Velkommen til Vores version. Informations helt enestående udlægning af tidens allermest presserende emner – på tryg afstand af saglighed, presseskik og andre snærende bånd.
Influencere har længe udnyttet deres magt på de sociale medier til at få varer, særlige rabatter og medhold i klager. Senest har kendisparret Maria og Pelle Peter Jencel været på en ferie til Egypten, der ikke gik som håbet: Ifølge parret fik de madforgiftning og havde en dårlig oplevelse med hotellet. På den baggrund skrev Maria Jencel til rejsebureauet Atlantis Rejser: »Vi har over 50.000 følgere, der følger med i denne ferie, og i dag kommer jeg til at fortælle dem om vores oplevelse, hvis ikke I bekræfter refunderingen.« Parret endte med at få en ny suite, som ifølge deres udlægning dog havde sine egne problemer. Set i et samfundsperspektiv er det store problem imidlertid, at det kun er medlemmer af den kreative klasse, der har den slags våben i arsenalet. Tænk engang, hvordan hverdagen ville se ud, hvis pædagogen, p-vagten og skraldemanden havde tusindvis af følgere på de sociale medier...
Ifølge den forklaring Maria Jencel har givet på sin Instagram https://www.instagram.com/p/CnH8ycLswuR/?igshid=MDJmNzVkMjY= var situationen noget mere kompleks end bare utilfredshed med et værelse. Det virker lidt forsimplet og unfair at reducere Jencel'erne til karikaturer af privilegieblinde influencere, for at lave en præmis til en sjov klumme.