Åh, at være barn i 1990’erne og købe nytårskrudt i den lokale sportsbutik. Det første køb var knaldperler. Året efter kunne man måske få lov til at købe hundepropper og heksehyl, og til sidst var man stor nok til selv at håndtere lighteren, fyre lange raketter af og være oppe til midnat for at se skønheden på himlen. Lidt farligt, meget spændende.
Næste morgen læste ens forældre om fyrværkeriskader på tekst-tv – de toppede herhjemme med 550 skader i 1998.
I historisk sammenhæng har almindelige mennesker først i nyere tid fået mulighed for at anskaffe sig fyrværkeri for fornøjelsens skyld.
Krudtet blev opfundet i Asien omkring 900-tallet. Angiveligt var formålet med de første blandingseksperimenter slet ikke at skabe krudt, men at opfinde en eliksir, der kunne give evigt liv. Forsøget lykkedes ikke, til gengæld fandt kinesiske alkymister ud af, at deres pulverblanding kunne proppes i bambusrør og give et stort brag ved antænding.
Ærgerligt det ikke blev vedtaget.
Måske formuleringerne med papnæser skulle have været udeladt
Det er lidt ligesom det overdådige og mindst lige så tåbelige forbrug af julegaver, pynt og overspisning i julen en uge forinden.
Det er tradition, og tradition kan man ikke argumentere imod. Det betragtes nærmest på linie med landsforræderi at ville diskutere formålet og fornuften med traditioner i en menneskeverden som er NØDT TIL at ændre sig, hvis den vil overleve.
Jeg kan ikke li fyrværkeri på private hænder og ærlig talt var jeg parat til at råbe af naboerne her i landsbyen, som i løbet af natten og når jeg endelig var faldet i søvn, igen, af en eller anden idiotisk årsag skulle ud og fyre endnu en raket af. Det fortsatte frem til tidligt morgengry. Og ja, jeg er gammel og sur. Mere i dag end i går fordi jeg er træt.
I år vil jeg foreslå, at alle husstande, som er hjemme, donerer 100 kr til fyrværkeri og så får vi en proff til at arrangere og sætte det op, så vi kan nyde et komponeret fyrværkeri allesammen, sammen, til næste nytår. Nej, det er der sikkert ikke mange der vil, men et eller andet alternativ til det irriterende privatforbrug må der kunne findes.