Det ulønnede arbejde får samfundet til at fungere. Det findes i mange former: I det frivillige foreningsliv, på festivaler og i store dele af kulturlivet.
Især det ulønnede arbejde i hjemmet har fået meget opmærksomhed de senere år. Det foretages i høj grad af kvinder og foregår ofte på bekostning af lønnet arbejde. Og mens værdien af lønnet arbejde delvist kan ses på lønningsdagen, så er værdien af arbejde i hjemmet mere abstrakt.
Prisen i tid er kun een ting.
Hvordan udregner man værdien af hjemmebagt rugbrød?
Hvordan kan man prissætte værdien af at deltage i at sætte en acceptabel smag på mad, som ikke er præfabrikeret eller ensartet? Hvordan prissætter man, i denne tid, at nogen bruger tid på at time strømforbruget i opvask eller tøjvask og andet, så det balancerer med strømpriser og behov?
Arbejde er løn i sig selv. Arbejde er frihed.
Velkommen til det nye Asocialdemokratiske Plus samfund.
Malerarbejde koster 550 kr. i timen. Snerydning koster 450 kr. i timen. Ja, der er meget ubetalt arbejde i hjemmet.
# Jesper Johannsen
Hvor tit maler man sit hjem, og hvor tit er der lige behov for snerydning, i modsætning til madlavning, støvsugning, opvask, rengøring, børnepasning etc. som foregår dagligt 365 dage om. Så... virkelig en relevant kommentar. Eller ej?!
What aboutism bliver en mere og mere yndet sport blandt NOGLE mænd.
Stop stop ja bare stop denne fundementaliske woke pis bevægelse, som Jesper så rigtig siger snerydning xx kroner mm mm jeg lavede så jule maden hjemme hos os og jeg kunne ALDRIG drømme om at se det sådan her. Som
den solformørkelse som denne rabiate feminismen udstiller.
Faktisk er der familier der fint fordeler arbejdet. Og skal vi opgøre alt i en feministisk milimeter retfærdighed.
FUCK jeg er glad for at bo på landet... Og jeg elsker at bruge de mange timer på at lave jule maden,.
@Martin Sørensen
Ja, heldigvis er der familier, der fint fordeler arbejdet. Men det betyder ikke, at det er sådan det er i de fleste familier. Det påpeget en generel ulighed i samfundet. En ulighed, der er kønsspecifik og omfatter rigtig mange mennesker. En ulighed, der giver en stor del af befolkningen længere arbejdsdage, dårligere lønforhold, ringere pensionsforhold mv.
Du kalder det feministisk milimeterretfærdighed. Det finder jeg en temmelig ignorant udtalelse, der må basere sig på uvidenhed.
Flot klaret! Du lavede julemaden.
Forskellige regeringer har gennem tiden haft idéer om, at indføre dette ulønnede job i den ofentlige sektor.
Senest vores nye regering til midthøjre.
Pas de gamle, pas børnene og pas på statskassen, så der kan blive råd til topskattelettelser. Og hvad med om du også lige smed store bededag ind i puljen! Ja, sagt ligeud, spørg selv om hvad du kan gøre for eliten.
Så når jeg tørrer mig selvi røven skal værdien af det opføres i BNP til hvad man ellers skulle betale en SOSU medarbejder ?
"Ifølge Rockwool Fondens seneste tidsanvendelsesundersøgelse laver danske kvinder hver dag én times husarbejde mere end danske mænd, hvilket på bare et år udgør en forskel på hele ni uger.
Men selv om mange nok vil mene, at hovedrengøring, madlavning og tøjvask ikke er ren afslapning, men nødvendigt arbejde, der er påkrævet, for at hjulene kører rundt, så tæller den slags opgaver ikke med i det store samfundsregnskab, men bliver i mainstreamøkonomien set som noget, der bare sker af sig selv.
Det gør det så vel at mærke ikke, påpeger den feministiske økonomi.
Tværtimod udføres opgaverne ofte af kvinder som en slags usynligt arbejde, og fordi det ikke tælles med i samfundsregnskabet, bliver kvinders bidrag til økonomien voldsomt undervurderet, lyder kritikken.
Derfor forsøger feministisk økonomi at tydeliggøre både omfanget, nødvendigheden og væsentligheden af det arbejde, kvinder står for, samtidig med at den sætter spotlys på den høje økonomiske pris, kvinder fortsat betaler, når de får børn og insisterer på at lade omsorg spille en rolle i deres liv."
https://www.information.dk/moti/2022/06/faa-smaaboern-toejet-burde-vaere...
