Velkommen til Vores version. Informations helt enestående udlægning af tidens allermest presserende emner – på tryg afstand af saglighed, presseskik og andre snærende bånd.
Doorstep. »Der er ’doorstep’ i Sundhedsministeriet.« Dels lyder det dumt, dels er det jo ikke andet end et pressemøde uden nyheder.
Tak for dig. Og for ikke at bruge det udtryk på de sociale medier i 2023.
Papir. »Jeg har lavet det her papir …« Har du det? Har du fældet et træ, høvlet det til flis, opslæmmet det i vand og til sidst tørret pulpen? Eller har du bare skrevet en artikel?
Tak, men nej tak. Sig nu bare ’nej tak,’ hvis der er noget, du gerne vil takke nej til.
Konditionerne. »Vi er blevet enige om konditionerne.« Høres især i forbindelse med spillersalg i Superligaen, men hallo: Kondition betyder altså noget andet på dansk!
Banebrydende. Ordet fejler i sig selv ikke noget. Så hvis ellers dovne journalister kunne nøjes med at bruge det, når der reelt er opfundet en »banebrydende ny teknologi«, ja, så ville det slet ikke være nødvendigt at have det med på denne liste.
FYI. FYI, så er det en supernedladende og irriterende måde at kommunikere med andre på.
Ikkemand. Glem det, Enhedslisten, det er et ikkeord.
I al stilfærdighed. »Jeg må bare i al stilfærdighed sige.« Jaja, som om vi ikke kan se, at du er pissehidsig indeni.
Københavnstrup. OK, folk helt ude ved den jyske vestkyst må stadig gerne sige det, men øst for Herning går den altså ikke længere.
Valgets tale. Valget sagde ikke en lyd, kan vi afsløre. Alle snakkede. Alle havde en holdning. Alle analyserede. Men valget, det var musestille.
So last year. Så snart der er sunget »Vær velkommen, Herrens år«, er det slut med at bruge det udtryk.
Hinsidan. Det var særligt slemt under det svenske valg, men lad os bare give det en pause for alle tilfældes skyld. Man ved aldrig, hvornår der skal laves journalistik om Sverige igen.
Croffin. Denne uskønne blanding af croissant og muffin skal dø, både som bagværk og som ord.
Kommentatorkøbing. Bare fordi noget er skrevet på Twitter, behøver det jo ikke være elitært og uinteressant for den bredere befolkning. Gælder også i varianten journalistkøbing.
Brænder banen af. Ja, ok, Messi og Mbappé brænder muligvis banen af i ny og næ, men når det bliver brugt om den tidligere AC Horsens-spiller Casper Tengstedt, fordi han har scoret et mål i Rosenborg, så er det altså tid til en pause.
Vi asfalterer, mens vi kører. Fint, men har I virkelig så travlt, at I ikke kan finde på en anden metafor? For så er det altså på tide at holde ind til siden.
Tage noget ned. Som i: »Hvordan vil det her forslag blive taget ned af vælgerne?« Udtrykket bruges primært på og omkring Christiansborg – og der må det meget gerne dø igen.
Tapper ind i. Vi har tidligere haft både »ser ind i« og »taler ind i« med på denne liste. Nu er turen kommet til varianten »tapper ind i«. Og lad os bare tage »spiller ind i« og »læner sig ind i« med, nu vi er i gang.
Undervældende. Dette udtryk har åbenbart eksisteret siden 1986 som en »spøgende modsætning til overvældende«. Tiden er kommet til at finde på en ny spøg.
Har du forslag til ord, der skal retur, hvor de kom fra, så skriv ordet og en kort begrundelse i en mail til modernetider@information.dk – eller direkte i kommentarfeltet nedenfor.
Vores version
Velkommen til Vores version. Informations helt enestående udlægning af tidens allermest presserende emner – på tryg afstand af saglighed, presseskik og andre snærende bånd.
