VM i Qatar
Læsetid: 7 min.

VM begynder i morgen, men hvad stiller vi op med det? En nedslået fodboldelsker leder efter svar

Jeg har altid følt, at fodbold var og skulle være et frirum. Men den rytme, der lægger til grund for vores kærlighed til sporten, er blevet totalt forstyrret i Qatar. Måske for altid. Det føles som et tab
Videoer på sociale medier viste i ugens løb fodboldfans med blandt andet argentinske, engelske og tyske flag feste i Qatars gader. Hurtigt opstod der dog spekulationer om, at der var tale om falske fans hyret til at skabe VM-stemning.

Videoer på sociale medier viste i ugens løb fodboldfans med blandt andet argentinske, engelske og tyske flag feste i Qatars gader. Hurtigt opstod der dog spekulationer om, at der var tale om falske fans hyret til at skabe VM-stemning.

John Sibley

Moderne Tider
19. november 2022

Det er, som om ingen rigtig ved, hvad de skal sige om Qatar. Hvad vi sige, hvordan vi skal forholde os, hvis vi gerne vil være såkaldt ordentlige mennesker. Og det vil de fleste af os jo heldigvis.

Så nu står vi med et moderne dilemma, der som mange andre moderne dilemmaer er orkestreret af nogle af patriarkatets overvintrede lejesvende, som synes at have slået sig ned for good i en fodboldverden, der vedbliver med at være forbløffende bagstræberisk. Det er jo ikke, fordi de problematikker, VM i Qatar repræsenterer, ikke har været til stede før i fodbold, og det handler grundlæggende om: penge versus det rene spil, penge versus sjæl, penge versus dengang far var dreng, og Tony Adams var fuld på banen, men stadig en fantastisk forsvarsspiller, og det hele var arbejderklasse og i den forstand revolutionært og ægte.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Sport har i mange år været på - aktier, så det er der intet nyt ved, - tværtimod!

Entusiasmen betaler showet, og ejerne gnider sig i hænderne, - enhver tanke om moral, etik og andet "uvedkommende" hører ikke til i sportens verden hævder de.

Det vi ser i Qatar - er ikke blot manifestation af selvbevidsthed,- med derimod en himmelsk selvbevidsthed for "det reneste paradis" som det ifølge Allah og de hellige skrifter leverer drømmen om paradis.

Her er ikke plads til LGBT af nogen art, alt skal være velfriseret, og afviklingen skal ske i overensstemmelse med de religiøse livs-påbud som er givet, og ikke i evighed skal, kan eller må forandres eller afviges.

De urene livsstile fra omverdenen er henvist til sidegadernes lumre og nedre afsnit, så de ikke ses, eller rapporteres via medierne, - for medierne - de fremmede skal være under forsat og statslig kontrol konstant.

Sådan holdes paradiset rent, mens man "greenwasher" sit samfunds grove undertrykkelse af de titusinder af fremmede arbejdere man har udnyttet til at skabe denne begivenhed, som i omverdenens skal opfattes som "den arabiske stolthed og selvbevidsthed" som fremover skal respekteres.