Reportage
Læsetid: 19 min.

På rejse i Amerika: Er USA en stormagt ødelagt af sit eget affald?

Amerika ligner mere og mere et eksperiment i personlig frihed, som har undermineret den fælles frihed til at handle sammen. Forud for tirsdagens midtvejsvalg er vi taget til Georgia med John Steinbeck som rejseguide for at finde ud af, om amerikanerne stadig tror på, at der findes politiske svar på de nationale kriser

»Der er ikke noget at se frem til i Sparta,« siger Monique Hines, der arbejder på et pizzeria i byen. »Jeg siger til min datter på 16, at hun skal komme så langt væk, hun kan, og hun skal gøre det så hurtigt som muligt«

Johnathon Kelso

Moderne Tider
5. november 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Sent i livet opdagede John Steinbeck, at han ikke længere kendte sit eget land.

»Jeg, en amerikansk forfatter, som skriver om Amerika, arbejdede ud fra hukommelsen, og hukommelsen er i bedste fald et defekt, hullet reservoir,« skrev den 58-årige forfatter.

Det var John Steinbeck, som med mesterværket Vredens druer fra 1939 om en familie, som blev ødelagt af den økonomiske krise, den industrielle udvikling og tørken, havde givet USA den store fortælling om Depressionen. Og i 1930’erne etablerede sig som den indignerede proletarforfatter, der så de oversetes lidelser og gav den amerikanske offentlighed en realisme, som rystede deres billede af virkeligheden.

Hans bøger solgte i millioner af eksemplarer og blev filmatiseret i Hollywood, og han blev belønnet med nobelprisen og bekendt med adskillige præsidenter. Men Steinbeck måtte efterhånden erkende, at han havde boet så længe i New York og ellers kun kom til storbyer som Chicago og San Francisco, at han havde mistet forbindelsen til de amerikanske realiteter:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Martin Christensen

Steinbeck var på mange måder et særpræget menneske, der nok kunne se og beskrive elendighed i USA, men stort set ikke evnede at pege på en effektiv medicin mod de herskende forhold.
Selv USAs engagement i Vietnamkrigen kunne han forsvare.

Michael Hullevad, Mogens Kjær og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar
Anders Palstrøm

Tak for en eminent tekst (reportage) med både eksistentielt og politisk vid og bid, stilfærdig tematisering af konflikt og dialog.

Poetisk vellykket ud over det sædvanlige (med al respekt).

John Scheibelein, Anders Graae, erik pedersen, Torben Bruhn Andersen, Frederik Nissen, Torsten Warrer, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

USA fremtræder i stigende grad som en nation, der er tæt på at implodere. Ulighederne er om muligt større end nogen sinde og landet befinder sig i en dyb demokratisk krise, næret af mistillid, myter og en depraveret politisk kultur. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig en gnist, der kan sætte det hele i brand. Specielt i et land, hvor befolkningen er bevæbnet til tænderne.

Anders Graae, kjeld jensen, erik pedersen, Inger Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen, Mogens Kjær, Jørgen Mathiasen, Espen Bøgh, Ninna Maria Slott Andersen, Arne Albatros Olsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Rune Lykkeberg

Jeg kan helt tilslutte mig Anders Palstrøm 04. november, 2022 - 23:16

En ting mere er artiklens illustration med fotografier af Jonathan Kelso.

Jeg blev opmærksom på de stærke fotos under læsning af artiklen og
googlede Jonathan Kelso, som er professionel fotograf.

Kelso har udgivet en samling fotografier fra Sydstaterne
"As God is my witness".

Har du haft Kelso med som fotograf på turen ??

Eller har du brugt hans billeder som illustration ??

I givet fald er det vel ikke tilfældigt, at du besøger f. ex. Monique Hines,
som Kelso har fotograferet - eller hva' ??

Har du haft både John Steinbeck og Jonathan Kelso som rejseguides ??

Under alle omstændigheder forstærker det en i forvejen stærk artikel
at blive illustreret med fotos af Jonathan Kelso.

Fantastisk reportage. Tak!

erik pedersen, Inger Pedersen, Mogens Kjær og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

DR har lige vist filmen om Billie Holliday. Må jeg anbefale at dvæle ved sangen "Strange Fruit" der starter 36:50. Billederne understreger hvilke frugter der er tale om.

Claus Kjærsgaard

Jeg har det sådan efter at have lyttet til artiklen, at den på sin vis kunne have været skrevet for flere år siden, som en opfølgning på det USA der dukkede frem da støvet havde lagt sig efter årene med Clinton, Bush og Obama. Det var de sørgelige rester efter 1. bølge af globaliseringen, hvor grådigheden og korruptionen havde efterladt den ene halvdel af landet i dyb fattigdom og fortvivlelse. Det var et direkte resultat af globaliseringen, og det var de mennesker Hillary Clinton tilbage 2016 så poetisk kaldte for a basket of deplorables, og som Biden i år 2022 mere håndfast kalder for homeland terrorists.

Nu ved jeg ikke hvad Rune Lykkebergs overskrift henviser til, når han omtaler USA´s eget affald. Om det er de ulykkelige efterladte, eller de fysiske omgivelser de lever i der er affaldet. Grådighedens årtier efter den kolde krig har efterladt os med en yderligere tykhudethed over for menneskelig lidelse, så længe det er de rigtige det går ud over. Dem der har fortjent den, hvilket i dagens inkluderede klima vil sige, dem der har de forkerte holdninger, bor de forkerte steder, har det forkerte køn, den forkerte religion eller den forkerte hudfarve, kødspiserne og Co2-synderne. Eller dem den der med Rune Lykkebergs ord ikke går ind for fælles frihed.

