Miemaria Rose vidste godt, at hospitalets fødeafdeling ville være uenig i hendes valg. Derfor delagtiggjorde hun heller ikke hospitalet ret meget i sin beslutning om at føde derhjemme uden jordemoder.
Og der, stående på alle fire på stuegulvet, fødte hun 10. august 2019 en sund og rask søn, der kom ud med numsen først, med kun sin kæreste og en tæt veninde ved sin side. Det var en såkaldt frifødsel uden nogen assistance fra sundhedspersonale.
Miemaria Rose følte sig bagefter euforisk og stærk. For hende var fødslen udtryk for præcis det paradigmeskift, hun ønsker i fødekulturen, hvor kvinder i højere grad får mulighed for at føde uforstyrret og spontant på deres egne præmisser.
Ti dage senere modtog forældreparret en mødeindkaldelse fra kommunen, og de blev dermed bekræftet i den mistanke, de havde haft op til fødslen. Hospitalet havde sendt en underretning til kommunen: »Det er bekymrende, at parret vælger at tilsidesætte alle anbefalinger og udsætte sit kommende barn for unødvendig fare,« skrev hospitalet i underretningen med henvisning til Miemaria Roses fødselsvalg.
Man kan godt opleve det danske sundhedsvæsen som et enten eller valg for partienter. Lægerne vil have det hele til at kører efter bogen. Har man som partiet i systemet en anden mening eller holdning bliver man kørt ud på et sidespor og efterladt der. Et system, hvor lægen er i en magtposition, hvor mennesket tilsidesættes og bliver gjort til en ting, som bare skal sluge piller.
Hvordan havde den her artikel lydt, hvis hende og barnet var døde af oplevelsen? Helt klart den mest egoistiske beslutning jeg har læst om i dag. Så er det heller ikke mere nødvendigt med "selvudvikling".
Jeg har det lidt blandet med det emne. Historisk og globalt set er danske kvinder ufatteligt heldige at kunne føde stort set uden fare for at dø af det. Det er virkeligt ikke en selvfølge at det er sådan for det kan godt være at det ikke er en sygdom at skulle føde et barn, men det betyder ikke at det ikke kan være farligt for mor og barn. Derfor har jeg lidt svært ved at hylde kvinder som dem i artiklen som en slags frihedskæmpere. De må selvfølgelig godt bestemme hvordan de vil føde deres børn, men jeg er ikke sikker på at de millioner af kvinder verden over der ikke har samme adgang til professionel hjælp under fødslen ville bytte.
Jeg har det lidt blandet med det emne. Historisk og globalt set er danske kvinder ufatteligt heldige at kunne føde stort set uden fare for at dø af det. Det er virkeligt ikke en selvfølge at det er sådan for det kan godt være at det ikke er en sygdom at skulle føde et barn, men det betyder ikke at det ikke kan være farligt for mor og barn. Derfor har jeg lidt svært ved at hylde kvinder som dem i artiklen som en slags frihedskæmpere. De må selvfølgelig godt bestemme hvordan de vil føde deres børn, men jeg er ikke sikker på at de millioner af kvinder verden over der ikke har samme adgang til professionel hjælp under fødslen ville bytte.
Tommy Gundestrup Schou
- At sætte et barn i verden stammer fra et egoistisk motiv om gerne at ville have et barn.
- Ikke at sætte et barn i verden beror på et egoistisk motiv om ikke at tage sig af et hjælpelæst væsen. Eller selv være herre/frue/centrum i eget liv, hvad du nu synes passer bedst i din verden.
- At føde et barn på et hospital tager plads fra et andet menneske, som også har brug for en plads på et hospital. Hvis alle fødte hjemme var der plads til flere kræft- eller psykiatri-patienter på hospitalerne, ikkesandt.
- Hvis kvinderne føder hjemme, er de så ligeledes egoistiske, skriver du.
Sig mig noget, som er fuldstændig frit for egoistiske motiver?
Lise Lotte Rahbek
Kan da godt tage den egoistiske hat på til de punkter du lister. Men ..
- Vi er biologisk disponerede til gerne at ville have børn.
- Der sætter du 2 modsatrettede ting op som begge værende egoistiske. Men jeg forstår hvad du mener.
- At tage plads på hospitalet kan du så udvide til en hulens masse ting. Jeg tænker ikke det er egoistisk at optage en plads på fødegangen, når man nu skal føde. Ligesom jeg heller ikke anser det for egoistisk at tage på hospitalet med en brækket arm. (Den kan vel bare gro sammen igen?).
