Jeg er en mand, der er et stykke inde i min pensionsalder, men stadig i arbejde. Politisk ligger jeg lige i midten, men har i mine unge dage stemt venstreorienteret. Økonomisk er jeg det, man i sin tid kaldte ’velaflagt’. Jeg har mit på det tørre og har investeret mine penge i aktier. Min levevis er enkel, jeg har ikke længere bil, kører med elbus og metro og køber ofte mad fra ’red maden’-montren.
Slangen i paradiset er, at jeg også i min aktieportefølje har en rimelig mængde aktier i olie- og gasindustrien. Mine mere venstreorienterede, økologiske venner bebrejder mig dette og siger, at det kunne de aldrig finde på. Der er imidlertid sådan, at disse venner er meget interesseret i verden og andre folkeslag og rejser hvert år til forskellige dele af verden: Asien, Kina, Sydamerika og sågar Sydpolen. Jeg kan godt se, at det er ganske politisk ukorrekt at forsøge at tjene penge i denne industri, men på den anden side udleder jeg ikke CO₂ ved lange rejser, som de gør.
Sælg dine aktier og invester eventuelt pengene bæredygtigt.
Lev dit liv ligeså fornuftigt som du gør nu; du behøver ikke kompensere for salget af beskidte aktier, med ændring af levevis . Det virker ufornuftigt, hvis du partout ser dig nødsaget til at grise på en eller anden måde.
Dem der virkelig støtter olie og gasindustrien er dem der holder forbruget oppe ved deres rejser/fornøjelser.
Det er olie/gasforbruget der holder gang i olie/gasindustrien.
Behold dine aktier = selv olie-/gasindustrien har erkendt, at der skal opbygges alternativ energiproduktion. Og så længe de enorme summer der er investeret i produktionsudstyr, transport og distribution, endnu ikke for alvor er truet af forbrugsreduktion, så vil investeringen vel være sikker. Men alternativerne presser sig på og gennembruddet kommer med hastige skridt nærmere. Flere mennesker på jorden skaber vedvarende højere forbrug af let håndterbare energikilder, så det varer nok alt for længe inden der sker noget positivt med CO2 udledningerne. Så mon ikke investeringen først på længere sigt er truet af det reducerede forbrug. Du har ret i at fastholde en sikker investering, som kunne være mere dristig og sandsynligvis med højere afkast. Det er dine venner der tager fejl, hvis de tror at deres eget forbrug er ubetydeligt og derfor ingen effekt har. De understøtter olie/gas industrien med deres forbrug, og sikrer dine aktiers værdi og vækst.
Der er ikke noget større moralsk problem (kun et ganske lille) i at du på den ene side er miljøbevidst og på den anden side er med til at understørre brugen af fossile brændstoffer- og slet ikke i den aktuelle situation, hvor det først og fremmest gælder om at få styr på russerne.
Det største problem er måske i virkeligheden, at du på den side erklærer dig som relativt velbjjerget, mens du på den anden side er så kynisk i dit valg af aktier, at du ikke putter "your money where your mouth is", som de siger overthere - altså følger op på din egen politik. Det skoret jo ikke på muligheder for at investere i bæredygtighed og jeg vil vædde på at du har masser af tid til at sætte dig ind i tingene, så hvorfor vælge noget så relativt sikkert og kedeligt som fx fossile investeringer"?
Vist er grønne aktier lidt mere udfordret end så meget andet for tiden, men hvis inflationenudvikler sig til en ressæsion, kunne du også vælge at se bæredygtighed som en mere langsigtet investeringsmulighed (buy the dip), især hvis du har børnebørn eller noget - og glipper det, så går du i hvert fald ikke over i historien som en hængerøv.