Superstjerner i USA har længe haft for vane at udvide deres forretning ud over deres egentlige talent og smøre deres brand ud over blandt andet tøjkollektioner, parfumeflakoner og skolinjer. Og de seneste år har kendisserne fundet en ny, lidt mere moden måde at kommercialisere sig selv på.
På stribe har de nemlig kastet sig over vinen, og i dag har både Drew Barrymore, John Legend, Pink, Sarah Jessica Parker, Mary J. Blige, Angelina Jolie, Brad Pitt og mange flere deres egne flasker på markedet.
Nogle er meget involveret i vinproduktionen og ejer selv jorden, som druerne dyrkes på. Det gør eksempelvis Angelina Jolie og Brad Pitt, selv om de lige nu skændes om, hvordan den sydfranske vingård skal fordeles mellem dem efter deres brud. Andre lægger bare navn og ansigt til vinetiketten, læner sig tilbage og venter på, at pengene begynder at rulle ind.
Information ville (forhåbentlig) aldrig spilde spalteplads på at skrive om en ny kakaomælk med ekstra meget sukker, men at skrive om en fuldstændig ligegyldig møg-vin, som ikke en gang kan aftvinge interesse som tidsfænomen eller eller hipstersmart modeprodukt, vil avisen åbenbart gerne bruge spalte plads på.
Skammeligt ringe artikel om ingenting.
Må jeg være fri for den slags pjat.