- I det her tilfælde føder hun klart hjemme fordi det giver hende selv en følelse af at være "stærk". Hun kunne jo fint føde hjemme men stadig have en jordemoder til assistance?
Efter min mening er det her valg taget ud fra en egoistisk holdning til gerne at ville styrke sige selv ved at indgå en ikke ubetydelig risiko for sit ufødte barn, sig selv og barnets far. Det lærer jeg aldrig at forstå.
"Et hospital behandler sygdomme"
Allerede her er logikken røget ud med badevandet.
Et hospital er så meget mere.
*Tilføjelse.
Jeg siger ikke at hendes valg var forkert, heller ikke at det er rigtigt.
Da jeg ikke ved om nogle af de tilstedeværende kunne hjælpe med faglig og praktisk hjælp samt viden, hvis en nødsituation opstod.
Altså, at de var udstyret med de redskaber der skal til, hvis nu der opstod en livstruende situation.
Tommy Gundestrup Schou
Tjah. Der er også rigtig mange ting jeg ikke forstår, men de er nok ikke allesammen motiveret udelukkende af egoisme. Der kan være andre årsager.
Men hvad ved jeg. Jeg er undtagen for den biologiske disposition for yngleønsket, som du omtaler som en generel trang.
Nu gik det jo heldigvis godt, så langt som jeg nu,som ikke-abonnement kunne læse med.
Jeg mener stadig det er at gamble med det ufødtebarns sikkerhed-og sin egen, når man vælger en frifødsel. Der er jo allerede mulighed for at føde hjemme, hvor jordemoderen så kommer hjem til den fødende.
Nogle kvinder mister en del blod under en fødsel, revner og skal efterfølgende sys. Børn fødes med navlestrengen viklet om halsen, eller får for lidt ilt og skal tages ved akut kejsersnit og mange andre komplikationer hvem er der til at vurdere og handle på kritiske tegn under en fødsel, hvis kvinder i deres frihedsprojekt vil gå langt for deres tro. Kommer til at tænke på filmen "Du som er i himlen" hvor moderen dør i barselssengen, fordi hun har set en tegn i en drøm og for guds skyld ikke vil have tilkaldt lægen.
Det er vel ikke for sjov skyld at vi uddannet jordemødre O.lign
Er det en mors ret at nægte sin nyfødte kvalificeret lægehjælp, fordi hun har haft en dårlig fødselsoplevelse? Også hvis barnet måske dør?
Hendes egen ideologi og forestillinger om hvad der er godt og sundt overtrumfer jo totalt alle rationelle begrundelser for hvorfor man ikke skal indlade sig på en sædefødsel i sin egen lejlighed uden sundhedsprofessionelle.
Mon hun virkelig har forstået, at barnet dør inden for få minutter, hvis kroppen er født og hovedet ikke kan fødes? Og at der er en reel risiko for dette? Det drejer sig jo ikke bare om at så kan man blive overflyttet til hospitalet eller ringe 112.
Vi har nok i DK glemt hvor farligt det kan være at føde, og hvor mange nyfødte rundt om i verden, som går til i processen.
Det lyder dog som om, hun godt forstår risikoen for at barnet dør, men er ligeglad grundet hendes eget behov.
Jeg forstår godt de sundhedsprofessionelles bekymring i sagen.
Allerede i overskriften som skribenterne vel selv har valgt for deres indlæg. ser vi den misforståelse som de klynger sig til; "En fødsel er ikke en sygdom", - nej, det ved de fleste af os udmærket.
Tilbuddet fra samfundet om hjælp til fødslen, og i tilfælde af fødsels-komplikationer at kunne yde hurtig lægehjælp med de nødvendige og passende hjælpemidler, er her til side sat for den misforståelse som de selv har iscenesat med deres ord.
Når jeg læser sådan noget vrøvl, får jeg fnyller over hele kroppen og kommer automatisk til at tænke på de fjollede "antivaxere" jeg har vøret ude for i - ikke mindst corona-epidemiens skygge, - som åh......., så gerne vil diskuterer deres lidt forskruede opfattelse i forbindelsen med vaccination imod corona.
Det er og var ulideligt at høre på deres påstande, påstande som de endog ville dø for, - sagde de, meningen af dem har endnulagt til at dø for deres holdning, og for min skyld skulle de da ikke holde sig tilbage, for som jeg sagde nogle gange; "jamen så læg jer dog at dø, sådan som I hævder i vil", - men det ville de så heller ikke.
