Imens vi diskuterer afskaffelsen af store bededag, som muligvis kan øge arbejdsudbuddet med nogle få tusinde personer, ligger der et langt større potentiale i at få flere af de ansatte, som i dag arbejder deltids, til at arbejde fuldtid. Deltidsarbejde er nærmest blevet normen i mange kommuner og regioner, og hvis man kunne få offentligt ansatte på deltid til at arbejde mere, ville det ifølge økonomer, interesseorganisationer og politikere gavne hele samfundet.
Det er svært at sætte præcise tal på, hvor store gevinsterne kan være, men centrum-venstre-tænketanken Cevea har ud fra data fra Danmarks Statistik gjort et forsøg, og ifølge direktør Asbjørn Sonne Nørgaard er der »et betydeligt potentiale på mange tusinde mennesker«.
De deltidsansatte i det offentlige er i gennemsnit villige til at arbejde tre timer mere om ugen, hvilket svarer til 18.325 job alene i den offentlige sektor, viser analysen.
Når kun de færreste vil arbejde fuldtids, ingen vil betale skat , socialisme er et fremmedord for generationer mellem 15 og 50 og flere og flere stemmer på vandopslagets neoliberale mareridt, ja så er den danske velfærdsstat på vej mod sit endeligt.
Me first. Solidarisk med dig selv. Og velkommen til den Fogh- Rasmussenske nattevægterstat, der kun finansierer militær og politi.
Held og lykke med de næste årtiers nye neoliberale samfund.
Livet drejer sig om andet end arbejde - det er absolut forståeligt at der er stadig flere der foretrækker at veksle materiel velstand til fri tid. At det kan ende med at blive et reelt samfundsmæssigt problem er uheldigt men skyldes i høj grad to ting: den skæve demografi samt det forhold, at det er vanskeligt at øge produktiviteten i jobs der har med omsorg for mennesker at gøre; her er tiden en del af essensen i jobbet. Desværre er arbejdspresset og intensiteten massiv blandt fx sygeplejersker og pædagoger - det slider på krop og sind. Der er rimeligvis en del af de deltidsansatte der ikke er i stand til at gå op i tid af helbredsmæssige årsager - presser man dem til det bliver resultatet sygemeldinger og mistrivsel.
Er der reelt brug for flere omsorgsmedarbejdere kunne man jo vælge dels at importere arbejdskraft udefra og dels at gøre arbejdet mere attraktivt ved at hæve lønnen og sænke arbejdspresset.
Det første er dog vanskeliggjort af den udbredte xenofobi, mens det andet umuliggøres af et overvejende blåt samfundssyn blandt magthaverne, hvor alle offentligt ansatte betragtes som en belastning og en udgift for dem der tjener rigtige penge.
Løsningen? Flyt krydset længere til venstre.
Jamen hvorfor arbejder så mange på deltid ?
-skyldes det ikke at meget er blevet udbud t som deltidsstillinger - del for at vagtplaner bedre kan gå op for mindst mulig omkostning.
- en anden årsag er at mange ikke kan klare arbejdspresset dels pga. mange andres sygemeldinger , for dårlige normeringer osv.. ....
Som offentlig ansat i sundhedssektoren kan jeg fortælle, at jeg formentlig har søgt ca. 30 stillinger. De fleste som nyuddannet for ca. 15 år siden.
Ingen var på 37 timer. Et par stykker var på 35 timer, resten var på 30 - 32 timer.
Det var det jeg fik tilbudt.
Af de 20-30 kolleger jeg har, er der vel en håndfuld, der har kæmpet sig til 37 timer.
Nogle bruger tiden på børnene, andre på sig selv og nogle har afløser job andre steder.
Så er der de der er blevet slidt ned af de større og større krav der bliver stillet til os. De kan ikke arbejde mere end deltid.
Vi har tilpasset os en lavere løn og mere frihed.
Nu skal vi så åbenbart vise samfundssind ved at arbejde mere, være solidariske med resten af samfundet.
Hvor var den solidaritet henne da lærerne strejkede, da sygeplejerskerne strejkede?
Den var det ikke dengang og jeg kan heller ikke se hvorfor vi offentligt ansatte lige pludselig skal lede med lys og lygte efter den nu!
Citat "Imens vi diskuterer afskaffelsen af store bededag, som muligvis kan øge arbejdsudbuddet med nogle få tusinde personer, ligger der et langt større potentiale i at få flere af de ansatte, som i dag arbejder deltids, til at arbejde fuldtid."
Det virker igen her til, at arbejdsudbud, som er synonym med arbejdsløse, bliver forvekslet med stillinger, der er til rådighed.
