I introduktionskurser til sociologi underviser man typisk i tænkere som Karl Marx og Max Weber, C. Wright Mills og Pierre Bourdieu. I de senere år er et nyt navn imidlertid begyndt at melde sig ind i den etablerede kanon af sociologiske tænkere: W.E.B. Du Bois.
Du Bois – hvis navn skal udtales på syngende amerikansk – var i slutningen af 1800-tallet den første sociologiske tænker til at teoretisere spørgsmålet om race. For Du Bois var ’race’ og ’racisme’ sociologiske kategorier, der var centrale for at forklare det amerikanske samfund, han var en del af. De var ifølge Du Bois også centrale kategorier til at forklare både psykologi og internationale relationer. Dermed adskilte han sig fra henved alle sine sociologiske kolleger, der ikke betragtede racisme som en central kategori i deres undersøgelser af moderne samfund.
Det er jo fantastisk skarpt set, og det gør jo afgjort den danske indvandrerpolitik racistisk - men samtidig helt utrolig lig den politik, der iøvrigt kommer til at herske i selv samfund, der betragter sig som demokratiske, men baserer sig på valg fremfor tilfældig udpegning af folkets repræsentanter: man ender altid i, at folket skuffer politikerne, der har så gode ønsker for helheden, men rammes af folks mindre end optimale trang til at indfri visionerne, fordi der er et liv, der skal leves.
Jeg tror, at politikerne selv er blinde for denne melankolske misantropi, som giver os grimme boliger, besparelser på fællesskabets institutioner og stadig ringere indfrielse af borgernes berettigede krav på tryghed og velfærd fremfor hedonisme og ulighedsskabende formueophobning, der modsat myterne baserer sig på ejendomsret og lumskhed fremfor begavelse parret med arbejdsomhed.
Hvad vil et mere demokratisk arbejdsmarked indebære, f.eks.? Frygten er, at det vil betyde, at meget af det, som de besiddende efterstræber, ikke længere vil blive fremstillet, fordi det store flertal ikke gider bruge tid og energi på det.
Enig, Steffen.
Tak for at gøre opmærksom på en vigtig tænker...og så helt og aldeles aktuel.