Seneste artikler
Først skal store bededag afskaffes for at styrke forsvaret. Så skal orgasmekløften lukkes for at sikre ligestilling på direktionsgangene
28. januar 2023Vi har fået fingre i et internt arbejdsdokument, der viser, at regeringen har flere af de såkaldte politiske kryds på vejNeglesvamp, bulmeurt og andre trends, som vil forandre markedet i 2023
21. januar 2023Tendensen til at dyrke naturlighed, nærhed og ultralokale produkter vil tage en ekstrem drejning i 2023, lyder det i Moderne Tiders erhvervsrettede ’trendforecast’Her er ti ord, som I synes skal dø i 2023
18. januar 2023Den 31. december bragte vi traditionen tro en liste med ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har mange skrevet til os med andre ord og vendinger, der fortjener karantæne eller regulær aflivning. Her kommer et udpluk
I min optik.
En forfærdelig måde at udtrykke på: Det mener jeg.
Er det ikke lidt selvovervurderende, at ville gøre sig til herre over, hvilke ord, der må bruges?
Hvem har været så tåbelig sige, at åbne op. Det lyder forfærdeligt i mine ører. I min verden åbner jeg, eller lukker op. Væk med det grimme ord, at åbne op.
Kontekst.
Hvorfor bruge latin, når det gode, danske ord: Samenhæng betyder det samme?
Mundbind.
Det lyder som en opfindelse, der skal opsuge savl, (eller protester imod Mette Frederiksen)
Udtrykket er sandsynligvis kommet til veje, da maskering jo er gjort ulovligt, fordi omkring ti kvinder i Danmark insisterede på at bære burka.
Det er blevet så almindeligt, at kun danskere forstår hvad der menes med det.
Norge kan være misundelige.
Historisk, i betydningen epokegørende, enestående etc, fordi alt fortidigt er historisk.
Danskerne, brugt om cyklister, bilister, husejere eller andre grupperinger. Den uhæmmede brug af begrebet danskerne er nationalistisk og diskriminerende over for den del af befolkningen, som ikke er eller opfatter sig som danskere.
Prøv at læse artiklen igen Jens Kristiansen, men husk de satiriske briller denne gang. Hvis du er ny læser, kan jeg afsløre at dette er et komisk indslag som Information kører hvert år. Dermed ikke sagt der ikke sidder en lidt sur journalist og skriver det. Eller at det er sjovt, men jeg synes selv det er ret sjovt
“Man kan sige” og “jeg føler” hører vel også til på historiens losseplads. Personligt irriterer det mig, hvad nogen mener, “man kan sige” (fra angelsaksisk: “You could say”?) og hvad nogen måtte føle (< “I feel”). Konkrete, præcise og uforbeholdne udtalelser er absolut at foretrække.
“Jeg tænker” i stedet for at mene, synes noget.
"Død med corona". Man dør ikke med Covid. Man dør AF Covid. Hvis man har terminal cancer med tre måneder tilbage, og man får et flygel i hovedet, så dør man af flygel og ikke af kræft.
Formuleringen stammer fra et ministerie, hvor den blev opfundet fordi man syntes det lød "pænere", dengang alle var bange. I dag viser de tal ingen gider læse mere, at over 80% af dem som opgives som Covid relaterede dødsfald vitterlig dør af Covid-19. Formuleringen er disrespekt overfor de afdøde.
@Jens Bo Kristiansen
Jo, det er rent snobberi, men snobberiet må du leve med, hvis du vil læse den mindst ringe.
@Rolf Andersen
Den dag du finder på noget, som kan holde alle fremmedordene nede, får du en Nobelpris. Om ikke andet, så får du en af mig. Der ville dog være mange mennesker, der følte sig nøgne uden fremmedord til at camouflere den manglende indhold/mening i det de siger ;)
Actually (når vi taler engelsk). You only get a little worse at english, when you slip in "actually" now and then, in order to spice up your language skills. What actually happends is that you appear a little more annoying*)
*) Du bliver bare lidt dårligere til engelsk, når du putter "actually" ind hist og her, med henblik på at krydre dine sprogkundskaber. Det der "faktisk" sker er at du bliver mere irriterende at høre på.
Og nu vi er ved det engelske: Man samler ikke en regning op på dansk (pick up the bill). Det er træls at høre Karl-Smart-typer som LLR plapre derudaf med et mere og mere angelsaksisk inspireret dansk i krampagtige forsøg på at signalere, hvor dygtig “du” (man) er til engelsk og at “du” (man) taler det så meget, at “du" (man) ikke længere kan tale almindeligt og for flertallet forståeligt dansk. Hvis vi også kunne komme af med det der evindelige dutteri i sammehænge, hvor det virker totalt vanartet: “Når du bliver mor, så sker dig noget med dig.... ???? Jeg bliver s’gu da ikke mor? Eller det er måske bare en social konvention oppe i “dit” hovede?
