Moderne Tider
10. december 2022
Der var i mit barndomshjem to grå telefoner med drejeskiver, den ene stod i stuen og den anden på min mors arbejdsværelse. Ingen af dem blev i de 19 år, jeg boede hjemme, inden jeg rejste til USA, skiftet ud, og når jeg senere ringede hjem fra København til mine forældre i Aarhus, vidste jeg, at det var de samme telefoner, som jeg var vokset op med, de talte med mig i.
Klar tale. Indbygget forældelse er skadelig for planeten, og det har vi vidst længe, men der er desværre penge i selvmorderisk produktion.
‘Basale, universelle ydelser, en mindsteløn’, på dansk kaldet borgerløn er der ikke stemning for. Fagforeningerne er imod, og man kan heller ikke indføre den i et kapitalistisk samfund. Bæredygtigt samfund og bæredygtighedsløn hører sammen, men det er der heller ikke interesse for. Vi skal nok hen til smertetærsklen, før der sker noget - og så er det nok for sent.
Historikere vil sandsynligvis beskrive vores tid som "suicidal-kulturen". Hvis der altså er nogen historikere til det.
"...... selve kernen i vores kapitalistiske system modarbejder de nødvendige skridt i omstillingen" ...så ......." Vi skal være så offensive, at antivækst bliver til en økosocialisme ...".
Jeg vil opfordre chefredaktøren til at gå videre ad dette spor og dermed skærpe debatten - på Information som sådan.
Steen Obel: Støtter. Vi skal til at finde ud af, hvad økosocialisme er helt konkret, og Information bør være base for den debat. Spring ud i det, inf.!
Verdenen brænder
Isen smelter
Havene stiger
Skove falder
Klimakrisen er her
Og ingen kan undslippe dens færd
Den truer vores hjem
Og alt liv på jorden
Vi må handle nu
Før det er for sent
Reducere vores udledning
Og forstå vores tætte bånd
Med naturen og hinanden
Vi er en del af samme planet
Lad os samarbejde
Og bekæmpe denne krise
Så vi kan bevare denne jord
Som vi alle dele
Og give fremtiden
En chance for at hele
Dette digt er skrevet af den kunstige intelligens ChatGPT.
J M: Hvordan fik du den til det?
Niels-Simon Larsen
Jeg skrev til den: Skriv et digt om klimakrisen.
JM: Tak, og så en bøn: Så spørg den, hvordan vi får afskaffet kapitalismen. Det svarer til at spørge kapitalismen, hvordan den afskaffer sig selv.
Niels-Simon Larsen
Den er desværre nede lige i øjeblikket, på grund af overbelastning, men det er et godt spørgsmål, som jeg vil stille den når den er oppe at køre igen.
Niels-Simon Larsen
Så er den oppe at køre igen og jeg spurgte den: Hvordan får vi afskaffet kapitalismen?
Det er svært at sige med sikkerhed, hvordan man kan afskaffe kapitalismen, da det afhænger af en række faktorer, herunder den politiske og økonomiske situation i et givent land. Men generelt set kan man sige, at en afskaffelse af kapitalismen ville kræve en stor politisk og økonomisk omstrukturering, som ville involvere både lovgivning og sociale reformer. Dette kunne muligvis ske gennem en række reformer, der begrænser magten og indflydelsen fra store virksomheder og investorer, og som styrker den offentlige sektor og arbejderklassen. Det ville også kræve, at folk får en større indflydelse på de beslutninger, der tages på økonomisk og politisk plan, så de kan være med til at forme en mere retfærdig og inkluderende økonomi.
Jeg bed mærke i det "vi", som udtryk for dem/os, der skal gøre noget.
Jeg føler mig sørme temmelig magtesløs, selvom jeg virkelig ville ønske, jeg kunne ha' mit køleskab i 40 år. Jeg kan ikke engang finde anbefalinger til produkter, som BEVISELIGT ikke indeholder en indbygget forældelse.
Er det mon den slags, "vi" skulle satse på at lave?
Det er helt 100% sikkert, at virksomhederne ikke gør det selv.
Det kan godt se ud, som det er for at øge 'væksten', at der er den ulykkelige katalysator for at presse forbruget op; men i realiteten er det den ulyksalige dyrkelse af lønarbejdet, den er gal med. Hvad skal folk bruge tiden på, hvis de ikke skal gå på arbejde?
Mon ikke der dog i realiteten er tale om, at det aldrig tilendebragte, gentagne mere end noget andet er en kilde til stress, og at det netop derfor er godt, at man har teknik, der så kan gøre det i stedet - inkl. holde i en menneskealder, og i næste generation være til at udvikle, ligesom pc'en løbende har kunnet forbedres i takt med den teknologiske udvikling; for det er jo bagsiden ved lang holdbarhed, at forbedringer, f.eks. bedre køreøkonomi i biler og stadigt lavere strømforbrug i hvidevarer ikke kommer til at slå igennem, når tingene holder længe.
Men det er vigtigst, at vi kommer væk fra lønarbejdet som altings mål.
Steffen Gliese
Strømforbruget betyder meget, meget lidt i forhold til at skifte en hel hvidevareenhed ud hvert 3-7 år.
Der er ikke indbygget forældelse i biler, så vidt vides.
Boliger, boliger til alle - det holder - og øger livskvaliteten!
Men nu river vi bare boliger ned, fordi vi synes de bebos af de "forkerte" - helt på månen.
Det er halvandet år siden, jeg smed min smartphone ud og erstattede den med en gammel Nokia, som ikke kan gå online (kun modtage sms'er og opkald). Halvandet år, hvor jeg ikke kan huske at have haft så meget ro og ikkestress i mit liv
@ Carsten Kristiansen,
det er netop problemet med boliger. De holder længe. Jeg var for nyligt på besøg i et byggeri fra 1969 i Humlebæk. Væggene var 10 cm tykke og af beton, ingen isolering !.
disse huse holder sikkert i 100 år og kræver store mægder energi til opvarmning.
det meste af Københavns huse på broerne er bygget af mursten og uden nogen isolering. Det er til at tude over. Kun huse fra de seneste år er ordentligt isolerede, men resten genererer CO2 hele deres levetid.
Og så klandrer miljøbevidste personer Ålborg Portland for at være en stor forurener med CO2.
Det er istedet Bjarne Ingels og "BY og Havn" og de andre arkitekter og byplanlæggere man skulle klandre, det er dem der bestiller betonen, som i Nordhavn f.eks.
Venlig hilsen
Morten B
Indbygget forældelse er fornuftig i forhold til co2 reduktion for apparater der forbruger energi, idet den teknologiske udvikling får lov at slå igennem og reduktionen kan komme langt ned. Det gælder hvidevarer, biler og huse.
Men, men, men den største reduktion er ved ikke at bruge apparaterne. Så vi kan hver især minimere brugen. Gå i tøjet dobbelt så længe inden det vaskes. Samkørsel i bil. Eller reducer afstanden mellem job og arbejde.
Vi må ændre vores indstilling så der bliver politisk grobund for store gennemgribende politiske ændringer - afgiftsystemer så energi koster også til et fly.
Fremtidsforskere fra starten af 1900 sagde at i 1950’erne ville det kun være nødvendigt at arbejde 3 dage om ugen for at have et godt liv.
Det er ikke gået sådan.
Vi har vel gener der styrer vores sociale position så vi gør hvad vi kan for at sidde tættest ved stenalder bålet og få indflydelse, den bedste partner og længe væk fra ulvene.
Nutildags er det stadig statussymboler - fysiske som hvad man har bedrevet (“har lige rejst til …)
Der er stærke kræfter på spil som vi må kæmpe imod for at gå ned i tid, lade være med at bruge de penge vi tjener og skabe andre værdier der gør at du “er tæt ved stenalderbålet” og er bæredygtig.
Uffe Nørtoft skriver: Indbygget forældelse er fornuftig i forhold til co2 reduktion for apparater der forbruger energi, idet den teknologiske udvikling får lov at slå igennem og reduktionen kan komme langt ned.
Hvor har du det fra? Har du overhovedet læst artiklen?
Jimmy M: Det kunne være, jeg skulle prøve chatten. Den kunne nok være til nytte med svar på almindelige spørgsmål. Svar på de største spørgsmål tvivler jeg dog på, den kan give, men man kan jo prøve, og måske kan man komme et skridt videre.
Ja det har jeg.
Tager du en gammel vaske maskine der er 10 år gammel tager den nemt dobbelt energi, dobbelt vand for at vaske samme mængde tøj.
De dårligste( billigste) maskiner går nok i stykker alt for tidligt. Men en vis udskiftning skal der foregå.
Det som jeg syntes er mest interessant er hvad der skal til for at vi mennesker virkelig vil lave væsentlige ændringer. Eller rettere sagt accepterer at vores politikere laver store reformer.
Som jeg ser det er det helt nødvendigt at det centrale styre laver reformer der virkelig gør en forskel.
Et godt eksempel er at vi som forbruger betaler den øjeblikkelige pris. Derved ændre vi fleste adfærd.
Men hvordan får vi det til at blive smart at arbejde 3 dage om ugen - det giver lavere indtægt og dermed lavere CO2 udledning?
Jeg er enig i det meste i artiklen
Uffe Nørtoft: "Tager du en gammel vaske maskine der er 10 år gammel tager den nemt dobbelt energi, dobbelt vand for at vaske samme mængde tøj."
Det er en meget bred påstand som du ikke underbygger.
I så fald kan man da kun undre sig over, at det overhovedet er lovligt at forhandle vaskemaskiner med energimærkning F eller derunder, ikke sandt?
Det er ikke udelukkende mængden af energi og vand, maskinen bruger, der er vigtig. Det er mindst lige så vigtigt at se på det enorme materialespild der opstår, når virksomhederne planlægger udløbsdato på forbrugsprodukter, de enorme transportomkostninger, som ligger og tøffer rundt på vejene, og ikke mindst spildet af energi i fremstillingsfasen. Og så er der arbejdstiden, der er brugt for at lave et produkt, som er fømt til at blive affald. Det er også vigtigt at se på om maskinen kan repareres og *tadaaa*: Hvad er udgifterne til bortskaffelse?? Hidtil har det været muligt for virksomhederne at se bort fra denne omkostning. Det vil ikke fortsætte.
Udelukkende at vurdere på energiforbruget og håbe på at teknologien ad åre opfinder en måde at vaske tøj på som sletikke bruger noget energi.. det er nok temmelig naivt.
Der findes flere slags forældelse, og det giver en vis forbistring i debatten.
Da jeg var ung kunne en Philips glødelampe holde i 3000 timer, medens samme holdbarhed lige inden glødepærerne, pga. LED-teknologien, røg ud af cirkulation, var 1000 timer. Denne udvikling var alene en forringelse til ære for producenten omsætning og etableret af denne, fordi den frembragtes i et marked, der ikke var i konkurrence. Man kan sige, at 2/3 af de, der fremstillede pærerne i realiteten havde et arbejde, hvor man gravede huller og fyldte dem op igen, fordi erhvervsstrukturen er invalid. Og alle brugte vi lønnen på junk uden reelt at blive rigere.
Tilsvarende var tilstanden på markedet fra en gang i tresserne og frem til ca. 2010, at tilnærmelsesvis alle biler kørte 12 km/l. Denne tilstand var ikke valgt af forbrugerne, men af en uhellig alliance mellem bilindustrien og olieselskaberne, hvor al innovation blev sat ind på at gøre motorerne kraftigere medens omsætningen på benzin blev holdt kunstigt i vejret. Det er tydeligvis ikke forbrugerne alene, der afgør hvad der købes.
Ud over direkte markedsmanipulation bruges der milliarder på at give forbrugerne et fortegnet indtryk at af produkternes nytteværdi, lige inden man køber dem. Reklameindsatsen forgyldes af milliarder, og har en pauver og vildledende effekt på efterspørgeselens kvalitet og forbrugernes nytte af det efterspurgte.
Overfor dette står produkter, der undergår en gunstig udvikling, således at de bliver bedre i brug, mere energieffektive eller mindre resurse forbrugende. Den slags
udvikling kan jo have mening, men det afgørende må jo være, at det er forbrugerne der afgør forbrugsvalget og ikke virksomhederne.
