Når 32-årige Steffen Bach introducerer sig selv, siger han, at han er knivsliber. Og hvis du tror, at han så er sådan en, der sidder inde i Kop & Kande og sliber dine gamle køkkenknive skarpe igen, så kan du godt tro om igen.
For Steffen Bach er uden tvivl den i Danmark, der ved allermest om knive. Han laver dem selv, og han har som en af de ganske få i verden været i lære hos en Japansk sensei for at blive Danmarks dygtigste knivmager. Faktisk er de kun tre ikkejapanere i verden, som har gennemført den gamle japanske mesterlære. En franskmand, en amerikaner og så Steffen Bach.
»Så titlen ’knivsliber’ er måske lidt flad. Det kan jeg godt høre. Men vi har bare hverken en tradition for det herhjemme eller et sejt ord for det på dansk,« siger Steffen Bach.
Han inviterer på kaffe i sit nye showroom på Frederiksberg, hvorfra han driver virksomheden Suba Knives, og når de to store slibesten, han har bestilt hjem fra Japan, kommer engang til foråret, bliver stedet også til et værksted, hvor han kan stå og lave knive. Lige nu lugter her stadig lidt af maling, og der ligger knive hist og pist.
Ens knive er ens vigtigste værktøj i køkkenet. Jeg er så gammel at jeg har lært i en tid uden maskiner. En tid hvor kokkene selv skar kød og fisk ud (..et håndværk som nu er forsvundet fra køkkenerne) En tid hvor hver kniv havde en helt speciel funktion og var altafgørende for ens arbejde.
Når pynt og "Innovation" bliver vigtigere end håndværket, forsvinder viden og interesse for så vigtige ting som knive.
Måtte håndværket og kniven vende tilbage til køkkenerne !!!
(Jeg er 65 år gammel og har arbejdet 42 år som professionel kok)
En, der sliber knive (og sakse), hedder en skærsliber eller skærslipper.
Hvis man ikke har mulighed for at rejse til Japan. Så er der på YouTube rigtig mange videoer, hvor man kan se, hvordan knive bliver smedet og slebet.
Mange af dem er japanske, men der er rigtig mange andre rundt om i verden, som også mestrer det.
Jeg har ikke den slags TV-kanaler, som folk har flest, men jeg foretrækker også langt at se, hvordan en dygtig håndværker arbejder* frem for Vild Med Dans og den slags.