Explainer
Læsetid: 11 min.

De er blevet omtalt som vor tids olie. Men de sjældne jordartsmetaller er noget værre bøvl

Sverige annoncerede for nylig et kæmpefund af sjældne jordartsmetaller – råstoffer, som er afgørende for den grønne omstilling, og som Kina i dag sidder tungt på. Men der er stadig lange udsigter til, at Europa kan gøre op med den situation

I den grønne omstilling er særligt fire sjældne jordartsmetaller vigtige, da de blandt andet kan bruges til at lave kraftige magneter til vindmøller og elbiler. Metallerne bærer de eksotiske navne terbium, dysprosium, praseodymium og neodymium, og det er sidstnævnte (på billedet), som er mest anvendt.

Science Photo Library

Moderne Tider
21. januar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Op af en mineskakt og ud over hele Europa bredte nyheden sig i sidste uge: At der i Nordsverige var gjort et kolossalt fund i undergrunden, der ville kunne gøre Sverige til en grøn stormagt, booste Europas grønne omstilling og mindske kontinentets afhængighed af fremmede magter.

Eller som den svenske energi- og erhvervsminister, Ebba Busch, iført kedeldragt og sikkerhedshjelm proklamerede til pressemødet, som altså blev afholdt nede i en mine i Kiruna:

»Det her er virkelig en vigtig dag for Sverige og hele EU.«

Det var næppe tilfældigt, at offentliggørelsen faldt sammen med, at hele EU-toppen og en ordentlig bunke internationale reportere besøgte minebyen nord for polarcirklen i anledning af Sveriges EU-formandskab. Grøn omstilling og en stærk industri frigjort fra udenlandske magter står højt på listen over europæiske målsætninger, og pressekonferencen i minen passede perfekt ind i den dagsorden og placerede tilmed Sverige i en nøglerolle.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Henning Kjær

De "sjældne jordarter" bruges også til fremstilling af SG- jern, der er vigtige legeringer til vitale store vindmølle-komponenter + mange bil og maskinkomponenter.

Naja Abelsen, jens christian jacobsen, Jacob Nielsen, Steffen Gliese, Holger Nielsen og Lars Knudsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Nu bliver "sjældne jordarter" der er produceret uden for Kina sendt til oparbejdning i landet. Humlen ligger i at Kina kan bruge det som et politisk pressionsmiddel som den russiske gas gør for Putin og hvorfor ligger verdens største produktion af vindmøller,solceller og el-biler mon i Kina ? Tag et gæt. Man laver sgu ikke "Peking-and" ud af en fugl der lægger guldæg.

Naja Abelsen, Jacob Nielsen, Holger Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Den slags debatter ender altid ud i spørgsmålet om hvor er det egentlig vi vil hen som menneskehed?
Skal et bjerg bruges som legeplads for rige skisportsturister, til minedrift og eller skovdrift, til naturoplevelser, bevarelse af naturfolks levevis?
Kan sådanne spørgsmål afgøres objektivt? Derfor, hvor er det vi vil hen som menneskehed?

Nike Forsander Lorentsen

Bedste Mikkel Vuorela

Ebba Busch er Sveriges energi og erhversminister, bærer også kedeldragt og sikkerhedshjelm ligesom alle andre som besøger LKAB's jernmalms miner.

Mikkel Bonde Stouby

Expainer. Flot ord, så er vi nede på DRs intellektuelle niveau.

Jesper Johannsen

Måske måske. Hvem ved. For 20-25 år siden, husker det ikke så nøje, kunne man på DR TVA en aften hører der var blevet gjort et enormt fund af en kostbar jordart, som benyttes til fremstilling af mikrochips. Et fuld til mange mange milliarder kr.. På en bondemands jord i Midtjylland her i Danmark vel at mærke. Efter nogle uger hørte man aldrig et ord om det igen.

Enten var der alligevel ikke noget. Eller også er udgravningen sket i så dyb hemmelighed ingen har bemærket det og Danmarks, måske EU's rigeste mand bor på en går i Midtjylland.

I kongeriget Danmark, nemlig i Grønland, findes der også disse sjældne jordarter flere steder, men vi er ikke altid gode til at bruge og spille de kort vi sidder med og har på hånden.

Det kunne gøres i et gelinde samarbejde mellem stat og selvstyre og til alles fordel. F.eks. til skabelse af indtjening, arbejdspladser og udvikling lokalt under gode og kontrollerede forhold, både arbejdsmæssigt og miljømæssigt.

Som der også beskrives her handler det også om forsyningssikkerhed og et eller andet sted også generelt om sikkerhed da mange virksomheder er afhængige af disse sjældne jordarter for at kunne producere deres produkter hele vejen rundt.

Morten Balling

"Fremtidens olie", det nye "sorte guld" bliver fosfor. Det har man også fundet lidt af i Kiruna, men malmen indeholder under 1% fosfor. Derfor kræver det mere energi at udvinde fosforen (man skal grave mere malm op), og det kræver mere energi at opkoncentrere den til noget brugbart.

Nu er de sidste nye fosfor tal fra USGS på trapperne. Det skal der nok komme et par overskrifter ud af. Overskrifterne burde være der allerede. Siden 2017 er Verdens samlede produktion af fosfatholdig klippe faldet i hvert fald 20%. Hvad rager det dig? Du kan stort set omsætte mængden af udvundet fosfor til, hvor meget mad det globale landbrug kan producere. Et 20% fald er alvorligt, når befolkningstallet samtidig stiger med 100 millioner om året.

Naja Abelsen, Claus Nielsen, Jacob Nielsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

USAer ikke omtalt med ét ord. De har siden 2019 investeret over 2 lilliarder $ i hele forsyningskæden af kritiske metaller i Californien, og planer, tilladelser og know-how er nu underlagt samme betingelser som al anden 'grøn' industriproduktion i landet, dvs som underleverandører til amerikanske virksomheder, der har national regeringslicens. Det kan kun godkendte, amerikanske virksomheder få.
Hvem var det nu der havde samme typer af monopol?
Ja! Kina! Og Rusland!