Det går strålende for The Gunners. De topper Premier League. Men som det altid er med Arsenal, er der både gode og dårlige ting i rygsækken.
Han er for uprøvet. Han er for ung. Han bukker under for presset. Sådan sagde de fleste, da Mikel Artetas navn første gang dukkede op i diskussionerne om, hvem der skulle overtage Arsenals trænersæde efter Arsene Wenger, der nærmest ene mand havde professionaliseret engelsk elitefodbold som klubbens cheftræner fra 1996 til 2018.
I stedet for Arteta, som selv spillede i klubben fra 2011 til 2016, valgte man dengang en anden spanier, Unai Emery. Han holdt dog kun i én sæson, og så var det Artetas tur. Det eneste, han havde på træner-cv’et, var tjansen som Manchester Citys assistenttræner i årene 2016 til 2019. Alligevel kvitterede han med forrygende fodbold i de første ni måneder af sit embede, som blev kronet med sejrene i FA Cuppen og Community Shield 2020.
Så fulgte en lang tørkeperiode. Målene udeblev, og mod slutningen af sidste sæson gik det helt galt: Arsenal tabte kampen om Premier Leagues fjerdeplads, der giver adgang til Champions League, til ærkerivalerne fra Tottenham.
