Demonstrationer i Kina har aktualiseret et ikonisk billede fra 1989. Men hvem var ’Tankmanden’?

Billedet af manden, der stillede sig i vejen for en stribe kampvogne på Den Himmelske Freds Plads i 1989, er blevet et stærkt modstandssymbol. Men det fortæller os også, hvor nyttesløst det kan være at gå op imod et brutalt styre
Billedet af manden, der stillede sig i vejen for en stribe kampvogne på Den Himmelske Freds Plads i 1989, er blevet et stærkt modstandssymbol. Men det fortæller os også, hvor nyttesløst det kan være at gå op imod et brutalt styre

Illustration: Jesse Jacob. Foto: Jeff Widener

Moderne Tider
3. december 2022

Hvert år, når vi nærmede os juni, blev den kinesiskfødte amerikanske dokumentarist og underviser på University of California Berkeley, Xiao Qiang, ringet op og stillet de samme spørgsmål: »Hvem er Tank Man?«, »Hvor er han, og hvad skete der med ham?« Og hvert år må han give det samme svar: »Jeg ved det ikke.«

Det forklarer han i dokumentaren The Tank Man fra 2006, der forsøger at oprulle og beskrive de voldsomste demonstrationer i nyere kinesisk historie: oprøret på Den Himmelske Freds Plads i 1989, hvor hundredtusindvis af studerende krævede folkelig medbestemmelse i landet. Xiang Qiang har i sin egen journalistik brugt i årevis på at opklare, hvem det var, der stillede sig ud foran Folkets Befrielseshærs række af tanks på deres vej mod demonstrationerne. Denne ensomme mand, der uden våben eller synlig aggression blot gik målrettet hen foran den forreste tank og stod stille, mens verdens tv-seere så med.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kære Lasse Lavrsen,

Den såkaldte Tank Man stillede sig ikke i vejen for en ”række af tanks på vej mod demonstrationerne”! De fleste af billederne er beskåret således, at man kun ser 3-4 tanks, men det ubeskårede billede viser tydeligt, at kolonnen af tanks er meget længere, og at den er på vej væk fra Den Himmelske Freds Plads ad Chang’an boulevarden! Dertil kommer, at billedet er taget dagen efter, demonstrationerne var bragt til ophør.
Det ubeskårede billede viser desuden udbrændte militærkøretøjer, og andre billeder taget d. 5. juni 1989 viser snesevis af udbrændte militærkøretøjer og pansrede mandskabsvogne på Chang’an boulevarden, hvilket kunne tyde på, at demonstranterne (hvem de end var) havde forberedt sig på mødet med blandt andet et stort lager af molotov-cocktails. Atter andre billeder viser forbrændte og skamferede lig af soldater, herunder et par stykke hængende fra fodgængerbroer.
Med venlig hilsen
Bent Nielsen, Cand. Phil., Ph. D.
Associate Professor of Chinese Civilization and Culture
Faculty of Humanities, University of Copenhagen
China Studies, Department of Cross-Cultural and Regional Studies
Karen Blixens Plads 8, Bldg. 10, Room 10-4-54
DK-2300 Copenhagen S., DENMARK

Ervin Lazar, Jeppe Bundgaard og Anders Graae anbefalede denne kommentar

Man ved at mange, måske 100000, primært studerende deltog i demonstrationen mod korruption og for demokrati. Der var støtte aktioner på universiteter over hele Kina. Der var også stor støtte fra den almindelige befolkning , der hjalp til at bremse militærets fremrykning
Kinesisk røde kors anslår at 2600 døde
I øvrigt har der de seneste år været mange eksempler på at ansatte på vestlige universiteter får generøse gaver/ydelser fra regimet i Kina

Prøv at læse "Kinas korte forår" fra Det fri Aktuelt side 58. Demonstranten blev henrettet