Ikke langt fra mine børns skole ligger en kiosk, hvor alle ungerne fra tid til anden køber snold. Efter skoletid bliver det til mere end det, for kiosken tjekker ikke id, og derfor kan børn helt ned til 6. klasse købe cigaretter, e-cigaretter og alkohol.
Jeg har overvejet selv at troppe op dernede og bede dem tage sig sammen og overholde loven, men af alle pinlige ting, en far til en teenager kan gøre, ligger det nok pænt højt på listen. Og jeg tvivler desuden på, at kiosken vil ændre adfærd, blot fordi jeg taler med dem. Jeg har også overvejet at gå til politi eller skole og bede dem om at henvende sig, men frygter, at det vil være uden effekt, fordi kiosken ikke er blevet taget i at sælge til mindreårige.
Hvad skal jeg gøre?
– Den bekymrede
Mindreårige kan få fat i al den sprut de vil. Der er altid en villig voksen, som gerne køber ind.
Desværre.
1. Lav en lille "forundersøgelse" med skjult kamera og skaf bevis for at kiosken faktisk bryder loven.
2. Anmeld indehaveren til politet.
3. Klag til politet over at de ikke tager sagen alvorligt/formår at stoppe problemet.
4. Henvend dig til skolen, med henblik på en samlet aktion mod kiosken.
5. Skift skole.
Jeg synes, der kommer to vældig gode svar til spørgeren.
At tilkalde militær og politi løser ikke det egentlige problem. Det er samtalen - og tilliden - mellem forældrene og deres børn, der er løsningen.