Interessekonflikt?
Læsetid: 15 min.

Penge fra Novo Nordisk er overalt i den danske sundhedssektor

Novo Nordisk er så stor en virksomhed, at det er svært at finde danske eksperter i diabetes og fedme, som er helt uafhængige af medicinalgiganten. Og Novo Nordisk Fonden, som ejer en stor del af Novo Nordisk, betaler for såvel forskning på universiteterne som de centre, hvor behandlingen af diabetes foregår. Det kan føre til en skævvridning af sundhedsvæsenets prioriteter, advarer kritikere
Novo Nordisk er så stor en virksomhed, at det er svært at finde danske eksperter i diabetes og fedme, som er helt uafhængige af medicinalgiganten. Og Novo Nordisk Fonden, som ejer en stor del af Novo Nordisk, betaler for såvel forskning på universiteterne som de centre, hvor behandlingen af diabetes foregår. Det kan føre til en skævvridning af sundhedsvæsenets prioriteter, advarer kritikere

Sofie Holm Larsen

Moderne Tider
21. januar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Novo Nordisk kan være svære at komme udenom, hvis man bevæger sig rundt i det danske sundhedsvæsen. Firmaet er til stede på mange niveauer i både forskningsverdenen og behandlingssystemet, og der er ikke mange forskere med speciale i diabetes og fedmesygdomme, som ikke på en eller anden måde modtager penge fra Novo Nordisk. Enten direkte fra Novo Nordisk A/S i form af honorarer for konsulentarbejde eller indirekte igennem forskningsmidler, som er betalt af medicinalvirksomheden eller af Novo Nordisk Fonden.

Ifølge Lægemiddelstyrelsens opgørelse er der flere hundrede sundhedsprofessionelle i Danmark, som har angivet, at de inden for de seneste tre år har haft en økonomisk relation til Novo Nordisk A/S. Det kan være alt fra små beløb og aktier i virksomheden til store honorarer på flere hundredtusinder af kroner.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jesper Johannsen

Det bliver jo meget meget bedre, når først sundhedsvæsenet er privatiseret og sat fri. Fri til at henter indtjeningen der, hvor den måtte befinde sig.

Det har man f.eks. oplevet i USA, hvor privatisering af f.eks. fængsler har medført der altid er fulde fængsler for at sikre aktionærerne er velfortjent afkast.

Mette Johansson, uffe hellum, Inge Lehmann, Niels-Simon Larsen, Mathias Petersen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Jesper Kloppenborg, Martin Christensen, erik pedersen, Inger Jensen, Gitte Holmen, Nova Lone Jespersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Det er ren korruption, hvilket kun er muligt fordi det tillades i det offentlige. Det burde være forbudt.

Inge Lehmann, Mathias Petersen, Jesper Kloppenborg, Martin Christensen, erik pedersen, Nicolaj Ottsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kjartan Seyer-Hansen

Det er en flot, grundig, lang gennemgang af risikoen ved at tillade private investorer at styre (en del af) det offentlige sundhedsvæsen. Som skrevet i artiklen, var det et meget kritisk øjeblik, da regionerne lod sig købe til at ændre de fysiske rammer for diabetesbehandlingen i Danmark. Løbet er desværre kørt. Der er investeret for megen prestige i Stenocentrene, til at de kan ændres.
Kjartan Seyer- Hansen, pensioneret diabetolog. - og jo, vi ejer Novoaktier i familien.

Helle Bovenius, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Jesper Kloppenborg, erik pedersen, Inger Jensen, Nicolaj Ottsen, Achim K. Holzmüller, Lise Lotte Rahbek og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Godt, at Information løfter sløret for, at (også) de faktisk selv er med i og del af det globale frimarkeds-game, der er muliggjort i kraft af mere og mere "frisættende" neoliberalisering af også Danmark og som - som man kan regne sig frem til - har åbnet ladeporte for, at det her sker - bl.a. lobby med lobby på. Alt og alle er (og skal være) til salgs for ussel mammon. Alt og alle kan købes for penge. Alle sælger ud af personlig integritet, stop for brug af empati, af kritisk tænkning, af ordentlighed, af rimelighed, af fairness, ja af "sund fornuft" - find selv på flere.

MEN selvfølgeligt udnyttes det alle steder, at vi er flokdyr, der ikke kan, vil eller tør stille sig/os kritisk; som ikke kan holde sig/os for gode til at "gøre som alle de andre, selv om det skriger til himlen". Og hvis folk er blevet lige lovlig kløgtige og evner kritisk tænkning, evner at se igennem den kognitive dissonans, så kan man jo bare fordumme de næste generationer. Her har USA jo være dygtig lige fra start af og sikret, at der er permanent indbyggede skævheder i deres uddannelsessystem.