Kære Rune Lykkeberg, det var en fin artikel og lidt Steinbeck-røgelse var også på sin plads, men verden har bevæget sig siden Steinbeck, og den har også bevæget sig siden dette trøstesløse landskab du beskriver blev skabt.

Globaliseringen raser nu i storbyerne, det er her nutidens historie skabes, og hvor det amerikanske samfund falder fra hinanden, og hvor folk kastes ud i fattigdom. Det er også her vi skal finde årsagerne til at det demokratiske parti fortsat mister opbakning. Der sker så meget i de her år, hvor hele vores verden er i fuldt opbrud, så man skulle tro at det var en fornøjelse at være journalist, der er masser af stof at skrive om. Fortæl fortæl.

Fortæl hvad det er demokraterne har gjort ved USA, fortæl om korruptionen, fortæl sandheden om de voldelige optøjer i storbyerne, om defunding the police og husk statsanklagerne der er købt til at frafalde sigtelser, og om fonde betalt af rigmænd som skal dække kautionerne for fængslede ballademagere, så de hurtigt kan komme tilbage på gaderne igen, glem heller ikke de 100.000 personer der hvert år dør pga narkotika, der vælter ind over de åbne grænser, fortæl også om inflationen og kriminaliteten, når du skal beskrive livet som hjemløs i San Francisco, fortæl om et medielandskab ejet af oligarker, og som kun dækker magtens synsvinkel, og husk at nævne at folk ikke gider CNN mere af samme årsag, fortæl om et Amerika der er ved at brække over, ikke på midten, men i de 10% som er rige og så resten af befolkningen. Fortæl om den amerikanske elite. Hvem er det der styrer landet og hvad skyldes alle ulykkerne, er det inkompetence eller er der andet bag?

USA er vigtig for os alle sammen, og det er vigtigt at vi har medier, der kan oplyse os, især i disse krigstider, hvor der er kræfter der kan og måske vil kaste os alle ud i atomkrig. Det vil jeg som abonnent gerne informeres om. Det er jo ikke historier fra gamle dage der rykker, når man holder avis, med al respekt for Steinbeck, og husk nu at Information er den gamle frihedskæmperavis, og lad os bare kalde det fælles frihed, hvis det kan få gejsten op.

Allan Jensen, Flemming Berger og Willy Johannsen anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Som Claus Kjærsgaard skriver længere oppe i tråden, kunne artiklen være skrevet for mange år siden.
Og for den sags skyld om mange år igen.

USA er klodens mest dynamiske samfund, hvor millioner af mennesker konstant flytter fra den ene ende af landet til den anden – ofte tusindvis af kilometer – noget som vi slet ikke kender til i Europa.
Kører man på amerikanske Highways møder man konstant den ene truck og anhænger efter den anden fra Ryder og U-HAUL og alle de andre udlejningsfirmaer, som folk har lejet dem hos for at flytte.
I nogle år er det så et bestemt område, folk flytter til, som regel det, der kaldes for Boom Towns. For et par årtier siden var det i Texas, mest Houston, nu er det især i stater som Oregon og Idaho. Men før eller siden går glansen af ”boomet”. Og så flytter man igen.
I USA oplever man det som dynamik. Det er i øvrigt derfor, at millioner af amerikanere lever i mobilhomes, som der ofte ses ned på. Men det er simpelthen praktisk. Og så kan den slags mobilhomes godt være dyrere og mere luksuriøst indrettet end tilsvarende ”fast ejendom”. Det er ikke altid ”stakler”, som bor i dem.
Men set med vores øjne er det selvfølge noget rod, at folk flytter så meget, og lader så meget blive stående tilbage. Og hvis det er fast ejendom, kommer det hurtigt til at se ud som på de udvalgte fotos. I USA bygger man ofte med helt anderledes og mere forgængelige materialer, end det er tilladt eksempelvis i Danmark.
En anden negativ effekt er den, at i en periode flytter så mange til en bestemt by, at udlejningsfirmaerne efterhånden kan have titusindvis af deres køretøjer stående her. Og det er for dyrt og for vanskeligt at få dem bragt tilbage til de steder, som folk flytter fra. Men så køber firmaet nye trucks til levering til udgangspunkterne. Det opleves som dynamik og omsætning.
Men selvfølgelig er det da frås og spild af ressourcer.
Noget andet er, at Lykkeberg kunne have skrevet den samme artikel fra alle større lande kloden rundt, hvor selv store byer kan stå forladt. Men selvfølgelig er det da bedre, når artiklen samtidig kan tjene som lidt USA-bashing . Det er jo nu engang Information, det her... :)
Men ellers er det da interessant læsning...

Michael Hullevad, Allan Jensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Jeg ser med gru verdens først demokrati smuldre for øjnene af mig - bevæbnet til tænderne både inadtil og udadtil i en tid hvor alle ruster sig til et opgør ingen har råd til.
Da slet ikke vores børn og børnebørn.

Torben Skov, John Andersen, kjeld jensen, Maia Aarskov, erik pedersen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar