Humanistiske idealer synes for ubekvemme til, at man kan synge om det på dansk tv

Landet uden høje bjerge er ikke længere et sted, hvor man som fremmed bare kan slå sig ned. Snarere må man håbe på nåde fra det muntre herrefolk
Oh Land og de danske politikere sluttede valgdebat på DR af med at synge Michael Falchs hjemstavnssang »I et land uden høje bjerge«. Det var dog en revideret version, hvor fremmede ikke opfordres til at slå sig ned i Danmark, men blot kan håbe på venlighed.

Oh Land og de danske politikere sluttede valgdebat på DR af med at synge Michael Falchs hjemstavnssang »I et land uden høje bjerge«. Det var dog en revideret version, hvor fremmede ikke opfordres til at slå sig ned i Danmark, men blot kan håbe på venlighed.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
12. november 2022

Flere har gjort opmærksom på det tragikomiske i, at Danmarks Radio afsluttede sin sidste store valgdebat før folketingsvalget med Oh Lands fremførelse af Michael Falchs folkesang »I et land uden høje bjerge« fra 1986. Komikken består i, at Danmark i denne sang besynges som den ultimative hjemstavn, mens Michael Falch selv siden i sommers har måttet bo i Flensborg for at kunne »værne om sin relation« til den asiatiske kvinde, han bor sammen med (som han dengang beskrev det til B.T.). Den folkelige skjald, hvis værk blev brugt som hyggelig fællessang, var med andre ord selv tvunget i eksil af den brede, folkelige koalition mod fremmede. Til overflod havde partilederne fået uddelt teksten til sangen og stod fædrelandskærligt og sang med.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

En rammende analyse.

Såfremt Danmarks Radio ikke havde kunnet udgrave en let bitter, satirisk udgave af Michael Falchs lyrik, og så at sige tage den på ordet i ramme alvor, var der selvfølgelig plan B med Shu-bi-duas Danmarks-sang, man kunne skråle af fuld hals:

"Der findes andre mennesker end dem der er danske
De bor i huler og slås hele dagen
Det har vi lige godt aldrig nogensinde gjort
De varme lande er noget lort".

Her var tekstens bevidste selvfedme ganske givet også gået fuldstændig upåagtet hen, og man kunne have sunget nøjagtigt hvad man mente, uden at give den mindste smule håb om venlighed ved dørene.

Alan Frederiksen, Alvin Jensen, Carsten Munk, Ragner Rambling, Inger Pedersen, Troels Ken Pedersen, Arne Albatros Olsen, Kurt Nielsen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar