Gratulationslisten
Læsetid: 5 min.

Hvem er årets korkprop, årets standhaftige tinsoldat og årets Mandela? Få svaret her!

Ordener hænger man på idioter. Men ikke i Information. Her giver vi dem til folk, der har fortjent dem. Det er tid til årets store hædersfest, den berømte gratulationsliste, og der er mange at hylde – fra Sophie Løhde til prins Joachim
Ordener hænger man på idioter. Men ikke i Information. Her giver vi dem til folk, der har fortjent dem. Det er tid til årets store hædersfest, den berømte gratulationsliste, og der er mange at hylde – fra Sophie Løhde til prins Joachim

Katrine Bælum

Moderne Tider
31. december 2022

Nelson Mandela-nålen

Gives til en, der kæmper for retfærdighed for de sårbare.

Vinder: Prins Joachim

I en kold og kynisk verden viser prins Joachim sig som en principfast mand, der støtter sin familie i en svær tid og sætter sig ud over danskernes evindelige forventning om hygge og harmoni i kongehuset. Da dronningen besluttede at fratage børnene Nikolai, Felix, Henrik og Athena deres titler, så de ikke længere er henholdsvis prinser og prinsesse, men blot grever og komtesse af Monpezat, stod en berørt prins Joachim foran den danske Ambassade i Paris. Her sagde han de på en gang smukke og sande ord: »Det er aldrig sjovt at se sine børn på den måde blive gjort fortræd.« For at understrege sagens alvor og den uretfærdighed, der var overgået børnene, tilføjede han: »Jeg fik fem dages varsel.« Beslutningen er desværre truffet, men Joachim har vist, at han kæmper kampen for de små helt til det sidste.

Øvrige nominerede:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hvad sker der Information?? I giver da ikke Mandela prisen til Prins Joachim, fordi Dronning Margrethe har gjort sin søns børn fortræd???

Børn fryser ihjel i Ukraine og Syrien samt et utal af andre steder - børn dør af sult i Afrika og mange andre steder - de drukner i Pakistan i den største naturkatastrofe i de sidste 100 år.

Og så fabler I om, at det skulle være synd for Kongehusets børn at få deres pseudotitler ændret?? Er de blevet degraderet fra Prins til Hertug? Eller fra Greve til Landadel? ???

Mit abonnement på jeres avis hører da med sikkerhed op ved først givne lejlighed, når jeres dømmekraft lider et så naragtigt fejlslag. At I overhovedet kan beskæftige jer med det!

Man hænger ordener på idioter.

Ynk - tag jer sammen i jeres pseudoredaktion!!

bedste hilsner

Henrik jandorf

Satire, Henrik, satire! ;-)

Jette Kjældgaard, Mette Johansson, Eva Schwanenflügel, Alan Frederiksen, Morten Kjeldgaard, Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Rolf Andersen, Katrine Damm og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Ok David - tak for info! Jeg har misforstået hele lortet! Jeg beklager at være blevet ført bort!

Jeg så ikke ironien i det og hæftede mig ved, at 'Ukrainere gør status over et år i krigens tegn og ser frem mod det næste: »Jeg håber på at se mine børn næste år«'

Men alligevel - at kalde det 'Mandela' prisen? Og jeg vil gerne understrege, at jeg føler mig ikke 'krænket' - måske snarere ser jeg det som et uværdigt emne.

Alt godt

Henrik

Eva Schwanenflügel, David Zennaro og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Prins Joakim er inde på sporet: Alle børn, der føler sig som prinsesser eller prinser, burde få tildelt titlen. Ellers risikerer de identitetsforstyrrelser og traumer.

Jette Kjældgaard, Alvin Jensen, David Zennaro og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Ja, som arg republikaner støtter jeg faktisk Joakim: hvis alle i nedadgående linje herfra bliver prinser og prinsesser, så er det kun et spørgsmål om tid, før alle er det. Og så er vi alle lige.

Jette Kjældgaard, Nova Lone Jespersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Det er god satire, men lige en stump alvor. Det eneste dynamiske i el-holdninger er at partiledelsen ikke altid følger årsmødebeslutninger som den ellers skal. Jeg håber at information vil grave dybt i det til næste årsmøde.