Er den humanitære situation i Afghanistan lige nu så alvorlig, at Vesten må bide tænderne sammen og skrue op for den humanitære støtte, vel vidende at hjælpen også vil komme Taleban-styret til gode? Eller er tiden netop til sanktioner og håndfaste krav om, at regimet dropper dets seneste kvindefjendtlige tiltag, hvis Vesten fortsat skal sende penge ind i landet?
Sådan lyder hovedlinjerne i den diskussion, der lige nu foregår om Europa og USA’s politiske og humanitære indsats i Afghanistan, efter at Taleban den 20. december forbød kvinder på landets universiteter og i humanitære organisationer. En beslutning, der efterfølgende har mødt bred international fordømmelse og har fået flere organisationer til at nedlægge arbejdet i protest.
Tiltagene er dog ikke kommet ud af det blå. Siden Taleban overtog magten i august 2021, er frihedsrettighederne for de afghanske kvinder gradvist blevet indskrænket. Bevægelsen har også genindført offentlige afstraffelser med piskeslag, og i sidste måned fandt den første offentlige henrettelse siden Talebans magtovertagelse sted. Samtidig har den økonomiske og humanitære krise i Afghanistan kun vokset sig større.
Jeg synes fgm det er en svær diskussion.
Umiddelbart er jeg nok mest på Lynne O’Donnell's side, men det overlader jo Afghanistan fuldstændig til Kina's nåde.
Jeg har været gift med en Iransk kvinde som jeg mødte under studietiden på DTU (vi er stadig venner og har en dejlig datter sammen), og hun har fortalt om, hvordan hun som ung teenager rejste rundt i Afghanistan og kun mødte en varm imødekommenhed fra afghanerne.
Jeg har såmænd selv været chef for en ung tekniker med afghansk herkomst ... en absolut dygtig ung mand, der har en glimrende arbejdsmæssig fremtid foran sig.
Med andre ord: Hvad f.... er det, der får Taleban til at ødelægge sådan et dejligt land, med så mange gode, veluddannede borgere ??
Den er bare svær - gidseltagningens dilemma?
Man ser vel det samme dilemma, som gjorde tilstanden i Irak umulig at fortsætte: en sultende befolkning, holdt som gidsel af et totalitært styre!
Bortset fra at vi har forsøgt os med det, der endte med at gå galt i Irak.
Måske er vi nødt til at forlade os på, at fremskridt kræver ressourcer, og at kun en tryg befolkning har kræfterne til at kræve bedre vilkår? Vi skal jo netop huske, at Afghanistan var et land i progressiv udvikling, indtil kongen blev væltet ved et kup i 70erne og en borgerkrig destruerede de fleste fremskridt.
Hvis vi ikke kan hjælpe folk hvor de er grundet taleban må vi få folk hen hvor vi kan hjælpe dem. Længere er den ikke.
Læste at en talsmand fra Taliban sagde, at de krigere Harry havde skudt, ikke bare var skakbrikker (en betegnelse som prinsen havde brugt), men mennesker som havde en familie der ventede på dem....
Hvordan kan den talsmand forstå det, men ikke fatte at hans primitive fortolkning af en skrift, gør ham til et monster langt værre end Harry?
For ham er vi alle jo bare hunde der skal dø!
Og alle der går imod den fortolkning i Afghanistan er fjender også, og de skal stenes, hænges, have skåret armene af m.m.
Hvad er det helt præcist der er kortsluttet i disse mennesker?
Tilføjelse
Og hvad er det der gør, at han og hans ligesindede ikke kan se, at de er ansvarlige (ikke for det hele, men for meget) af situationen i Afghanistan.
Alle autoritære styrer har og har altid haft sindssyge ideologiske forklaringer på deres grænseoverskridende adfærd. Så langt så godt, eller dårligt om man vil.
Jeg har i flere omgange undervist unge, afghanske flygtninge, jeg rejste der i 78, og jeg har fulgt landet på afstand siden.
Det område er specielt. Men en ting er sikkert, den hungersnød må stoppes.
O’Donnell er en type vi efterhånden er vant til. De sender deres børn til Pakistan og Golf-staterne, siger hun. Lad os indføre totalt rejseforbud. Amerikaneren O’Donnell mener således, at vi ser ens på det, vesten, Golf-staterne og Pakistan. Ellers er det sikkert en selvfølge for hende, at de vil bøje sig for et vestligt krav eller at vi også skal sanktionere dem! Fantastisk.
Næ det er ikke svært, men forbandet ubehageligt: Hvad er værst ? At være undertrygt eller lide sultedøden ?
Send så mad - omgående !
Vi kunne måske også bare vælge at sige, at nødhjælp kun udleveres til kvinder...
Ja, Vesten står i et gevaldigt etisk dilemma her, og som så ofte før ender vi nok med at få prygl fra alle sider med krabasken, ligegyldigt hvad vi gør. Giv nødhjælpen direkte til Talebanstyret på dets betingelser, og vi støtter et brutalt styre. Insister på, at hjælpen skal gives med klar afsenderadresse og modtager, og Taleban afviser den. Bed Pakistan videreformidle den, og Pakistan vil stå som helten, og hjælpen vil formentligt ende op hos diverse klanalliancer, som to dage senere vil bekrige hinanden for derefter at give forsyningerne til deres egne.
Af og til kan man fristes til at ønske, FN’s UNAMA (United Nations Assistance Mission in Afghanistan) var blevet skabt med USA’s rekonstruktion af Japan efter 2. Verdenskrig som forbillede.
Vi har forlængst givet fanden i de afghanske kvinder, det gjorde vi den dag vi overlod dem til Taliban. Vi sked også på alle de progressive afghanske mænd, dengang vi skred. Hvis vi pumper flere penge ind i afghanistan, så kommer de magthaverne mere til gode end de hjælper den enkelte afghaner. Skal vi pisse på dem engang til, så gør det endeligt med guld, så får et rigtig golden shower.
Vi kommer ikke udenom et vigtig spørgsmål.
Ud fra hvilket grundlag mener vi som "Vesten" at vi har ret til at blande os i hvad der foregår i andre lande? og har andre lande samme ret når de ser noget som ikke passer dem?
Ja det er frygteligt hvad der foregår i et land som Afghanistan ift. kvinder OG mænds rettigheder, men hvorfor er det noget vi mener at vi har ret til at blande os i? er det ikke et internt afghansk anliggende?
Og hvem siger at vores værdier er de rigtige? og hvorfor føler vi altid trang til at belære andre om hvordan de skal leve og tænke og føle? er det mon et levn fra vores kolonialistiske og uber-racistiske fortid? er det "white savior" komplekset?
Det her skal ikke ses som et forsvar af hvad det nuværende styre i Afghanistan gør, og de fleste mennesker kan godt blive enige om at det ikke er i orden. Men hvor går grænsen for hvad og hvor meget man har lov til at blande sig i og ud fra hvilket grundlag?
@Michael Kamp - Vi blander os selvfølgelig i hvad VI støtter og på hvilke betingelser. Hvis man IKKE stiller krav, så blander man sig altså også - til fordel for Taliban. Kort sagt: Uanset hvad vi gør så blander vi os.