Et større antal anonym masse arbejdsløse, er ikke det samme som, mennesker med de konkrete uddannelser man mangler og har behov for.
Her falder man igen for arbejdsgivernes og politikernes spin, at forringe velfærdsstaten for alle baseret på mangel indenfor meget få og specifikke områder.
De forringelser politikerne gennemfører for ledige giver f.eks. på ingen måde flere anæstesisygeplejersker eller it-folk.
Ps der er nok uddannede anæstesisygeplejersker.
Og som Anders Reinholdt kommer ind på, er det ikke sikkert, at de deltidsansatte mere kan honorere et fuldtidsarbejde.
Det er som om, "eliten" fuldstændig ignorer beskrivelserne af omsorgsarbejdere, der netop er gået ned i tid, for at kunne holde til arbejdet.
Tidligere var Danmark et af de lande med få deltidsansatte, især blandt kvinder.
Vores politikerne, der hylder det fri marked ved, at mange af vores anæstesisygeplejersker kan vælge og vrage. De kan få bedre løn og arbejdsmiljø i det private og i Skandinavien. Så med logik i den ideologi de hylder, burde de øge lønnen og forbedre arbejdsmiljøet.
Istedet for er deres løsning, at fjerne helligdagstillægget.
Det virker også som om de er fuldstændig ignorerer viden om den graserende stressepidemi, der hærger danske arbejdstagere for tiden. En stressepidemi, der ikke viser tegn på at aftage.
Så i stedet for, at reagere på denne viden, accelerer vi tabet af danske arbejdstagere, som så kan parkeres på ringere og ringere ydelser.
Samtidig bliver politikere og erhvervslivet uimodsagt ved med at påstå, at løsningen altid er flere arbejdsløse/arbejdsudbud.
Det er også mærkeligt, at ingen ser på det antal arbejdstagere, der spildes på det new public management lovkontrolhelvede politikerne har indført og som de bygger flittigt videre på.
Udover mangel på en fri presse er en sandsynlig forklaring, at tidligere kunne arbejdsgiverne importere billig ung, rask og veluddannet arbejdskraft, da østblokken kom ind i Eu.
Den konkurrence til de hjemlige arbejdstagere blev brugt til at forringe velfærdsstaten, presse lønninger samt undlade at videreuddanne arbejdsløse.
Imellemtiden er østlandende blevet udviklet og arbejdstagerne blevet hjemme efter corona.
Men alligevel er mange danske arbejdstagere stadigvæk kræsne og ansætter heller ikke uddannede fleksjobbere trods påstået mangel. Oveni i denne faktuelle viden indfører politikerne hårdere livsvilkår for denne gruppe med påstand om de ikke vil arbejde.
Den normale reaktion ville være, at stille krav til arbejdsgivere nu.
Den gruppe har og får heller ikke inflationshjælp.
Det kan også undre, at vores arbejdsgivere ikke går efter de mange unge veluddannede arbejdsløse i Sydeuropa. Det kræver hverken Visa eller har andre barrierer. Ligeledes er mange af uddannelserne ensrettet indenfor EU.
Så vi kan konstatere, at vi har arbejdsgivere og politikere, der ikke bruger den arbejdskraft der er.
Vi har arbejdsgivere og politikere, der advokerer løsninger, der ikke passer til problemerne.
Vi har arbejdsgivere, der istedet ønsker og får skattefordele for billigere arbejdskraft hentet udenfor Europa, mens de understøtter politikere, der høster stemmer på xenofobi.
Eneste formål jeg kan se, er, at arbejdsgivere vil have større og større og større avance på deres arbejdstagere, gennem at manipulere narrativet om det danske arbejdsmarked i samarbejde med politikerne og medierne, så de kan slippe afsted med ikke at skulle betale en ordentlig løn og et ordentligt arbejdsmiljø.
Samtidig vil arbejdsgiverne heller ikke betale for et samfund, der kan tage sig ordentligt af de arbejdstagere, de efterlader nedbrudte og syge tilbage.
Der er en grund til at offentligt ansatte SOSU'er stort set kun får tilbudt deltidsstillinger. Og grunden er overenskomsten. Ifølge den kan man som deltidsansat først få overtidsbetaling, hvis man har en arbejdsuge på 37 timer i gennemsnit over en periode. Så er du ansat med 30 timer pr. uge får du ingen overtidsbetaling før du arbejder mere end 37 på en uge i gennemsnit over en periode. Det giver så 7 timer pr. uge pr. ansat til at fylde huller i vagtplanen. Mange SOSU'er arbejder allerede ekstra hver uge i forhold til det deltidstimetal de er ansat til. Om det er noget lignende som sygeplejeske ved jeg ikke.