“Står i en situation” - når alvoren skal tegnes op i et argument af politikere, som har forplantet sig ud i både erhvervsliv og hverdagssproget i samfundet, hvor alle nu “står i en situation”.
Fyldeord som "det er sådan lidt" er en irriterende fordanskning af "it's like", som specielt mine jævnaldrende (folk i start-30'erne og nedad) bruger til at prøve at udtrykke en følelse, "der er sådan lidt".
Eksempler:
- "Jeg fik ikke svar på E-mailen til tiden, det var sådan lidt"
- "Han kom for sent, det var sådan lidt"
Og præmie-eksemplet fra den virkelige verden, en telefonsamtale jeg overhørte i toget:
"Og hun var sådan lidt, og så var jeg sådan lidt"
Og en sætning der skal dø for bestandig, er "sproget udvikler sig". Nej, sproget ændrer sig, nogen gange til det bedre, andre gange til det dårligere og grammatisk forkerte, som når man omkringtaler ting.
Og generelt hele kataloget af dumsmarte DJØF-konsulent-begreber, dét skal ud af det daglige sprogbrug, såvel som mødelokalerne. Ord og sætninger som jahat, agil, kigge ind i, KPI'er, vi skal ud på en rejse osv.
Stryg meget gerne 'opstart'! - Alternativt vil nogen måske fortælle mig, hvordan man starter ned?
"Varme Hænder" og "kloge hænder". Begreber der kun eksisterer i hovedet på folk der tror at omsorg og håndværk mest fordelagtigt udføres af folk med en IQ på 65
Hvad om man begynder noget, i stedet for at starte noget -
Og så den største af dem alle :FREMADRETTET
@Anders Houlberg-Nielsen, "jeg tænker at" er en god formulering, der ikke kan erstattes af "synes" eller "mener".
"Synes" og "mener" er definitive - "tænker" giver rum for tvivl.
"Italesætte" - lyder som noget, nogen har fået galt i halsen og betyder jo bare "omtale eller "tale om".
"Ærlig talt", "helt ærligt" og diverse variationer. Bruges ofte af politikere og i særdeleshed af Mette Frederiksen. Udtrykket indikerer, at man sædvanligt lyver.
"Tilbage i 1978". Det er tilsyneladende blevet helt umuligt at nævne en fortidig dato uden at tilføje det helt overflødige "tilbage i".
”Det ligner, at…”
Alle former for tekstbehandlingssoftware burde have en funktion, som straks udstødte et nødlidende skrig eller resulterede i en kraftigt blinkende skærm ved den formulering.
Ja til ”Det ser ud, som om der har været en hund her”, men NEJ til ”Det ligner, at der har været en hund her”. Information har i dagens udgave en artikel med titlen ”Årets kulturøjeblikke” med et eksempel: ”Det ligner, at Wegmann har været optaget af andre sager...”
Sammen satte ord!
Ud over at være enig i det meste af det ovenstående, er min sproglige kvababbelse, den omsiggribende tendens til at dele ord der på dansk burde være sammensatte.
Et eksempel fra nærværende avis: En læser skriver om supersyge huse!
Jeg synes at selv om jeg nok kan forstå meningen, så forstyrrer det oplevelsen af det læste. Er man i tvivl kan man huske på forskellen mellem en særtransport og en sær transport. Prøv eventuelt at sige det højt.
Derudover har jeg det endog meget svært med udtrykket; dette eller hint "kan noget" - øh ja, måske, men hvad kan det?
Allervenligste hej Preben Wilkens
@Gitte Loeyche, et ord bliver ikke ugyldigt eller overflødigt, blot fordi dets direkte sproglige modsætning ikke findes.
"Opstarte" er ikke nødvendigvis overflødigt, fordi "nedstarte" ikke findes. Som fx "opkvalificere" ikke diskvalificeres af, at "nedkvalificere" næppe benyttes, eller som "opstå" virker rimeligt i modsætning til "nedstå".
