Der er behov for en ny europæisk industripolitik, proklamerede kommissionsformand Ursula von der Leyen i en tale sidste uge til World Economic Forum i Davos. EU’s største økonomiske konkurrenter, USA og Kina, har mere lempelige regler, når det gælder støtte til deres ’clean tech’-industrier og kan dermed potentielt underminere Europas styrkeposition på grønne teknologier. Derfor er det nødvendigt at skabe bedre betingelser for europæisk industri, lød budskabet.
Selv om det særligt er USA’s store industripolitiske hjælpepakke, The Inflation Reduction Act, der har accelereret Kommissionens ambitioner, holdt Ursula von der Leyen en sober tone over for USA i sin tale: Det handlede om at udglatte uenigheder og sikre det transatlantiske samarbejde. Kommissionsformanden var anderledes hård i retorikken over for Kina og understregede, at Vesten bør stå sammen over for det kinesiske forsøg på at underminere fair global konkurrence.
Der er brug for en meget mere radikal forståelse af værdi, som adskiller arbejde og indtægt - især fordi det alligevel er besiddelse, der er grundlaget for velstand. Og endnu mere adskiller den ene aktivitet fra den anden i stedet for forestillede forudsætning, markedet antager. Det eneste, alt andet står på, er landbruget. Ellers er der tale om adskilte aktiviteter.
Fælles gældsstiftelse i EU er et fatamorgana for små lande i samarbejdet, så længe der ikke er vedtaget regler for gældsafdrag, gældshæftelse, nationale dufferentieringer, overskudsdeling mv. Ellers ved vi, at det bliver franske og tyske firmaer der nyder godt af, at alle lande, store som små, spytter i en fælles kasse, som kun de, der har størst volumen og de mest effektive spindoktorer i EU vinder på.