Marts er kommet tidligt, eller også er november her endnu. Træerne er mange steder nøgne, nogle med knopper. Enge ligger grønbrune, grågrønne, brungule, og græsset i birkeskoven står gyldent og raslende. Vinden melder sig fra alle sider. Sivene knitrer og hvisler og hvisker. Januar beskrives ofte som tom, men luk dine øjne lidt og lyt.
Det kan være åen, som bugter sig. Søen, der skvulper. Vinden, der suser om husmuren, trækker i trækroner, der knager. Det kan være regn på ruden, på regnfrakkens hætte. Barnet, der er vågnet, morgentrafikken og vejarbejdet. Jeg åbnede vinduet, skraldebilen var i gaden og mejsen i træet. Lydene filtrer sig sammen, og et lydlandskab opstår.
Hørelsen er især udviklet hos hvirveldyr og insekter, og er en af de sanser, hvormed vi drages ind i andres verden. Lydene fra derude bølger ind gennem ørerne. De breder sig til resten af kroppen, omsættes til nerveimpulser, til tolkninger, til reaktioner. En lydlig kortlægning af hvem siger hvad, hvorfra, og skal vi mon gøre noget?
tak for Almanaks betagende opmærksomhed på den levende verden vi er en del af
tak for Almanaks betagende opmærksomhed på den levende verden vi er en del af