Opgaven må derfor være at etablere en mere organiseret indsats, kombineret med en lovreguleret styring af virksomhedernes, der fravælger junkproduktion i forhold til det store billede..
Den nuværende tilstand er, at store spørgsmål afgøres i trepartsforhandlinger. Den består at erhvervslivets - og lønmodtagernes organisationer, og så regeringen.
Men ingen af disse parter har interesse i mindre produktion, alle ønsker omsætningsmaksimering (BNP blindhed) af hensyn til profitten, beskæftigelsen eller skattegrundlaget. Det fryser alle de andre og mindst lige så vigtige hensyn ude; der burde selvfølgelig også være stemmer der stillede de kritiske spørgsmål om virkningen på naturgrundlaget (biodiversitet, vildtlivet og naturødelæggelse), klimapåvirkningen, resurse forbruget, og produktionens mening i forhold til retten til at leve et rigt fritidsliv. De indledende eksempler viser, at tomgangsproduktion trives i stort omfang, og er spild af tid på at lave produkter, der slet ikke ikke gør os rigere.
Ikke mindst forbrugerinteressen og prioriteringen mellem arbejde og fritid i forhold til produktionens nytteværdi for forbrugeren er fatalt forsømt i vores økonomiske model, og det er den økonomiske samfundsmodel, der derfor skal undergå en reformering.
Derfor vil jeg mene, at vi fremover bør kræve, at trepartsforhandlingerne udvides til en seksparts- eller syv parts forhandling.
Det vil som det første kræve, at forbrugerinteressen styrkes markant, og at den får politikernes udelte bevågenhed, f.eks. gennem en langt mere kritisk forbrugerorganisering.
Men også at de andre aspekter bør indlejres i kompetente organer og spille med ved forhandlingsbordet, når ikke bare Danmark, men også landene vi handler med tilrettelægger fremtiden.
Sammenfattende er det min påstand, at evnede vi at fjerne tomgangsproduktion, der er arbejde uden nytteværdi, ville vi kunne nedsætte arbejdstiden markant og stadig leve med samme følelse af rigdom.
Termodynamikkens 2. hovedsætning beskriver, at energiomsætning i lukkede systemer altid vil skabe øget uorden, rod, (eller måske lidt polemisk) affald. Vi kan blive bedre til at gøre hastigheden hvormed dette øges lavere, men vi skal bryde naturlovene for at stoppe, endsige vende udviklingen.
Med hensyn til udskiftning for at få mere energirigtige hvidevarer så burde designet være så modulopbygget, at de forbedrede dele kan skiftes ud løbende. Sådan vugge-til-vugge agtigt (https://en.wikipedia.org/wiki/Cradle-to-cradle_design)
Hej Per,
Jeg er helt enig i at vugge til vugge aftrykket er målet i opgørelsen. Og her mener jeg ikke kun fremstilling, og bortskaffelse, men også forbrug i hele levetiden.
Bortskaffelse skal også brydes op i hvor energikrævende genbrugen af råvarerne er og hvor meget der ender i deponi (tabte råvarer)
Så standarder og mærkning af f. Eks. min kære vaskemaskine ville være god at have.
Det er dog temmelig kompliceret.
Dør min maskine pga. alderdom eller slid?
Alderdom: gummipakninger, slanger mm. forgår med alderen
Slid: lejer, beslag ventiler,…
Så er der forbrugsmønsteret:
Er jeg en familie på 4 med 2 teenagebørn som bruger tøjet 1 dag inden det skal vaskes.
Eller er jeg enlig og bruger tøjet 2 dage mellem vask.
Der bliver nemt en faktor 8-10 her.
Hvordan omsættes det til tal almindelige forbrugere kan forholde sig til og stoler på.
Er vi forbrugere villig til at betale det ekstra det koster for en god maskine.
Lige som idag. Der sælges stadig et stort antal af de billigste maskiner der er for dårlige på alle parametre.
Det er for mig stadig det mest interessante i denne tråd:
Hvordan vi fleste ændrer os så vi gør det rigtige. Også lader være med at bruge de penge vi har!