- De ville bare have opmærksomhed for deres fjollede meninger, - og sådan føler jeg også det handler om med denne artikel, - og da slet ikke om kontrol over deres egen krop, - de kan da bare føde hjemme uden hjælp, ingen forhindrer dem heri.
Disse misforstående pseudo-bedrevidende kvinder har det ligesom antivaxerne, - de vil have opmærksomhed på en fjern fortænkt tanke, som de ikke vil indse er forskruet og leger med et ufødt barns mulighed for overlevelse i tilfælde af komplikationer - er det en religiøs sekts opståen vi her er vidne til.
Nej barsel er ikke en sygdom, men engang var det en af de almindeligste dødsårsager blandt kvinder,
Fra en artikel i information fra den 4.september 2013:
"De gravide er for gamle, for tykke, for syge. Sådan lød diagnosen, da Politiken i ugens løb forsøgte at finde svar på, hvorfor kun halvdelen af alle fødsler i dag kan betegnes som ukomplicerede mod 63 pct. i 1997. Avisen havde nemlig spurgt en overlæge i obstetrik. Intet ondt om fødselslæger. De er gode til at redde børn og mødre. Men er de nødvendigvis de bedste til at se kritisk på deres egen – til tider uheldige – rolle?
Det spørgsmål, overlægen ikke svarede på, var, hvorvidt tallet også afspejler, at sundhedsvæsnet i bestræbelserne på at risikominimere er gået alt for langt med medicinske og operative indgreb. Om det stigende antal komplicerede fødsler måske også handler om lægernes øgede tilbøjelighed til at foretage indgreb.
Meget tyder nemlig på, at Danmark – ligesom USA – er slået ind på en uheldig kurs, hvor fødslen ses som et sygdomsforløb, den vordende mor passiv patient, og jordemoderen reduceres til håndholder. Sideløbende er der nemlig sket en voldsom stigning i antallet af igangsættelser af fødsler, og ikke kun i de tilfælde, hvor der er en medicinsk begrundelse, men som en almen praksisændring – hvilket har fået jordemødrene til, uden videre held, at efterspørge dokumentation for, at det skulle reducere risikoen for skader på barnet betydeligt.
Der er også sket en stor stigning i antallet af planlagte kejsersnit – næsten en fordobling siden årtusindeskiftet. Kan det alene tilskrives, at gamle, tykke og syge gravide kræver flere indgreb? Eller er det muligt, at indgrebene også lever deres eget liv?"
https://www.information.dk/debat/leder/2013/09/sygeliggjort
Jeg mener helt generelt, at læger har en tendens til at sygeliggøre mennesker.
Hvis en en kommende moder, vælger et føde et barn som frifødsel, er det så hendes behov der tilgodeses eller barnets, og vil det så resten af barnets liv blive moderens behov der skal tilgodeses først. Kan det blive en god moder?, jeg tror det ikke, det er super egoistisk.
Det er en skør ide, at sygeliggøre hospitalsoplevelsen, i stedet for at se det som en service-institution, hvor er er læger, sygeplejersker, operationsstuer, medicinsk udstyr, og procedurer for eskalering, hvis noget går galt, for det gør det jo statistisk set ret tit.
En fødsel uden læger som backup er temmelig mange gange farligere end at køre spritkørsel eller tage heroin, men det vælger de fleste af os at lade være med. Fordi vi synes, at risikoen er uacceptabel.
Jeg kan godt sætte mig ind i modviljen imod "systemet", hvor jordemødre og hjemmehjælpere behandler kvinden og familien som psykiatriske tilfælde, der skal "vurderes" af øvrigheden, og ikke "serviceres" som en kompetent kunde. Den uanstændige holdning om at de ved bedre (det gør de jo faktisk), er uacceptabel overfor en fri borger i et frit land.
Men når nogen i det offentlige opfører sig respektløst eller på anden måde uprofessionelt, er det vel stadig kvindens ansvar at vælge rationelt, hvilke behandlingstilbud der giver den største grad af komfort og sikkerhed. Og det er helt indlysende et større hospital med et godt arbejdsklima på fødeafdelingen. Ikke en "fri-fødsel" uden læger, uden vaccinationer, uden diagnose for almindelige foster-komplikationer, der kan behandles på få minutter.
@Alan -- At flere kvinder står fast på deres ret til at vælge et planlagt kejsersnit, i stedet for at lade sig presse af jordemødre til at forsøge en naturlig fødsel, er sikkert ikke et tegn på at læger sygeliggør kvinder, men at flere kvinder fastholder deres valg om størst tryghed og komfort, og færrest komplikationer.