Preben Wilkens.
Her er nogle skrækeksempler
https://www.fiduso.dk/arkiv_2004/index_2004.php?page=skraekeksempler_2004
Generelt har jeg et problem med folks kvababbelse over fremmedord.
Hvor tror I generelt ord kommer fra? I know it's all fun and games up in this bitch, men der ligger en lille latent fremmedfrygt og sover i modviljen mod at erstatte de gode gamle danske ord, som vi fik ind med modermælken og Holger Danskes penis.
Det værste, er når en journalist stiller et spørgsmål, og svareren begynder med at sige: 'jamen, altså...'
Det gør simpelthen ondt i hovedet at høre på, og det sker meget ofte i radioen, også når en journalist spørger en anden journalist. Det burde forbydes at sige 'jamen, altså' som svar på et konkret spørgsmål.
PS til Holger Nielsen: At "åbne op" er da ikke "grimmere" eller "tåbeligere" (dine ord) end "lukke op". Prøv at forklare logikken i "lukke op" for en udlænding ( eller hvem som helst for den sags skyld). At lukke og at åbne er begge nok og præcise.
Mht. "overflødige" præpositioner/adverbier:
Man kunne anføre, at vågne "op" var overflødigt. Hvorfor ikke bare vågne?
Tja, men hvorfor så "falde" i søvn ?
Det er da smukt, at man falder i søvn og med modsatrettet bevægelse vågner op i stedet for bare at vågne?
Nu kan man jo godt både "lukke op", "lukke i" og sågar " lukke ned".
Sådan forholder det sig ikke med at "åbne op".
Derfor er det, som Jonas rigtigt nævner, præcist bare at "åbne".
Godt Nytår ;-)
@Claus Mortensen, hvis jeg nu åbner, er det så præcist? Nej. Jeg skulle fx åbne mig - eller måske endda åbne op for mine følelser.
Det er ikke så enkelt, som enkelte vil gøre det (til).
Måske politikere og de såkaldte? analytikere kunne bruge en anden jargon en at hælde ned af brættet, når noget politik får fingeren. Den har kørt nu i mange år, og var ret småttænkende fra starten. Overrask os!
Et par kommentarer:
At dø MED corona er altså ikke det samme som at dø AF corona. Det var der mange – især udenlandske journalister – der misforstod, især når de læste danske statistikker. Hvis man får et flygel i hovedet, er det naturligvis dét, der er dødsårsagen, men hvis hospitalet allerede har konstateret at man har corona (eller kræft), dør man MED denne sygdom, men det er ikke dødsårsagen.
Starte op. Jeg er ingeniør, og jeg kan godt starte et fabriksanlæg op. Det er en proces, der kan tage dage, uger, måneder … men det er ikke det samme som at starte en bil.
"Sætte ord på" - ganske vist ikke af nyere dato men stadig rædselsfuldt. Vraggods fra en overdrevet verbal kultur, som har en grundfæstet tro på, at den fysiske verden bare kan "italesættes" og dernæst dekonstrueres. Som om det automatisk bliver bedre af at snakke om og analysere, hvor rædselsfuldt man har det. Ord er netop kun ord, "sticks and stones may break my bones..." osv.
Analyse - det mest misbrugte ord af dem alle. LLR´s konstante "Min analyse er ...", nej Lars, du analyserer ikke, du mener. Det sammen med de mange korrespondenter, der rapporterer eller som Tantholt gisner og gætter og så siger studieværten "Tak for din analyse".
Er vi ikke lidt sent ude med nogle af dem? Ikke at jeg er uenig, men der er da godt nok nogle, vi har kunnet lade os irritere af længe
Ud med godt nytår.
En af de nyere “blomster” i bedet er “støtte op om”, der bruges flittigt af journalister, der åbenbart ikke (længere) får uddannelse som de sproghåndværkere, de burde være.
Der er så mange gode forslag her så jeg ikke behøver skrive nogen selv! Og dem der mener at alt er ligegodt, eller at man er snobbet hvis man vil forsvare ærlig og ordentlig sprogbrug er heldigvis få her. Hurra og Tak
Vil i ikke nok lade være med at bruge "udfordringer" i stedet for "problemer" fremover? Det har stået på i årevis, og nu må det stoppe!
