Et liv er forbi: Frihedskæmper i Warszawa, kemiker på Risø og billedkunstner ved Isefjorden

»Jeg elsker den store, grønne voksende verden …«

Ordene er Eva Floryans egne og stammer egentlig fra en beskrivelse af tre malerier, som hun udstillede på biennalen i Firenze i 2007. På dem har hun malet nogle af sine yndlingsmotiver – helt lysegrønne træer, græsser og buske, nærmest dirrende, som i en drøm.

Men ordene kan lige såvel læses som en slags refræn over de 92 år, Eva Floryan levede. 92 år som var formet af en vedvarende nysgerrighed på kunst, videnskab og natur.

Hun blev født i Warszawa i 1930. Forældrene var optagede af kunst og kultur – faren især gennem sin interesse for at fotografere. Han indrettede mørkekammer i familiens lejlighed, og Eva Floryan var ofte med, når han arbejdede. Hun var fascineret af de kemiske processer, det røde lys – noget, der fik fremkaldelsen til at virke som en nærmest magisk handling. Sådan begyndte hendes livsvarige interesse for naturvidenskab.

Som teenager i 1944’s Warszawa drømte Eva Floryan om at bo langt fra den krigshærgede storby.

»Jeg vil, og jeg skal bo mellem marker og skove,« skrev hun i sin dagbog.