Når Abdulhadi al-Khawaja fulgte sine døtre i skole, plejede han at stille dem spørgsmål, som skulle få dem til at tænke over, hvorfor vi accepterer samfund, hvor de få bestemmer over de mange.
»I ved nok,« sagde han en morgen, »at folket er en kæmpe, en virkelig stor gigant, og regeringen er bare en lille, tynd mand.«
Det vidste døtrene godt, men de havde ikke set det på den måde før.
»Hvordan kan det så være, at denne kæmpe sidder lænket på sine knæ og lader sig styre af den her lillebitte mand?« fortsatte faren: »Hvordan kan det være, at vi er så mange flere end ham, og at vi stadig lytter til, hvad regeringen fortæller os, vi skal gøre?«
Det ville døtrene også gerne vide.
»Ja, hvorfor?« spurgte de utålmodigt: »Hvordan kan det være?«
Men deres far besvarede ikke sine spørgsmål, han lod dem hænge i hovederne på sine børn.
»Han tvang os til at nå vores egne konklusioner,« fortæller Maryam al-Khawaja her mange år senere:
Der er mange ting, man kan være enig med Maryam al-Khawaja om ang. frihed og menneskerettigheder på Bahrain og andre steder i Mellemøsten. Hun har sammen med sin søster, Zainab al-Khawaja, og deres far opnået en vis heltestatus i Danmark pga. deres danske statsborgerskab. Oftest omtales de tre som ”menneskeretighedsforkæmpere”, og Information og Maryam al-Khawaja anvender selv denne beskrivelse af hende her.
Hvis man søger på billeder af Maryam al-Khawaja på nettet, vil man få meget svært ved at finde ét af hende uden det muslimske tørklæde. Jeg har ikke fundet nogen. Og næste spørgsmål for enhver nysgerrig journalist burde så være: ”Hvordan kan du forene din muslimske tro med den sekulære verdens version af menneskerettigheder”? Men det vil måske virke for intimt og pinligt?
Maryam al-Khawaja udtalte sig selv om det spørgsmål i 2011 til womensviewsonnews.org. Spørgsmålet var: ”Do you think it is possible to be both a devout Muslim and a feminist?”
Svaret var:
”I think being Muslim automatically makes you a feminist. Many people don’t realize the rights women are accorded in Islam, such as the right to inheritance or the right to make choices at a time when that still seemed impossible.”
Om brugen af tørklædet havde hun denne bemærkning:
”Wearing the hijab is a personal choice. In my opinion it empowers me. As a woman it allows me to be heard before I am looked at. Wearing a hijab also ensures that people will consider my personal space before touching or hugging me. Of course in a society in which men treat women as perfect equals wearing a veil would not be necessary. But that is not yet the case, neither in the west nor in Muslim countries.”
I disse tider, hvor begivenhederne i både Qatar og Iran er på forsiderne, kunne det være interessant at høre, om hendes holdning har ændret sig, men jeg tvivler.
Svend Jespersen, har du vestligt slips på, mens du skriver?
Hvad har et tørklæde med denne samtale at gøre?
Hvorfra har du din viden, hvis der da er tale om viden, om islam?
Også denne langsomme samtale gør det værd at abonnere på Information.
Nedslående at det stille diplomati ikke har virket for faderen… Kunne det skyldes at det ikke er ligegyldigt hvordan det stille diplomati drives? at danske regeringer og deres diplomater kunne, hvis de ville, ta’ ved lære af de lande hvis regeringer og diplomater lykkes med at udfri egne statsborgere?
Nedslående at tænke på at et regimes forhold til Menneskerettigheder ikke kun kan bedømmes på dets forhold til dets fjender og dets venner, dets allierede, men i høj grad også på den måde det behandler mennesker inden for landets egne grænser! Er det kun kriminelle regimet behandler som kriminelle? Findes lejre/fængsler/“centre” for børn, unge og voksne i flere generationer, raske så vel som syge, hvor de bli’r udsat for bevidst nedbrydning og Utålelig behandling?
Er der FN-konventioner der ikke er inkorporeret i landets love? Fx ligesom hertillands FN’s børnekonvention stadig ikke er det. (Obs. om det er et borgerforslag undervejs… der kan stadig skrives under på det!)
Ete Forchhammer.
Jeg bruger normalt kun slips, når jeg mener, anledningen kræver det, og det er meget sjældent.
Jeg har boet 11 år på Bahrain, Khawajifamiliens hjemland. Kort efter jeg ankom dertil, fik jeg at vide, at ”Alt, hvad vi gør, gør vi, fordi Koranen og profeten fortæller os, at det er det rigtige, fordi det behager Allah”.
Jeg startede så med at læse Koranen, men fik hurtigt fortalt, at man ikke kan forstå de hellige tekster korrekt uden kendskab til det, som kaldes ”tafsir”. Så læste jeg tafsir, og jo mere, jeg læste, jo mere forundret blev jeg. Jeg er areligiøs, men kunne det virkeligt være rigtgt, at en gud kan være så hævngerrig, at de, som ikke er enige med Ham, fortjener så voldsom en straf?
Hvor meget kræves der for, at man kan tillade sig i stærke vendinger at kritisere en religion, som forbyder sine kvinder at gifte sig med mænd, som ikke tilhører deres egen religion?
Du taler om FN-konventioner. Er du klar over, at den muslimske verden har sin egen definition af menneskerettigheder. Den stammer fra 1990, og siger således i de sidste to paragraffer:
ARTICLE 24:
All the rights and freedoms stipulated in this Declaration are subject to the Islamic Shari'ah.
ARTICLE 25:
The Islamic Shari'ah is the only source of reference for the explanation or clarification of any of the articles of this Declaration.
Jeg undrer mig over, at Rune Lykkeberg ikke har konfronteret Maryam al-Khawaja med disse emner, for jeg er overbevist om, at han kender til hendes religiøse overbevisning.