Der er meget stor forskel på et velforberedt kejsersnit, hvor man i forvejen lægger en epidural, der kan justeres efter behov, og ikke torterer kvinden med kemisk ve-stimulation, og hvor det er et veltrænet og velforberedt eksperthold, der foretager operationen.
I modsætning til et akut kejsersnit. Først venter man på veer. Så giver man et ve-drop, for det skal jo gå stærkt, nu hvor tidsrammen både for fosteret og for hospitalet er overskredet. Derfor forårsager ve-droppet et smertehelvede, som man naturligvis under-behandler, fordi anestesi-lægen først tilkaldes efter at kvinden har vrælet længe, og derfor skal overmedicineres, for at kunne håndtere alle smerterne igen. Og et stykke inde i den provokerede fødsel, som kroppen ikke er forberedt på, erkender en voksen sygeplejerske så endelig, at det her går ad helvede til, og jordemoderen sendes ud på gangen, imens en desperat læge foretager et kejsersnit, som han ikke lige havde regnet med, efter en ti timers vagt.
Som forbrugere har vi altid fået at vide, at man skal snakke med forskellige leverandører af forskellige serviceydelser. I bagklogskabens lys, synes jeg alle kvinder skal forsøge at få en snak med en sygeplejerske, som er fortaler for jordemoder-modellen, og med en sygeplejerske, som kan fortælle, hvordan de plejer at håndtere planlagt og akut kejsersnit. Allerhelst på et hospital, hvor ens bekendte har prøvet at føde for nyligt.
Masser af mennesker har pragtfulde erfaringer med jordemødre, de er jo for pokker de ypperste eksperter, men hvis man nu er gået hen og blevet for tyk og for gammel og for syg til at være i "normal-kategorien", så er det muligvis bedre med en læge, til alle disse "unormale".
Det er ikke en sygdom at blive gammel og tyk, men det betyder, at vi har brug for mere læge-service. Både mænd og kvinder.
Uffe Hellum
En artikel fra information den 12.december 2013 under overskriften "Kejsersnit giver ikke kun ar på maveskindet - Når Information påpeger, at planlagt kejsersnit kan være den sikreste måde at føde på, overser avisen, at kejsersnit kan have alvorlige konsekvenser for både mor og barn. Så forskellige gener som sukkersyge og glutenallergi findes i højere grad hos børn, der ikke blev født vaginalt" skrevet af Lillian Bondo, der er formand for jordemoderforeningen
https://www.information.dk/debat/2013/12/kejsersnit-giver-kun-ar-paa-mav...
Fra region Syddanmarks hjemmeside:
"Kejsersnit bør overvejes grundigt
"Cirka hver femte fødsel i regionen foregår ved kejsersnit. Det kan der være gode grunde til, men overvejer du operationen frem for den naturlige fødsel, bør du sætte dig godt ind i de gener, der kan opstå."
"Der kan være mange gener forbundet med et kejsersnit. Blandt andet er der risiko for, at livmoderen kan briste, hvis man på et senere tidspunkt vil føde normalt. Der er også risiko for, at det arvæv, der danner sig, kan forårsage smerter og ubehag, når man bliver ældre. I det hele taget skal man holde sig for øje, at et kejsersnit er en operation med de risici, en sådan altid indebærer"
https://regionsyddanmark.dk/om-region-syddanmark/presse-og-nyheder/nyhed...
@Alan -- mere end ni ud af ti bundtmagere går ind for mink-avl, også i små bure.
At en interesseorganisation mener, at det er "angst" der får ældre, tykke, syge mødre til at vælge kejsersnit, det siger sådan set en del om fagets manglende objektivitet og deres snæversyn. Det er ikke nødvendigvis "angst", måske er det viden, medicinsk indsigt, og minimering af risici, der får høj-risiko-mødre til at fravælge en fuldstændig unødvendig risiko.
Hvis en fødende ønsker nøgtern sammenligning af deres valgmuligheder, inklusive de forskellige risici, skal de derfor tale med læger og sygeplejersker, som arbejder med ALLE fødsler, ikke med en jordemoder, der kun arbejder med de "naturlige" og mest er til for dem der ikke er gamle eller tykke eller syge.
Hvis det nu er en sædefødsel eller moren har AVM eller baby har navlestrengen viklet om halsen, eller alle de mange andre diagnoser, så er en "naturlig" fødsel lige så idiotisk som et "naturligt" overfald af en bjørn. Bevares, de fleste overlever da, men jeg ville vælge en unaturlig riffel alligevel.