Moderne Tider
31. december 2022
Lad os begynde med at overveje en vild mulighed. Hvad nu, hvis der hvert eneste sekund bliver dannet flere millioner kopier af dig, som lever videre i hver deres univers?
Nej, vel? Eller måske alligevel, for det er faktisk ét bud på, hvordan vi kan komme ud af den misere, som kvantemekanikken har efterladt os i: at kvantepartikler som elektroner og fotoner tilsyneladende kan være flere steder på én gang og kommunikere med hinanden på tværs af universet uden forsinkelse.
Jeg overvejer jævnligt (ca. én par gange om året) om der evt. findes millioner af kopier af mig og hver gang når jeg frem til, at så længe jeg ikke bliver kontaktet af en af disse kopier, vil jeg antage at jeg er den eneste ene eksisterende udgave af mig selv, velvidende at der nærmest med usvigelig sikkerhed findes op til flere dobbeltgængere, som af ydre ligner mig ganske meget, men uden at de har helt den samme forestillingsverden.
Jeg har med andre ord, og sikkert fordi jeg ikke partikelforsker, en såkaldt empirisk tilgang til spørgsmålet om paralleluniverser, ligesom jeg har det med alt andet, som ikke ligger inden for en umiddelbar forståelsesramme, det være sig fx: ufoer, intuition, deja vu, drømmetydning, tarot, astrologi, ortodoks religion osv. Jeg vil med andre ord se konkrete og ikke alt for abstrakte beviser for mærkværdighederne, så kan vi tale om det. Men, hey - det kan vi såmænd også uden beviser, så bliver det bare mere en hyggesludder og det kan også være på sin plads, især her i den mørke tid, hvor vi skal spare på stømmen og indbildte skygger i dunklere kroge har det med at levere næring til tanker om alt de det vi ikke kan se - eller umiddelbart forstå og det skal der selvfølgelig også være plads til.
Har tænkt det, men må det forbydes ved lov. En af mig er slemt nok.
Kan man bede Skat om at henvende sig til en kopi?
Puha. Det var godt. Jeg begyndte at blive lidt nervøs over, hvad der skulle blive af mig, da vores galaxe, mælkevejen, allerede er halvvejs igennem sin livscyklus og er døende i det den æder sig selv op. Så er jeg sgu glad for der findes flere tusindekopier af mig spredt godt ud over det hele. Forhåbentlig er der altid en ny ung udgave til rådighed et eller andet sted derude. Så kan jeg jo leve evigt. Selv uden mælkevejen, når den kollapser og en ukendt bunke milliarder af år kan jeg jo skrive videre her :-)
Øhhh Elon, Elon Musk. Hvis du læser med her, så må jeg desværre skuffe dig. Menneskeligheden overlever ikke ved at udvandre til Mars. Det gør de altså ikke. For Mars ligger i den døende galaxe mælkevejen er ved at løbe tør for gas. Så du skal længere væk. Meget længere. Måske et par hundrede tusinde lysår.
Kul tanke at flintre rundt som kopia eller flere, og hvem ved hvilke som er kopierne, og hvem er så jeg? Kommer i tanke om et dikt af A.E. Housman, her i hvert fald nogle strofer.
' Fjärran från, från kväll och morgon
och alla väderstreck
har livets stoff, som gjort mig,
blåst hit, här är jag nu.