Håber ikke det blev for kringlet.
Anders Reinholdt, 02:01
Hvorvidt der er omfattende xenofobi i det danske samfund, (eller efterhånden måske snarere i de fleste politiske partier), kan der vist ikke herske megen tvivl om.
Men det er også de enormt lange sagsbehandlingstider, der spiller ind, når det gælder om at godkende for eksempel læger og sygeplejersker fra udlandet, der ønsker at arbejde i Danmark.
Om det er xenofobien der er dryppet ned i embedsværket, de omfattende
besparelser i det offentlige, bureaukratisk sendrægtighed eller alt det ovennævnte i én pærevælling, står lidt hen i det uvisse..
"I februar (2022, red.) udtalte Ombudsmanden kritik af, at sagsbehandlingstiden for godkendelse af udenlandske lægers autorisation var over tre år, når selve vurderingen som udgangspunkt kun tager mellem to og fem dage.
Ifølge Ombudsmanden var ventetiden på autorisation siden 2018 steget fra ca. ti måneder til ca. tre år."
https://avisendanmark.dk/danmark/tragikomisk-spild-og-uholdbart-udenland...
Det virker også helt indlysende at gøre det mere attraktivt at arbejde i den offentlige sektor ved at hæve lønnen og forbedre arbejdsmiljøet, når man nu vil have folk til at arbejde mere og i længere tid på deres arbejdsplads.
Der mangler på nuværende tidspunkt mere end 5000 sygeplejersker.
Men mange forlader faget eller søger mod Norge, hvor der er netop bedre løn og mindre arbejdspres:
"Mens sygehusene kæmper med at skaffe sygeplejersker, søger flere danske sygeplejersker mod Norge.
Siden januar 2020 har 1.397 sygeplejersker uddannet i Danmark fået autorisation til at arbejde i det norske sundhedsvæsen.
Det oplyser de norske sundhedsmyndigheder, Helsedirektoratet, til TV2 ØST."
https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2023-01-22-1300-danske-sygeplejersker-har-...
Så hvordan man lige vil overbevise folk om, at de skal skifte deltid ud med fuldtid er spørgsmålet.
Jeg har lige skiftet job som pædagog, det er stadig mest 30-timers stillinger der slås op inden for det fag. Det er ikke sikkert at de ekstra timer er der på de enkelte arbejdspladser.
Har man skæve arbejdstider kan det desuden være en fordel med deltid, så man ikke arbejder hver aften eller weekend…
Michael Svarer, som er professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere overvismand:
»Hvis man kan arbejde fuldtids, men ikke gør det, så bidrager man ikke lige så meget, som man kunne, til at finansiere den fælles velfærdsstat,« siger han.
Samtidig er man ikke fuldt ud til rådighed til at løse »de opgaver, som samfundet gerne vil have varetaget«.
Spøjs indstilling. Hvad med samfundets ansvarlige magthaveres negligering af ansvaret for at sørge for ordentlige arbejdsforhold og løn i fag, som er absolut centrale for velfærdsstaten i årevis, selvom alle alarmklokker har kimet?
Det handler jo som sædvanlig om "konkurrenceudsættelse", dvs privatiserings bedre konkurrencevilkår, og så smutter arbejdskraften derhen hvor arbejdskraften også behandles på mere menneskevenlige vilkår.
Og så skal man læse en velhavende økonoms forargelse over at sundhedsansatte ikke stiller sig tilstrækkeligt til rådighed. Vorf... til hest!
Nå økonomerne, erhvervslivet og politikerne kan glæde sig.
Det danske arbejdsudbud stiger støt.
https://nyheder.tv2.dk/business/2023-01-31-dansk-oekonomis-sidste-bastio...
Og så glemmer økonomerne og politikerne også gerne denne her når de påstår de mangler arbejdskraft.
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-01-31-familie-holder-soennen-hjemme-...
Det er som om politikerne tror, at de konstante forringelser af velfærden på børnepasningsområdet, ville være uden konsekvenser.
Medmindre de mener, at dem der så har ikke har råd til børnepasning, vil anvende de metoder man har set udenlands, hvor forældre kæder deres børn fast, mens de er på arbejde.
Anders Reinholdt
30. januar, 2023 - 02:01@
Er vist en urealistisk kombination at importere arbejdskraft, og så samtidig forvente lønstigning.
Jo flere mennesker der er på arbejdsmarkedet til at besætte fuldtidsjobs, desto sværere vil det være at få hævet lønniveauet.