Mette Frederiksen er en omvendt Forrest Gump

Diktatorer har ikke altid været ilde set. Men selv en diktator med vide beføjelser måtte acceptere at give afkald på magten. Så er det bare et problem, hvis man tænker, at man er magten selv
Forrest Gump er så enfoldig, at han er den eneste, der ikke kan se, at han er den, der løser problemet og redder dagen. Mette Frederiksen en omvendt Gump.

Forrest Gump er så enfoldig, at han er den eneste, der ikke kan se, at han er den, der løser problemet og redder dagen. Mette Frederiksen en omvendt Gump.

MADS CLAUS RASMUSSEN

Moderne Tider
14. januar 2023

I republikkens Rom havde diktaturet ikke den negative betydning, som ordet har i moderne tid. Tværtimod var diktaturet et højt agtet embede, der blev forstået som noget ganske andet end tyranni. Diktaturet eksisterede i republikken i ekstraordinære situationer, hvor en diktator blev valgt til at løse et bestemt problem, og denne forventedes at træde ned fra sit embede, så snart problemet var løst.

Den gamle romerske legende om Cincinnatus, der var en simpel bonde, og som blev valgt til diktator, er meget sigende. Efter han blev valgt, samlede han sin hær, drog i krig og bekæmpede Roms fjender, og derefter rejste han hjem igen og skiftede sværdet ud med sin gode gamle plov og fortsatte livet som bonde.

Der er naturligvis noget ædelt ved dette billede af Cincinnatus, som frivilligt lægger magten fra sig i det øjeblik, der ikke længere er nogen særlig grund til, at han skulle besidde den. Myten fremstår med al tydelighed som myte, netop fordi det virker lidt utroværdigt, at magtfulde mænd bare skulle opgive magten på den måde. Roms mest berømte diktator, Julius Cæsar, havde da også ladet sig vælge til diktator på livstid, kort inden han blev myrdet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Hvilken herlig og rammende analyse, der slet ikke er så vild endda!

erik pedersen, Torben Skov, Mette Johansson, Inger Pedersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Bruno Petersen

Tjo - måske lidt. Politik skal jo vurderes. Men hvorfor går en vurdering af SMVs knapt begyndte politik over LTMs smalle skala for magtudøvelse? Den vej afleder talen om det reelle i tiden. Om virkeligheden. Det er da rigtigt at der ikke er nogen nødvendig sammenhænge imellem afskaffelse af en helligdag og adgang til deltagelse i forsvarforligsdannelse. Men afskaffelsen tænkes jo også at skulle øge råderummet på sigt. Det kan der være noget i, omend det er meldt uklart ud. Det lyder ildevarslende at der først meldes ud i april hvilke tiltag der skal gøres for at nå klimamål i 2025. Man får fornemmelsen af at det at gå efter “korrekte opmålinger” eller opgaven er blevet eksperternes arena. En arena hvor der betvivles i stor skala. Hvorvidt det bliver MV der træffer den endelige politiske beslutning om hvilket regnestykke der skal gælde ved vi ikke lige nu. Men at klimakrisens løsninger bliver et enterprenør-eventyr eller et dansk virksomhedsbedrift a la visse “matadorer” er der vel ingen der tvivler på? Jeg synes at SMV overrasker i svaghed og lidt mere magtfuldkommenhed ville være på sin plads hvis man i den repræsentative funktion regeringen har fået ville indtænke konsistent analyseret sammenhængende argumentation. Men det, der er på bordet nu er nok bare en forret til gæster der er kommet for tidligt.

Forrest Gump er en højreorienteret film. Manden der ubevidst vælger the american way of life, fordi det er det mest naturlige, bliver en succes, mens kvinden der vælger en alternativ, politisk bevidst venstreorienteret retning, bliver en fiasko.

Det er næppe et ideal for en statsminister at være enfoldig og apolitisk og ikke ville magten. Det havde man jo aldrig sagt til Anders Fogh.

Jeg er ikke enig i SVMs politik, jeg havde foretrukket hun havde valgt rødt flertal, men hun er leder af det største parti, kan vælge og vrage mellem forskellige flertal, hvorfor i himlens navn skulle hun dog fralægge sig magten?