Paradoksalt nok er det ulønnede (omsorgs)arbejde selve fundamentet for, at samfundets hjul kan dreje rundt, og væksten fortsætte med at vokse.
Alligevel lyder det fra mainstreamøkonomer, at kvinder er "en underskudsforretning for samfundet", (se ovenstående link) fordi de ikke arbejder ligeså meget som mænd ude på det pulserende marked.
Men regner man netop alt det nødvendige, ulønnede arbejde med, arbejder kvinder stadig mere end mænd.
Det er derfor, det nødvendigt at forsøge at indregne dette arbejde i bruttonationalproduktet!
Denne vinkel og setup..
Er ude på at skabe Kønskamp
Når man kan vælge at cherry pick ting og sige SE, her er det uretfærdig.
Men man udelader, de ting der er til ens(køn) fordel, eller der "bare" de forskellig grunde der er med til at hvorfor ting er sådan.
ikke sagt, at der ikke er ting der kan have brug for en opdatering, men denne vinkler og måder, er ufattelig ensidige, og som påviser dagsorden og ideologien.
For hvad med alle de 117 andre ting, som påvirker. Og som så er med til hvordan vi indrette os som vi gør. Og at ting så ikke giver mening, at ting er 50/50 og ikke kan blive 50/50.
(Jeg snakke generelt som altid)
Hypergami, hvad kvinde gå efter når de vælger partner, og hvad dette betyder for hvordan familie mønster og rollefordelingen er, og udvikler sig..
kvinder sidder på købekraften
Som klart viser Når kvinder sidde så meget på købekraften, påpeger da kun at penge bliver set mere som en fælles ting.( i kvindes favør) og ikke bliver set på som om hun ikke yder sin del af "pagten", for hun få da klart sin del af rovet.
Manden slider sig op på arbejdet, og hvad det har af betydning. Men den vinkel/rollefordeling skal vi ikke have med.
kønsrolle er baseret på kultur og biologi og hvad dette så kan medfører af naturlig forskelle, som ikke har noget med undertrykkelse at gøre.
For rollefordeling giver en masse gode fordel i evner og tid.
Som så derved ikke kan eller bør ses gemmen 50/50 briller.
Men igen igen.
Der er et par ting der kan bruge 1 opdatering eller 2
Det lønnede arbejde har man stadig en chance for at blive pensioneret fra, mens man stadig har lidt kræfter tilbage til fis og ballade. Det ulønnede arbejde er det noget vanskeligere at blive pensioneret fra.
Beregning af BNP kan på mange områder trænge til at blive revurderet (hvorfor tæller skabelse af ødelæggelse som bomber og lignende som værditilvækst - det burde da være det modsatte) men jeg kan ikke rigtigt se hvordan en ændret BNP beregning kan hjælpe os. Men det ville være interessant.
Kvinder arbejder samlet set (erhverv plus husligt - https://reelligestilling.dk/maend-arbejder-mere-end-kvinder-ogsaa-naar-h... ) mindre end mænd, og mænd oppebærer en højere lønindkomst gennemsnitligt fra erhvervsarbejde.
At husligt arbejde hjemme hos os selv skulle lønfastsættes på en eller anden måde er en psedu-agtig diskussion. Det svarer til, hvis den tit mértjenende mand begyndte at forlange modydelser for sit større bidrag til en fællesøkonomi indenfor en familiestruktur. Mig bekendt nyder begge godt af den ene lidt større lønindkomst i de fleste ægteskaber.
Det er under alle omstændigheder en uigennemtænkt og énøjet vinkling, der altid kommer på idéen om økonomisk fastsættelse af, hvad vi laver i privatlivssfæren.
#Jens Christensen
reelligestilling.dk/Tobias Petersen anerkender ikke forskellen, og tilstedeværelsen af et skel, mellem formel ligestilling og reel ligestilling. Dermed usynliggører han ligestillingsproblemet, ved at gøre det til et individuelt anliggende. Han overser, og underkender, at det ubetalte omsorgsarbejde i samfundet ses som inferiørt, herunder ikke lønværdigt, selvom det er absolut nødvendigt for et velfærdssamfund.