Det udnyttes, at mennesker vil frem i verden, være inde i varmen så man kan gøre karriere, tjene penge, få magt og vælde - at man som folkdyr er nødt til at hyle med de ulve, man er blandt, spille spillet og samtidig bilde sig selv ind, at "alt er godt" og det er "de andre", der nogle værre uansvarlige og barnlige brokrøve, der bare skal tage sig sammen og i øvrigt er galt på den. SÅ galt, at det fra højeste plan er udbredt, at man udskammer, truer, ekskluderer, fyrer, sætter folk op mod hinanden, så de fleste "holder inde".

Det udnyttes til fulde, at det har været muligt at indrette verden, så vi hænger i hamsterhjulet og er nødt til at spille med på hvad som helst - for reelt at kunne overleve (sagt også med venlig hilsen til de privilegie-blinde middelklasse mennesker, der ikke er sig bevidste om eller ved, at flere og flere middelklassefolk andre steder i verden mere og mere på egen krop oplever, hvordan de skubbes ned i bundlaget af samfundet).

Men hvorfor skulle det i øvrigt også være anderledes end i andre lande og især USA - mht. medicinalindustrien? Her sikrer fx den amerikanske statsadministration (ligegyldigt hvilket parti, der bestrider præsidentposten), at indbetalte skattekroner eller pengeskabelse (man lader seddelpressen gå samtidig med, at det "bare" skaber større og større statsunderskud) triller direkte ned i lommerne på BIG BUSINESS og i høj grad også BIG PHARMA.

OG hvad er det BIG PHARMA lever af? At alle er mest muligt syge hele livet, og naturligvis gerne af kroniske sygdomme, der livslangt skal behandles med masser af piller og anden fabriksfremstillet medicin (som flere og flere så ender med ikke at have råd til). MEN så længe det er muligt, så skal alle statskasser og private lommer forsøges tømt. Er det fx nu snart 500 diagnoser vi har for forskellige psykiske "sygdomme" - dvs. reelt grupperinger af symptomer, der MÅSKE godt kunne være udløst, skyldes andet end sygdom, som læger kan eller skal kurere?

Forbandet er det her også, at medicinalindustrien med alle deres lobbyisme og adgang til medierne - og deres "åh SÅ evidensbaserede objektive sandheder om sygdom og sundhed" - skubber bag på den opfattelse, at verden og mennesker IKKE er systemiske, ikke er at betragte holistiske (at det hele hænger sammen i et hele), men at det hele drejer kun sig afgrænset om det enkelte individs "biologisk skæbne" og systemfejl hos det enkelte individ. Der "sjovt nok" kan kureres med fabriksfremstillet medicin, gerne hele livet. Derved skrives eksistensen af "strukturelle livsvilkår" samtidig smukt ud af ligningen og alle står tilbage med eget ansvar for alt, ligegyldigt hvad andre har mulighed for og lovligt kan byde og tilbyde andre af livsrammer, livsmuligheder - eller mangel på samme.

Hvem fanden er de mennesker, der kan få sig til det her? Hvor er den personlige integritet, menneskelighed, humanisme, empatien? Hvordan kan de se sig selv i spejlet om morgenen, mens de selv gør store karrierer og tjener kassen (og de/vi andre mere og mere overgår til bundlaget og den "sociale sump" i det globale samfund). Samtidig med, at de bilder sig selv og os andre ind, at det er os, der er galt på den - vi udskammes, tales ned til, ringeagtes, sættes op mod hinanden osv.? Det er SÅ godt tænkt, at vi nu har få et samfund, hvor vi er så totalt ufrie i form af på alle livets fronter at skulle være del af det ultra detailstyrede og overvågede hamsterhjul for at kunne overleve.

Jeg hørte i øvrigt fra en læge, jeg følger på nettet (Suneel Dhand) - med henvisning til statistik og info, der ligger tilgængeligt - at Novo også fx i USA har fået godkendt medicin, som læger så efterfølgende har skullet proppe i halsen på flest mulige patienter, fordi det var SÅ væsentlige og nyttig og evidensbaseret - hvorefter produktet så efter et par år trækkes tilbage - fordi der nok alligevel ikke var evidensbaseret belæg for, at det skulle være godt. Snarere tværtimod. MEN går den, så går den (så længe det varer) - og de evigt sultne aktionærer skal jo fodres konstant. Men igen: hvorfor skulle det også være anderledes i Danmark, i danske virksomheder i en global, dereguleret, frimarkedsverden, hvor alt er tilladt, fordi alle love, regler, overenskomster, fysiske grænser osv. osv, forsvinder og der åbnes mere og mere op for "det vilde vesten", for Rovdyrssamfudnet?

johnny volke, Torben K L Jensen, Mathias Petersen, Eva Schwanenflügel og Morten Olsen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Stat i staten! Overpriser til det offentlige, hvorefter Novo Nordisk leger stat og styrer forskning. "Uvildig" forstås!

