Moderne Tider
14. januar 2023
Efter sådan et par ugers intens store bededagsdebat kan det næsten føles, som om kampen om helligdagene er en gammel og tilbagevendende politisk traver. Ja, ja – de rødes forsvar for det arbejdende folk, midtens kamp for et agilt erhvervsliv og et voksende arbejdsudbud, og borgerliges kamp for et stærkt militær eller respekt for den danske folkekirke. Åh Gud, skal vi nu til det igen, tænker man og ruster sig til de rituelle politiske øvelser, men det er faktisk ved at være en del år siden, vi var her sidst.
Helt præcis er det 253 år siden, vi for alvor pillede ved helligdagene med Helligdagsreformen af 1770, og dengang var store bededag ikke engang i spil – her skal vi yderligere 100 år tilbage.
Det kommer egentlig bag på mig at jeg er krænkelsesparat på dét punkt, men det falder mig for brystet at Lavrsen om Struensee skriver: “Meget har han gjort sig skyldig i, og han fik som fortjent…”
Det er ikke så meget dét at Lavrsen retrospektivt anerkender en bestialsk straf, som at man pipper med på den konservative sang om at Struensee var lige så dybt samfundsskadelig som fx senere tiders kulturradikale og venstreorienterede som PH eller lignende.
Trods artiklens lette tonefald, er det alligevel træls at høre den melodi.
Må jeg foreslå at afskaffe alle helligdage! I stedet kunne alle få 12 fridage om året, som kan afholdes efter eget ønske. De mennesker der af religiøse - eller andre årsager, ønsker at afholde diverse helligdage sammen med familie eller venner, kan vælge at afholde deres fridage på disse dage. For at kompensere for de manglende søn- og helligdagspenge, kan disse enten overføres til den almindelige time/månedsløn eller udbetales én gang om året (som en slags opsparing)
Hvorfor regner du Griffenfeldt for “den berømte landsforræder”?
Formålet med helligdage er jo at man uden den store planlægning kan være sammen med familie og venner. Og det er nok ikke så ringe endda.