Analyse
Læsetid: 9 min.

Den russiske eksilopposition mangler en fælles frontfigur og en samlende idé

Nogle arrangerer politiske konferencer, mens andre advokerer for partisankamp. Den seneste tids emigranter fra Rusland er en sammensat flok, som skriver sig ind i en større historie om russisk oppositionspolitik i eksil
En frivillig fra initiativet Emigration for Action forbereder forsyninger til de russere, der krydser grænsen til Georgien den 30. september 2022.

En frivillig fra initiativet Emigration for Action forbereder forsyninger til de russere, der krydser grænsen til Georgien den 30. september 2022.

Tako Robakidze

Moderne Tider
28. januar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Hundredtusinder af russere har forladt deres hjemland siden Ruslands invasion af Ukraine i februar sidste år. Mens en stor del af emigranterne er højtuddannede specialister, særligt inden for IT-branchen, omfatter emigrationsbølgen også politisk aktive personer, der på grund af politisk forfølgelse ikke kan fortsætte deres virke inden for hjemlandets grænser.

Det store spørgsmål er, om de nye politiske emigranter vil kunne understøtte en demokratisk udvikling i Rusland, sådan som de selv og mange i Vesten håber. Og selv om kun de kommende år kan besvare det spørgsmål, står det allerede nu klart, at eksiloppositionen er oppe imod nogle af de samme udfordringer, som tidligere har præget politiske emigranter fra Rusland.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Morten Balling

Forleden var der en højtstående russer, som i et russisk medie foreslog at man, for at genere Danmark, støttede den færøske frihedsbevægelse. Det er selvfølgelig noget helt andet end at man i en dansk avis diskuterer, hvordan russerne slipper af med Putin.

Russerne har før væltet et magtapparat. De fleste russere lader ikke til at være klar til at finde faklerne og høtyvene frem. Det er lige så nemt at forstå, som at danskerne stemmer borgerligt, selvom de færreste danskere ejer en aktie.