Det er et statistisk faktum, at det i størstedelen af to-forsøgerfamilierne, er kvinder der tager den største del af det "usynlige" arbejde, og dermed ofte har to jobs, arbejdsmarkedet og derhjemme. Det i sig selv forholder vores ligestilinngs-lovgivning sig ikke til. Men da tid som bekendt er lig penge, og kvinder derfor som oftest bruger mere tid i hjemmet, er de bagud på tid i forhold til en ligeværdig udfoldelse på arbejdsmarkede. Derfor bliver det bydende nødvendigt at undersøge og diskutere netop det usynlige arbejde og dets værdi. Af hensyn til både mænd og kvinder, så vi kan få rettet op på de strukturelle uligheder og dermed muligheder.
Gør vi det, vil vi nok også se, at flere mænd kan bryde fri af skaffdyrs-rollen, over til.. hvad-enten en rolle de ønsker!
Til glæde for begge køn.
For et virkelig oplysende skriv på området, vil jeg anbefale Astrid Munks speciale fra 2020: En problematisering af formel ligestilling i velfærdsstaten.
https://projekter.aau.dk/projekter/files/334634339/Astrid_Munk._Kandidat...
Jeg skal i anledning af julens mangel på ellers diskussionsværdige emner herved undskylde, at jeg er ulønnet medlem af en kernefamilie.
# Bea Gustafson.
Mænd skal jo stadigvæk være skaffedyr. F.eks. "Lektor Anders Holm og specialestuderende Signe Hald Andersen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet har undersøgt, hvilken indflydelse mænds og kvinders indkomst har på et ægteskabs stabilitet: Der er en tydelig tendens til, at kvinden stritter manden ud, hvis han svigter sin rolle som hovedforsørger, siger Anders Holm" ...
https://www.information.dk/2004/10/svaekkede-koen
@Bea Gustafson, jeg fandt Rockwool-resultaterne interessante i sig selv og burde have linket direkte til dem i stedet for til en side, hvor de refereres af en Tobias Petersen.
Ovenfor i tråden blev det skrevet forkert, at: "regner man netop alt det nødvendige, ulønnede arbejde med, arbejder kvinder stadig mere end mænd." Og det statement florerer vist lidt for meget i debatterne.
Du omtaler det som et ligestillingsproblem med strukturelle uligheder og uens muligheder. Mig bekendt har kvinder imidlertid mindst lige så gode muligheder for at vælge mellem rollerne - hvis ikke i realiteten faktisk markant bedre muligheder. Der er stadig - sågar blandt yngre og midaldrende kvinder - nogle, der tilvælger det hjemlige og børnene. Og kvinder der ønsker barselsorloven selv uden at dele den.
Så det, jeg ser som gode valgmuligheder ikke mindst for kvinder, ser du (som jeg læser det, Gustafson) som mangel på ligestilling, fordi der ikke er de helt samme tal i slutstatistikkerne for kønnene. Men mulighederne ligger jo netop i valgfriheden.
Ulrik Mortensen har fundet link en meget interessant undersøgelse fra 2004 frem. Her står blandt andet: "»En sød og køn kvinde kan sagtens blive gift, selv om hun er arbejdsløs og dårligt uddannet men hvis en mand er uuddannet og fattig, hjælper det ikke, at han ser godt ud.«"
Gad vide hvad en 'sød' kvinde betyder... at hun udfører broderparten af de hjemlige opgaver, måske?
Ligestilling er en svær ting, specielt når man snakker om ligestilling mellem kønnene. For hvordan skaber man ligestilling mellem noget, der ikke har samme udgangspunkt eller samme mål og drifter de kører efter. For mænd og kvinder er ikke ens fysisk og psykisk. Men også i hvordan de ser verden og hvad de generelt søger og ønsker i livet..
Derfor jeg gå ind for
Equality of opportunity og IKKE Equality of outcome
Hypergami
kvinder gifter sig ligeud og op
mens manden gifter sig ligeud og ned
For hvad en mand søge efter, når han skal finde en kone, er en verden til forskel i hvad en kvinde søger efter, for at finde en ægtemand.
Og der nok af info der påviser dette, hvis man ser på dating app statistikker. med hvad kvinde søger efter, for en type mand, og hvordan de sætter mænd i rangorden. eller hvor meget kvinde gå op i det sociale hierarki, som har en klar påvirkning på kønsdynamikken, på godt og ondt
Og dette "valg" af partner, kan ikke undgå at påvirker kønsdynamikker i hvordan men vil og har lyst til at indrette sig parforholdet eller hvad der er optimalt og behøves ikke at handler ikke om man er undertrykt.
Mange af vores kønsrolle har klare fordele og ulemper, men har også rod i Biologien.. men der SKAL altid være mulighed for at bryde dem, men de er der for en grund.