Det synes efterhånden længe siden – selv om det ikke er mere end godt 15 år – at den franske filosof Jacques Rancière kunne anklage tidens elite for et ’had til demokratiet’. Rancières tese lød, at den herskende klasse, særligt politikere fra regeringsførende partier, på forskellige måder lagde underklassen for had, fordi den i deres øjne ikke var kompetent til at forstå verdens udvikling.
Demokrati er for Rancière det styre, der ikke sætter skel mellem kompetente og inkompetente, men i princippet lader ’hvem som helst’ komme til magten, og demokrati har i alle epoker været en udskældt styreform, fordi den har tilladt den irrationelle pøbel at komme til orde. I vores tid, eller i hvert fald for 15 år siden, lige før finanskrisen, var eliten dem, der havde indset, at det er kapitalismen, man må indrette sig efter. De inkompetente var dem, der ikke kunne indse, at konkurrencestaten er sandheden, og at forsvar for velfærd og omfordeling ikke bare er nostalgisk, men også dumt og farligt.
Man behøver ikke gribe til filosofien for at forstå Mette Frederiksens udfald mod akademikere. Det er helt generelt hendes politiske strategi. Find en samfundsgruppe, omtal den systematisk med nedladende, spydige og utiltalende tillægsord og helst i bisætninger, som ikke har relevans for hovedemnet i udtalelsen.
Det er brugt af hende som en målrettet "del og hersk" manøvre ret konsekvent. Der er altid nogle, som hun udvælger som syndebukke. Akademikere som ikke gider være kassedamer og derfor skal legitimere at hun skærer i alle nyuddannedes understøttelse,. Unge indvandrere, der jo ligger på lur i vaskekældre for at skræmme gamle damer og derfor skal legitimere både strengere straffe, udvisning og forskelsbehandling mv.. Flere andre eksempler kan sikkert findes.
Altid er det et middel til at få retfærdiggjort en forringelse af gruppens ( og andres ) vilkår. Teknikken med at skabe syndebukke og fjendebilleder er velkendt i politik men grim, groft uanstændig - af og til racistisk. -og ikke ufarlig for den berømte sammenhængskraft.
Hel bortset fra at Mette Frederiksen jo ikke kun bruger det historisk berygtede retoriske greb i taler, hun anvender det jo målbevidst for at få gennemført en politik hvor vilkårene for den pågældende gruppe forringes uden at resten af befolkningen protesterer. Alt for ofte lykkes det helt eller delvis fordi det jo netop pakkes ind.
Nytårstalen var endnu et eksempel - desværre.
Hvorfor er de universitetsuddannede så følsomme overfor lidt debat om deres lange uddannelser betalt/støttet af alle også almindelige borgere.
Der er altid nogle akademikere der straks er parat til skriftlig at forsvare deres 5 årige uddannelser.
Mange akademikere kan ikke kommentere/interesserer sig ikke for ikke akademiske uddannelser, for kun få akademikere har nært kendskab til andre uddannelser. De sidder i deres lille boble. Helst Københavnerboblen.
Henning Kjær, og dog lover jeg dig, at akademikere har et bredere kendskab også til andres uddannelser, end de andre uddannede har til akademikerne.
Det er ikke en dyd ikke at forstå betydningen af noget, andre beskæftiger sig professionelt med.
Selvfølgelig forsvarer akademikerne kvaliteten af deres uddannelse, den er alt, hvad de har at leve af.
Vedr artiklen kvalitet og længde: Det er vel beskrevet hvor lidt eller hvor få timer de studerende har i ansigt til ansigt undervisning. Husker jeg rigtigt er det max en håndfuld timer om ugen. Alene` det kan da godt føre til tanken om at forkorte …..? Jeg tror at der skal grundigere analyser til og er ikke af den grund i stand til at gøre mig til talsmand for en afkortelse af uddannelserne længde. Forsagets konkrete form ligner forslaget om afskaffelse af helligdagen. Man kunne måske spørge “vilde analyser” om hvorfor der lejlighedsvist dukker politiske forslag op, der er overdrevent konkrete, midt i strømmen af det meget komplicerede?
