Det vrimler ikke ligefrem med mellemøstlige provinsrestauranter. En eksileret vestjyde undersøger hvorfor

Alle stationsbyer med respekt for sig selv kan levere en ’kebabrulle’, men ellers er det småt med de mellemøstlige godter i provinsen. Hvorfor? Og hvor store er de gastronomiske forskelle egentlig i vores lille land?
Alle stationsbyer med respekt for sig selv kan levere en ’kebabrulle’, men ellers er det småt med de mellemøstlige godter i provinsen. Hvorfor? Og hvor store er de gastronomiske forskelle egentlig i vores lille land?

Emma Koldbæk

Moderne Tider
5. november 2022

Efter en sightseeingtur på både Statens Naturhistoriske Museum og Rosenborg Slot var det blevet tid til en sen frokost. Jeg havde mine forældre fra Vestjylland på besøg i København og besluttede mig for at udfordre dem en smule: Vi tog på Mahalle, en københavnsk restaurantkæde, der serverer libanesiske specialiteter.

Bestillingen lød på en halloumisalat (stegt ost, avocado, granatæble, hummus, sesam og mynte oven på arabisk fladbrød), fattoush (romainesalat med granatæble, radiser og olieristet fladbrød) og baba ganoush (en auberginedip med olivenolie, citronsaft, sesampasta og krydderier).

Den indledende skepsis blev hurtigt erstattet af stor madglæde. Min mor var tosset med halloumi, som hun ikke havde smagt før, og min far mæskede sig i »papa bakush«, også en first for ham. Som vi sad der, slog det mig, at jeg egentlig heller ikke havde smagt hverken falafel eller hummus, før jeg som 19-årig flyttede til Aarhus.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Gad vide om ikke der også er en sammenhæng med transportmulighederne.

Her ude på landet (oplandet, landsbyer og andet provinsielt) er det en umulig eller stor økonomisk opgave at komme til og fra et sted, hvor der er restauranter af interessant udvalg, medmindre man tager bilen. Det med lige at smutte ned på den marokkanske/thai/indiske/syriske, som man bare gør i byen, det sker ikke her. Det ville være rart at kunne, men kundegrundlaget - det er her ikke.

Claus Nielsen, Erik Fuglsang, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel og Karin Hansen anbefalede denne kommentar

I Flensburg er der et stort antal mellmøstlige og balkan restauranter - som ofte besøges af danskere - men det er heller ikke noget der smitter af i de omliggende byer som Aabenraa, Sønderborg og Tønder.

Jan August, Claus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

provinsdanmark og menukort – der er en hel verden til forskel på dansk og sushi at selv en middelmådig seisei–sushi i en Tokyobaggyde flankeret af Yakuza en gang for alle og der er ingen vej tilbage – en japaner ville ikke sætte pindene i det dødslappe fisk der langes over disken hér – OG pizzaerne ! de fleste danske menukortspizzaer er amori impossibili i Italien – af åbenlyse grunde – de er komplet elendige uelegante overfyldte for meget brød og klæbrig sovs ! – forsøgte engang at invitere en dér indfødt på dansk pizzeria – men efter at have stavet sig frem til trafikuheld nr. 42 pizzabolognesekødsovsmedpastamozarelle hakkede han sin Napoletano i disken og nægtede videre kulturudveksling ! – kebabrullen er den samme rodebutik sovset ind i fars nylon
det højt besungne danske køkken er det faktisk også så som så med – efter mormors ! – har jeg kun smagt kogekonens på Ludvigslyst i Svejbæk – (som måske heller ikke findes mere) – som tangerede niveauet – hun kunne det der uprætentiøse gedigne køkkenhåndværk kalvefrikassé rysteribs og agurkesalat der næsten fik en til at pisse i bukserne i saligheds fryd ! – på mange måder er Danmark provinsiel !

Eva Schwanenflügel

Det er kun godt og særdeles bæredygtigt, at onkel stadig holder af kartofler.
De er udover at være sunde også ualmindeligt velsmagende, med sorter for enhver opskrift, der kan varieres i det uendelige.

Kartoffelplanten giver nemlig et udbytte, der er fire gange højere end ris og hvede på samme areal.
Det betyder, at selv et lille haveareal kan give mange kartofler.
Desuden er dens klimaaftryk meget lille.

Og så er den meget rig på især C-vitamin.
Det er formentlig på grund af den lille knold, at så mange fattige overlevede i utider med krig og hunger, og at skørbug blev udryddet.

Der er kun positive ting at sige om jordens guldklump, som alle burde spise, hvis de vil i en grønnere retning :)

https://videnskab.dk/kultur-samfund/et-spadestik-dybere-i-kartoflens-his...

https://gastrofun.dk/artikel/fakta-omkring-kartofler/

Thomas Tanghus, Claus Nielsen, Inger Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Uden en fornøden efterspørgsel og et tilstrækkeligt kundegrundlag åbner næppe flere eksotiske restauranter i de yderområder, som nogen af os bor i. Voldsomt stigende energi- og fødevarepriser forstærker kun denne tendens.

Tak for tip om Mahalle. Der vil jeg spise når min tunesisk-franske kæreste kommer næste gang ,og vi skal til København.
Jeg er for længe siden holdt op med at købe "kurderpizza" som er det italienske, der spises mest, og som kun har navnet til fælles med det italienske køkken. Rullekebab kan være bedre, hvis kødet er skåret af kort før. Især hvis det er lammekød. Men min kæreste kan ikke klare lugten de steder, og den bringes jo med hjem, så spiser det kun, når hun ikke er her.
Generelt er det alt for vanskeligt at finde gedigen mad af gode råvarer uden overdrevne priser og/eller fimset præsentation.
For mere end en snes år siden kunne Vester Skerninge Kro levere den gode danske mad - også, men ikke kun mormor mad.
I dag kender jeg kun et sted, hvor man ofte kan få god dansk mad til en rimelig pris, og det er på Avernakø Landhotel. Ærlig mad til en ærlig pris. Det kan jeg lide. Men bøvlet at komme dertil - og især hjem.

Selvfølgelig kan de dygtigste kokke lave vildt god mad og også med mellemøstlig inspiration. I dag prioriterer jeg min økonomi sådan, at jeg spiser meget mindre ude - inkl take away - men spiser så på toprestaurant, når det skal være. De findes også på Fyn- stadig ufortjent uden stjerner fra dækfirmaet.