Da Rick Doblin i midten af 1980’erne hørte om atomnedrustningsforhandlingerne mellem USA og Sovjetunionen, fik han en lys idé. Han ville have processen til at glide lidt nemmere.
Så den amerikanske aktivist og forsker sendte et tusind doser af MDMA til det sovjetiske militær. Stoffet, der også har kælenavnet »the love drug«, kunne måske få russerne på mere fredelige tanker, mente han.
Om der så var nogle højtstående herrer, der rent faktisk tog stoffet, er naturligvis stærkt tvivlsomt, men Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov blev i hvert fald i 1987 enige om en skelsættende nedrustningsaftale.
Anekdoten er en fodnote til historien om MDMA – også kendt som ecstasy eller Molly – og om stoffets rejse ind og ud af medicinalverdenen og vestlig fest- og dansekultur.
Oprindeligt blev MDMA opfundet til at få blod til at størkne hurtigere, siden blev det udbredt til gruppeterapi i 1970’ernes og de tidligere 80’eres mere alternative dele af Californien.
Og tak for den engagerende formidling.
Ja, så må den mere åndelige dimension af det hjerteåbnende stof nok vente lidt. Af hensyn til de mange ateistiske læseres automatreaktion. Låst i den illusion at man vel er et oplyst menneske, som er vokset fra fortidens stakkels gudekrykker.
Selvom det bare er et krystal som uden videre vækker den menneskelige ånd til live i kødet, Så en vågen tilstand får lov til at overtage virkeligheden for en stund. Hvilket heldigvis ofte er nok til at ændre et menneskes liv.
Må det bringes respektfuldt til alters i fremtidens kirker. Må vi lære at rejse og langsomt vågne sammen omkring de fremtidige, fælles bål i det fri.
Annette Crohnstedt: En skam at du sætter det åndelige op imod det ateistiske.
Der er ingen modsætning mellem ånd og ateisme. Ateismen er en fornægtelse af, at der findes en gud, men ikke, at der findes ånd. Vi har jo alle ånd, ikk’?
@Niels-Simon Larsen:
Men ånd forbliver dog defineret ved en dimension, som er større end én selv. Altså hinsides timelighed, forstand, de sølle tre dimensioner og hele verdslighedens menneskelighed. Hér vil ateisten nødvendigvis være stået af på forhånd. For hans uafhængighedsfølelse må åndens uforanderlige, medfødte frihed opleves som et overgreb fra fortiden.
Det er så hér, at et stof som MDMA vil komme udvidende ind som en individuelt erfaret, uomgængelig rystelse af et menneskes hidtidige grundvold.
Det var bare det. .
Annette Chronstadt: For mig en interessant diskussion.
‘En dimension, der er større end en selv’. Hvad er det for noget, du tænker på der?
Vi kan sagtens udnævne noget til noget større fx naturen eller universet, og på det nære plan fx venskab og altruisme, men her er det ikke svært for ateisten at være med.
Og hvad er det, der er på den anden side af ‘ timelighed, forstand, de sølle tre dimensioner og hele verdslighedens menneskelighed’? Især det sidste interesserer mig, så fortæl endelig!
Du må ikke slippe jordforbindelsen. Hannah Arendts ‘Åndens Liv’ har været mig en stor oplevelse at læse, og hun er også ateist, vil jeg mene.
Og så har jeg prøvet ayahuesca. Her fik jeg en flyvetur. En uforglemmelig rejse, men hvad skulle det ryste hos en ateist? Rejserne foregår jo bare i den menneskelige bevidsthed.
Du er ikke rigtig klar over, hvad ateisme er, kan jeg forstå.
@Niels-Simon Larsen:
Den kortest mulige definition på fænomenet vil være den store overraskelse, som alle ateister får, når de ved dødens indtrædelse erfarer, at deres bevidsthed blot fortsætter ufortrødent. Omend i en noget mere fredelig version.
A C: Hvor i alverden ved du det fra? Det er jo det rene hjernespind, som du da gerne må have, men som ikke har noget at gøre i det offentlige rum. Man må ikke tro, at de oplevelser, man har under indflydelse af MDMA gælder for andre end en selv, ellers er man i gang med at opbygge en ny religion med sig selv som præst.
Vi har rigeligt af religionspladder. MDMA skulle helst give folk klarhed, og det er fra den side, jeg ser det gavnlige i MDMA. De, der siger, at de har mødt Gud, har ikke forstået noget.