det gjorde man ikke i bondedanmark, muligvis fordi adelen elskede østers og efterhånden monopoliserede dem:

"Frederik 2. og hans dronning sendte skibe til Norge efter østers.
Så stor pris satte kongeparret på østers, at de i 1587 indførte eneret på østersfiskeri i Danmark, med dødsstraf for overtrædelse af forbuddet.
I 1849 overgik retten til staten, som siden har forpagtet den ud til fiskere."

https://da.m.wikipedia.org/wiki/%C3%98sters

Danske madopfindelser er der ikke mange af, og de stammer alle fra forrige eller sidste århundrede.

"Som selvstændige danske bidrag til verdensgastronomien nævner madhistorikeren Else-Marie Boyhus (1998):

 "Smørrebrød, wienerbrød og kransekage. Endvidere bagt æblekage med smørstegt rasp og syltetøj, samt retter som kogt torsk med det hele. Stegt and, gås eller flæskesteg med æbler, svesker, brunede kartofler, rødkål og brun sauce."

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Det_danske_k%C3%B8kken

I Sydeuropa spiser man masser af østers og muslinger, og det har man altid gjort. Min familie kommer jo fra Venedig, og det har man siden grundlæggelsen. Også romerne spiste alt muligt. I øvrigt er det italienske køkken det eneste jeg kender, hvor man kan lide bitre ting. En præference jeg heldigvis har arvet.

Som så mange andre varer er quinoa ikke bare quinoa. Og dansk Quinoa kan også købes på Hjarnø. Den er hverken poleret eller vaskes så skal behandles derefter. Den upolerede har en anderledes og mere nødeagtig smag en den polerede - som jeg hidtil kun har oplevet på rejser i sydamerika.

Rå havregryn med mælk skulle være en dansk opfindelse!