Et liv er forbi: Han insisterede på at leve langsomt i et samfund, der belønner de hurtige

Kim Allan Jensen brugte sit liv på at hjælpe mennesker, der ligesom han selv levede med hjemløshed. Og han holdt fast i at gøre tingene på sin helt egen måde
Kim Allan Jensen brugte sit liv på at hjælpe mennesker, der ligesom han selv levede med hjemløshed. Og han holdt fast i at gøre tingene på sin helt egen måde

Privatfoto

Moderne Tider
12. november 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Tine Brandt Jensen glemmer aldrig første gang, hun for alvor skulle møde sin far, Kim Allan Jensen.

Hun var omkring 11 år og havde ikke set ham, siden hendes forældre gik fra hinanden, da hun var helt lille. Nu sad hun ved et bord på Centerpub Amagerhylden og ventede.

Kim Allan Jensen var sent på den. Det var han til stort set alle aftaler i hele sit liv. Men han dukkede for det meste op.

»Du skal vide, han er en fri sjæl, så du skal ikke regne med for meget,« havde Tine Brandt Jensens mor, Lisa, advaret forud for mødet.

Ind kom en høj, ranglet skikkelse med langt hår og ubundne vandrestøvler på fødderne. Han havde en farverig hue på og en hjemmestrikket sweater, der lugtede lidt af hund.

Som Tine Brandt Jensen fortæller det: »Han lignede en stor, glad hippie.«

»Og han var bare … slet ikke, hvad jeg havde forventet. Smilende, rolig og simpelthen så rar.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her