Jan Larsen sætter sig ind i sin Saab.
Så kører han langsomt ned ad hovedgaden i landsbyen Hjolderup, som ligger i et åbent landskab med udsigt over marker og bakker.
»Nu skal du se,« siger han og drejer ud af byen.
Han kører langs de omkringliggende marker, hvor der tidligere var korn og græssende kvæg. Nu er der opstillet solceller på begge sider af vejen i lange, lige rækker, så langt øjet rækker. To en halv meter høje sorte plader med hærdet glas.
»Det er lige meget, hvilken vej du kører. De er hele vejen rundt om byen. Vorherre til hest!« siger han.
Man kunne i det mindste have sået nogle blomster eller noget, der var pæne at kigge på, siger den ældre mand. Han er stille lidt. Så stiller han et spørgsmål, som flere borgere i Hjolderup har stillet sig selv og hinanden de seneste år:
»Hvorfor skal landsbyen omringes?«
God artikel med mange synsvinkler.
Jeg vil til enhver tid hellere have en solcellepark end en vindmøllepark som nabo. Som det nævnes sidst i artiklen ( jeg var ved at tro, at dette aspekt ville blive overset) støjer vindmøllerne 24/7 mens solcellerne er lydløse. Når jeg så skriver ind, er det at gøre opmærksom på at solcellerne heller ikke rager op i landskabet, ligesom der heller ikke er nogen bevægelser til at distrahere øjet med. Det er også vigtigt.
Hvorfor er denne artikel ikke tilgængelig fra hjemmesiden?
Det her et af argumenterne for kernekraft, det leverer og bruger minimalt areal. Selv når det er nat.
At omdanne frugtbare landbrugsarealer til industriel elproduktion er så ubegribelig vanvittigt, at det gør ondt.
Vi har brug for afgrøder, korn og grønsager, og der er kun en eneste fordel ved at omlægge arealerne til industri, nemlig at grundejeren opnår 10-12 gange større indtjening.
Vi skal "vækste", siges det, og den elektricitet, der produceres fra de nedlagte landbrug, går da også primært til de enorme datacentre, som sociale medier og andre IT virksomheder opfører.
Lad os endelig nedlægge de danske landbrugsområder, forgylde jordbesidderne og købe vores grønsager og korn i udlandet. Så kan vi vækste og Danmark kan blive lige så moderne og smukt som Hong Kong.
Hvorfor ikke være glade for at "dårlig jord" kan bruges til solenergi.
Men det ville arealmæssigt være bedre, hvis der kom anlæg på mange fere tage og gøre energigen heraf til andelsselskaber så alle fik glæde af det - mon så ikke kritikken ville falde med udsigten til lavere energipriser.
Når man ser på billedet, ser det ikke ud som om der skal ret meget bevoksning op omkring den solcellepark, før den går i et med landskabet. Med andre ord: burde der følge nogle krav med til indpasning, sådan rent æstetisk eller er det for meget københavneri?
Fødevarer skal produceres lokalt, om solcellerne vokser der vild natur frem (men ikke i højden).
Når det er sagt, så er det selvfølgelig langt bedre, at solcellerne placeres i højden og på bygninger. Der udvikles jo tage, hvor solcellerne ikke er så fremtrædende, men indbygget i tagpotterne. Ligeså udvikles der vejbelægning med solceller. Fælles for de placeringer er, at de befinder sig i umiddelbar nærhed af aftagerne af strømmen.
Man kunne bestemt godt ønske sig en æstetisk udvikling af vindmøllerne - ligesom af moderne byggeri i det hele taget - men deres dovne omdrejninger kan næppe anses for et visuelt problem.
Er vi alle parate til at lade os omslutte?
Eller er vi blot parate til at omslutte andre?
Det viser jo blot, at solceller i nuværende form er endnu et kikset teknisk fix.
Hvor mange af dem er planlagt til at ligge på nord Sjælland?
Tværs over Fyn og igennem de lokale skove smadres al natur. Der fældes træer således at Baltic Pipe kan sende gas til Polen. Et fantastisk tiltag med henblik på CO2 reduktion. Fældes træ og brændes gas; CH4 + 2 O2 → CO2 + 2 H2O, ok der kommer lidt vand ud af forbrændingen også.
Jeg er helt tryg ved at vore mål om CO2 neutralitet overholdes i 2050. At vi så foreløbigt ligger på et 40% overskud med stædig forøgelse frem mod 2050. (og stædigvæk ved nul emmision et overskud på 20% om 1000 år) er der jo nok en hokey stav der løser om lidt.
Med det nyligt fremkomne årsregnskab for vor natur belastning, den grønne BNP-model, er jeg helt sikker på at MF, der jo er de unges Statsminister afsætter på budgettet til til oprydning så det ikke efterlades til kommende generationer det er jo dog kun 20# af vort samlede BNP, (rettidig omhu, eller noget). Men for de forudgående år er jeg ikke så sikker og hvor langt skal der regnes tilbage; 10 år, 20, 30 år. Jo, LLR har ret vi er i en krise og der kræves noget af alle.
Nu går vi ind i Februar og landmændene kan slippe af med al deres jordforbedrende gylle. At vi så ikke længere kan hænge tøjet til tørre eller drikke vandte er så formodentligt en billig pris. Men jeg tro nu jeg ville foretrække såvel solfangere som vindmøller frem for marker, der alene dyrkes med henblik på svineproduktion. At nettogevinsten ved svineproduktionen hvis fraregnet tilskud er negativ - og at naturbelastningen ligger omk. de 10 milliarder gør det hele lidt kompliceret så jeg er glad for at vi har dygtige mennesker som MF, LLR og JE til at tænke langsigtede bæredygtige tanker.
Men nu kan jeg ikke længere samle tankerne for jagerne, de natur elskere, der render rundt ude på markerne og skyder fasaner. Men i det mindste har de store sorte plastikposer med som de samler de døde fugle i så de kan sendes til renovation.
Åååhh nej. Nu gør vi det igen. Fristes man at skrive. Hvorfor skal vi absolut gøre den ene dumhed efter den anden? Solceller skal vi have. Men ikke på 100.000 vis af hektar landbrugsjord. Solceller skal op på tagene og evt. langs motorvejene i et smalt bælte, hvor naturen i forvejen er skæmmet. Og hvad tage angår, så findes der uanede antal hektar til rådighed. Ikke mindst på industrielle anlæg og lager kapaciteter landet rundt. Masser af flade tage, som er klar og skriger efter solpaneler.
Solpaneler ude i landskabet er forfærdelig grimme og ødelægger vigtige landområder. Det er fuldstændig tåbelig set i lyset af alle de tage, som står til rådighed.
Til Steffen G, der mener, at solcellerne bør placeres i nærhed af forbrugerne.
Nej, der hjælper ikke. Solceller leverer el i kun 12-15 % af tiden (i solskin midt på dagen), mens den største del af forbruget ligger i de timer, hvor solcellerne ikke leverer
Så langt det meste af strømmen skal frem og tilbage gennem elnettet alligevel.
@ Holger Skjerning - 29. januar, 2023 - 20:33
De fleste industiområder bliver benyttet i dagtimerne, hvor solen skinner.
Der er masser af plads på tagene .. og så er der jo alle de 'græs-ørkener', der er mellem industribygningerne.
Så sparer man også på transmissionsnettet, da strømmen jo så bliver produceret tæt på forbrugeren ... både geografisk og tidmæssigt.
... fortsat: @Holger,
Solen går altså op og ned sådan cirka samme tid her i København, eller i Ballerup-industriområdet, som langt ude på landet.