Mikro Lars
I valgkampen var han en fandens karl. Han skulle være stemmesluger, han skulle være kongemager, han skulle måske endda være statsminister, mente nogen, og så skulle han ellers gennemreformere landet fra den ene ende til den anden. Men så tikkede de allersidste valgresultater ind, og så blev Lars Løkke pludselig meget stille.
Efter at have sundet sig i noget tid brød han i sidste uge for alvor tavsheden, vendte tilbage til overfladen og sagde selvsikkert, at han fortsat gik efter at komme med i en bred regering.
Men nu har piben igen fået en anden lyd. Nu handler det ikke så meget om ministerposter og om at komme i regering, forklarede han i denne uge i programmet Lippert på TV 2 NEWS.
»For os er det ikke ultimativt, hvis der dannes en regering, hvor S og V er grundsøjler, at vi partout skal være med. Det kunne også være en regering, hvor vi kunne være en aktiv støtte bag,« sagde han og prøvede igen at fremstå super selvsikker, mens tv-seerne næsten kunne se ham krympe for deres øjne og gå fra at være Lille Lars til Mini Lars.
hmmm jeg synes hun er no bullshit skarp i polemikken – måske alternativt pragmatisk og hva’så .)