Mette Johansson, Mathias Petersen, Eva Schwanenflügel, Jesper Kloppenborg, Martin Christensen, Morten Olsen, Inger Jensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Achim K. Holzmüller

@ Kjartan Seyer-Hansen
21. januar, 2023 - 07:46,

Tiltrods I ejer Novoaktier i familien har du ikke tabt dit kritiske blik om hele problematikken. Tak for det!

Det stiller næsten umenneskelige etiske krav til aktørerne at holde sig på det rene og ikke rage tingene til sig eller får indflydelse på, som ikke burde give ret til med donationerne.

Vi kan bare danne vores meninger og konkludere på basis af det vi via medier kan rechergere os til.

Og det er ikke så lidt, og desværre er ikke så optimistiske at tvivler fjernes.

Hvis man ser på bestyrelsen i Novo Nordiske Fonden, så er sukker-professorens Arne Astrup efter afslutningen af karrieren på universitetet og mange spørgsmålstegn til sin hæderlighed nu Vice Presiden i Fonden.

Efter han hele tiden påstod at sukker ikke er fedende, kom han iflg Wikipedia til erkendelsen ".... efter sukkersagens afslutning har Arne Astrup i øvrigt ændret sin vurdering af sukkerets ernæringsmæssige betydning. De senere år har han således ved adskillige lejligheder fremhævet, at især sukker i drikkevarer er fedende.
De senere år har han således ved adskillige lejligheder fremhævet, at især sukker i drikkevarer er fedende".
Som lægmand, omend stærk interesset i homo sapiens stofskifte, har jeg fra starten sat tvivl på Astrup's "erkendelser".
Og de offentlige medier er for det meste bare gået hen over hans løgne! Og det i erkendelser af med al de problemer der er forudbestemt med fedme blandt befolkningen.

Sålænge sådanne folk sidder i retningsgivende positioner i denne Fond, hvem kan så tro på, at alt andet går hæderligt til, med etikken og moralen i højsædet?

Det at tror på kræver en stor portion af naivitet!

Inge Lehmann, Torben K L Jensen, Mathias Petersen, Eva Schwanenflügel og Jesper Kloppenborg anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

De to store - Mærsk-Mckinney-Møller og Novo Nordisk gør hvad fanden de vil - Mærsk storaktionær i Dansk Bank så stiltiende til mens udbytte -skandalen rullede,havde en finger med i spillet om bankens kæmpelån i dollars med gratis statsgaranti for slet ikke at tale om decimeringen af SKAT der stadig ikke er gjort en skid ved.
Samfundsstøtter ? Man bryder sammen i krampegråd over danskernes naivitet nu hvor det har vist sig at være kræftsvulster i det danske folkestyre.

Jesper Johannsen

Mennesker med mangel på ressourcer og overskud udsættes for regulær mishandling i sundhedssystemet, hvor ingen stilles til ansvar. Her er alt tilladt, hvis du ikke kan sige fra. Og siger du fra er du ikke en medspiller og sorteres fra overladt til din egen skæbne.

Og hvad privatisering af sundhedsvæsenet angår er det altid sundt at se Michael Moore's dokumenter Sicko fra 2007. Den er røstende og viser den nøgne sandhed om, hvordan almindelige mennesker behandles totalt umenneskeligt og respektløs i et liberal privatiseret samfund, hvor udbytning af mennesker anses som en dyd bevilliget af selveste Gud.

Henrik Nielsen

Tak til Novo for at sikre Stenos behandlin, forskning og udvikling. Jeg har kun mødt dedikerede læger og behandlere, som redder liv og sikrer mange en bedre livskvalitet. Her er jo ingen realistiske alternativer for disse patienter. Kun varm luft.

Niels-Simon Larsen

Diabetes og fedme er samfundspåførte sygdomme, så man skal da kontrollere det, der påfører os sygdom. Forbyd sodavand, Cola, Pepsi og hvad det ellers hedder til en begyndelse. Det er denne politiske ubeslutsomhed, der skaber firmaer som Novo.