Lad den, der er uden synd, læse Politiken

At reducere Theresa Scavenius’ politiske funktion til at være afledt af hendes personlige forbrug og adfærd vil være at overse selve den repræsentative struktur i det politiske. Dagbladet Politiken forveksler repræsentant med forbillede

Spørgsmålet er ikke, om Scavenius skal stoppe med at flyve, men at hun skal bruge det politiske system til at gøre det vanskeligere for sig selv (og folket) at flyve.

Sigrid Nygaard

Moderne Tider
3. december 2022

Ifølge en af de gamle, jugoslaviske vittigheder, som Slavoj Žižek plejer at fortælle, var der forskel på den udskældte ’nomenklatur’ i Sovjetunionen og de politiske ledere i det mere stalinkritiske Jugoslavien. I Sovjet var kommunistpartiets ledere nemlig ifølge jugoslaverne arrogante magtmennesker, der kørte rundt i dyre limousiner, fordi de anså sig selv for at være vigtigere end almindelige borgere. I Jugoslavien var det helt anderledes: Her var det folket selv, der kørte i limousine – fordi deres folkelige repræsentanter sad der på deres vegne.

Vittigheden er selvfølgelig i første omgang, at det ikke gør den store forskel, hvordan man forklarer ledernes relation til almindelige mennesker. Det er stadigvæk magthaverne, der sidder i limousinen, og folket, der ikke gør, og det kunne derfor lyde lidt som en dårlig undskyldning at fremhæve sig selv som en ydmyg repræsentant for folket.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Tak for en god analyse af Politikens lederkollegium. Jeg er helt enig :-)

Erik Boye, Peter Meyling, Inger Pedersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Alexander Jensen

Hvad er værst?
Klimahykleri, Privatskolehykleri, Metoohykleri, ...
Theresa, Mette, Morten, ...

Tja, bum bum der er, i min snævre optik, forskel på om det er i ny og næ; eller om det er hverdagsforteelse .
Her lyder det som det sidste

Ingen kan gøre alt,
alle kan gøre noget!

Hvor svært kan det være?

Anne Bruun, Rune Stilling, erik pedersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Allan Nørgaard Andersen

Glimrende analyse. Mega-relevant påpegning af forskellen på repræsentant og forbillede.
Det er en skandale at det er billigere at flyve fra København til Aalborg (som Scavenius regelmæssigt har gjort i arbejdsmæssig sammenhæng), end det er at tage toget.

Men hvis mange individuelle passagerer så valgte af idealistiske grunde at droppe flyet og tage toget, ja, så ville det ikke nødvendigvis give anledning til politiske tiltag for at gøre togdriften billigere og mere pålidelig. Det politiske niveau ville sådan set bare slippe for at kere sig om det. Hvilket vel også er hele meningen med den individualisering af klimakampen, som lobbyorganisationerne kraftigt understøtter - læs Matilde Walter Clarks formidable essay i fredags-inf.

Erik Boye, Anders Reinholdt, Inger Pedersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Theresa Scavenius er demokratisk valgt til at løse en politisk strukturel opgave af enorm betydning. Vi har dermed givet hende fuldmagt til at agere politisk på vores vegne. Det er sådan, demokratiet fungerer. Hun skal ikke demonstrere en særlig praksis ved at tage toget, cykle eller gå til møder i København ligesom alle andre. Vi har givet hende fuldmagt til at løse den politiske opgave på den mest effektive og korrekte måde. Det gælder også de praktiske detaljer såsom at transportere sig mest effektivt for at kunne være de rigtige steder på rette tid.
Hun er valgt som repræsentant for vores politiske ønsker, og har til opgave at bruge det politiske system til at gøre det dyrt for hende selv og alle os andre at flyve.
Det er vigtigt at forstå opgavens karakter og omfang, at det ikke er noget vi hver kan løse, selvom vi godt kan gøre vores til det i dagligdagen. Det er et spørgsmål om at opdrage os selv til at have opmærksomhed på problemet, og så lade vores tillidsrepræsentanter om at løse problemet i dets fulde skala. Det er bl.a. det, demokrati handler om.

Erik Boye, Peter Meyling, Teit Nielsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Det er alt sammen fint og rigtigt, men det er bare ikke måden, at få vælgerne til at stemme grønt.

@Thomas Tanghus
Er du nu så sikker på at der ikke stadig er vælgere der kan tænke selv?

Det er under alle omstændigheder befriende at Scavenius appellerer til det.

Jeg ville gerne spørge Theresa Scavenius om, hvad det er for strukturelle ændringer hun mener, vi kan gennemføre, som giver hende og alle andre mulighed for at tage flyveren?

Problemet er, at de ikke findes. Vi kommer i de næste mange år aldrig til at kunne tage en flyver med "god samvittighed". Det kan da godt være, at der kommer hydrogenfly og lignende, men 90% af verdens energiforbrug er stadigvæk fossilt, og den omstilling går langsomt. Vi vil i al overskuelig fremtid have væsentlig vigtigere ting at bruge den grønne energi til end unødvendige flyveture.

Jeg flyver selv ind i mellem, så jeg er ikke pind bedre på det personlige plan. Pointen er, at der skal forbud og rationering til, for det at flyve (og købe ting) er så attraktivt for os, at de fleste undlader at lade være.

Et andet problem ved TS indstilling er, at det bliver rigtig svært at overbevise folk om, at de skal give afkald på unødvendig luksus (og mere til), når politikerne heller ikke selv gør det. Så er det muligt, at TS slet ikke mener, at vi bør give afkald, men i så tilfælde mener jeg hun er ude på et totalt vildspor.