Mette Frederiksen forlanger at akademikere skal opnå indsigt uden at fordybe sig. Men det kan man ikke i et stærkt forceret forløb, uanset om man har flere timer, som artiklen udmærket opridser. Du kan godt få NOGET i et forceret forløb (hvis det så rent faktisk får tilført ressourcerne, og de ikke bliver sparet væk igen med det samme), men det bliver ikke indsigt.
Steffen Gliese. Det er ikke min erfaring at akademikere ved ret meget om andre uddannelser. Det interesserer de sig ikke for. Mange ikke akademikere interesserer sig heller ikke for de akademiske uddannelser, og har måske endda fordomme om akademikere.
Så snart nogen pipper lidt om at ændre på de akademiske uddannelser er der straks et kor af akademikere der har tid til at fare i blækhuset, og forsvare status quo, og angribe modstanderne med opdigtede motiver.
Uddannelserne skal vare længe uden sans for hvad deres viden skal bruges til. De skal foregå i de "gamle" universitetsbyer, helst i København.
Akademikere lever af deres uddannelse? Hvad tror du andre lever af?
Efter deres universitetsuddannelse vil akademikerne erfare at man også kan/vil lære noget udenfor. Det er derfor så mange arbejdsgivere søger akademiske medarbejdere med lidt erfaring udenfor studiet, så de kan fungere socialt.
Blot en lille bemærkning ad Henning Kjær.
Jeg forsvarer generelt ikke status quo - tværtimod så jeg meget gerne en forbedring af de akademiske uddannelser og i øvrigt mange andre uddannelser fx. intensiv opdatering og modernisering af de tekniske skoler. og krav om praktikpladser.
Når forslaget om at korte et år af kandidatuddannelsen på nogle fag tilsat i øvrigt et generelt angreb på SU- systemet. Så er der imidlertid alene og udelukkende tale om en politisk økonomi opfundet og begrundet spare og nedskæringsplan. At man påklistrer lidt helt uforpligtende ord om bedre og mere intensiv undervisning er jo blot bortledning og politiske potemkimkulisser.!
Igen hakker MF målrettet ud efter grupper hvor hun kan bruge fordomme til at få alvorlige forringelser til at blive accepteret af andre grupper i befolkningen.
Glemte at gøre opmærksom at akademikere også almindelige borgere , også økonomisk. Mange tjener ikke mere end en gennemsnitlig håndværker, en del faktisk mindre på løsarbejder vilkår. Det gælder især blandt de humanistiske fag. Også her er der mange fordomme, der spilles på.
CVA er jo inde på Hegel - og at sætte sig ind i fx hans tanker har en vis 'længde'- omkring et begrebets anstrengelse eller faktisk arbejde. Hvorfor er det så svært at fatte at tænkning er en ret krævende beskæftigelse? Og egentlig kan man ikke sætte tid på den - ? Jeg er så sandelig ikke et eksempel på en rig og opulent person, har været akademisk daglejer hele mit liv - så hvad handler hadet til det akademiske sig om?
Der er ikke noget had til de akademiske uddannelser. Det er en stråmand.
Uddannelser er til for samfundet, ikke kun for den enkeltes egen skyld.
Og dog vil jeg hævde, at om nogen tager en uddannelse for samfundets skyld, bør de have hovedet undersøgt.
Jeg tror og håber ikke nogen tager en uddannelse for samfundets skyld. Det er sandsynligvis af rent egoistiske grunde når nogen tager en uddannelse.
Samfundet har andre interesser end den enkelte borger.
I hvilken grad mon student Mette Frederiksens Afrikastudier og hendes studietid spiller ind i statsministerens forhold til studier og viden idag?