Hej Anders Sørensen :-)
Tak for din kommentar.
Grunden til jeg skriver som jeg gør, er at jeg ikke forstår meningen med, at "åbne ned"
Hehe..
Der er vist nogle journalister, der har for vane at spørge IND TIL. Det kunne være lidt sjovt, hvis svaret - i stedet for "ja, men altså.........." - blev indledt med: "Jeg vil svare UD FRA........" Men man kunne vel også bare spørge OM.
Mange sproglige uvaner dør af underenæring ved, at grammatiske fejl opdages af de fleste brugere, eller ved, at deres prestige som bekvemt, elegant udtryk opslides. Sådan er det f, eks. gået med 'omkring', som vel egentlig er meningsfuldt erstattet af ind til og ud fra, som i det mindste understreger en retning på replikkerne. Måtte det snart gå lige sådan med 'fremadrettet' og 'at præsentere forsamlingen for planen'.
.. nemlig ....., simpelthen.
Ved ikke.., men har haft det lidt stramt og anstrengt med ordet nemlig.
Enerverende, for ordet nemlig har været brugt i en flæng og i et væk. Så noget slidt er det, mener Jeg.
Simpelthen. Nemlig.
Har glædet mig, nemlig, hele året og har simpelthen set frem til denne dag hvor det på ny kunne lade sig gøre at komme af med visse ord.
Måske skulle det simpelthen, ordet nemlig, have været med i udskillelsesprocessen ved sidste års kåring af ord der skulle udgå eller dø.., måske blot for en stund.
For allerede i slutningen af 2021 syntes Jeg at bemærke, der var en tiltagende tendens til at benytte nemlig ordet her der og alle vegne nærmest. Simpelthen.
Det er så forsat på fuld styrke og blus gennem hele 2022 i alle mulige sammenhænge i TV, radio, aviser, blade, ja der er ikke det sted hvor det nemlig ikke har haft fundet indpas, simpelthen.
Er Jeg den eneste der simpelthen har bemærket dette. Tvivler da nemlig stærkt på det. Prøv engang at kigge " tilbage " på 2022 og læg mærke til hvor og hvornår det simpelthen er blevet brugt og nemlig ikke er blevet brugt.
Nemlig.., brugt for meget. Simpelthen.
Ud med nemlig. Og nu er kvoten vist også opbrugt med ordet simpelthen.
Så ud med simpelthen også, nemlig.
Farvel og tak...., måske bare blot for en stund.
Ønsker alle et godt nytår.
Varmeste hilsen og pas godt på hinanden og pas godt på Jer selv.
"Genbesøge" en beslutning i stedet for genoverveje.
Ordet "genbesøge" afslører dog ofte den sandhed, at der træffes en masse beslutninger, som ingen forholder sig til eller efterlever, men som får lov at ligge på et stykke ulæst papir indtil nogen får den idé at "besøge" det igen.
Hvis du føler behov for at "genbesøge" en beslutning bør den højest sandsynligt skrottes helt.
"Moderne tider" - det har vi jo haft siden den franske revolution, oplysningstiden og den slags en gang i 1700-og- grønhvidkål. Det moderne er for længe siden. Og det er det postmoderne også.
Hvad med en forenkling til: "Ny tid" eller "I Vor tid" : ) ?
Det værste, synes jeg dog, er tendensen til at minimere alting i debat, hvor det bliver 'en lille smule', selvom der er tale om ekstreme udsagn, handlinger, konsekvenser, følelser.
"Moderne tider" : det lyder også "en lille smule" som et reklameslogan fra 1950-1960'erne, simpelthen ;)
"Moderne tider" : var det ikke den gang Charles Chaplin var ung ?
@Morten Balling
Blot for at afklare begreberne:
"Død med corona" omfatter alle, der dør med corona-virus i kroppen - også dem der får et klaver i hovedet.
"Død af Covid-19" omfatter kun dem, der, efter lægeligt skøn, dør, fordi de har corona-virus i kroppen.
Det er således to forskellige begreber.
En anden af de (i princippet) sproglige håndværkere, journalisternes jer har lyst til at KOMMENTERE PÅ…. nååå nej kommentere, er vendingen “både… men også”.
Sider