Velkommen til Vores version. Informations helt enestående udlægning af tidens allermest presserende emner – på tryg afstand af saglighed, presseskik og andre snærende bånd.
Flere skudår
Øger arbejdstiden med en dag om året.
Der indføres en skuddag hvert år.
Ved at vælge en dag, som ikke har samme betydning for danskerne som store bededag og ikke er en del af hverken den danske model eller den kristne kalender, vil regeringen formentlig kunne undgå al den polemik. Hvem kan overhovedet huske, hvornår det er skudår igen? Nok de færreste.
Måske kender man ligefrem nogen, som er født på skuddag og derfor må undvære sin fødselsdag tre ud af fire år, hvilket virker endnu mere urimeligt end at undvære store bededag. Men på trods af det accepterer vi skuddagen. Der er simpelthen en nødvendighed, fordi der er nogle timer til overs, når vi opdeler året i 365 dage af hver 24 timer, og hvis årets gang skal følge vores kalender, skal det være en kvart dag længere, eller hvert fjerde år være en hel dag længere. Det er nødvendighedens praktik.
Bvadr!
Det er måske en dårlig idé at give den nye blå blok flere undskyldninger for tidstyveri, end den allerede har planlagt i sit neoliberalistiske og urepræsentative regeringsgrundlag..
Den regering får aldrig nok af befolkningens frihed.
Det kan gøres meget meget smartere. Gør som i undervisningssektoren. Her er en time 45 minutter. Trylle Rylle og vi arbejde 10 timer om dagen og 50 timer om ugen. Og vi kan gå på pension som 74 årig uden at være nedslidte, da vi i den virkelige virkelighed kun er 57 rigtige sol år.
Hvad venter vi på. En time skal fremover være 45 minutter.
Prøver man fremskrive værdien af BNP frem til 2030 (8 år) med samme vækst i faste kroner, som vi så de forudgående 8 år fra 2014 til 2021, får vi indtryk af hvor stor væksten er i nye penge, som skal finansiere vores fremtidige udfordringer i den danske krigsindsats og alle de øvrige katastrofer, vi påstås at stå overfor.
I denne periode (2014-2021) var den gennemsnitlige vækst i faste priser 2% pr. år. (inklusive pausen under Corona) og i 2021 var det danske BNP 2.504 milliarder kr.
Fremskriver vi væksten med 2% pr. år frem til 2030 får vi disse tal:
Milliarder kroner.
År Forventet BNP Stigning siden 2021 indhøstet ved St. Bededag
2023 2.608 104 3,00
2024 2.661 157 3,06
2025 2.716 212 3,12
2026 2.771 267 3,18
2027 2.828 324 3,25
2028 2.686 382 3,31
2029 2.945 441 3,38
2030 3.006 502 3,45
I alt på 8 år 2.389 25,75
Nyes Skatteindtægter 1.195 (50%) 26
Som det ses går hele den politiske begrundelse på, at bededag giver landet
et samlet merprovenue på 26 milliarder på 8 år, mod de 1.195 milliarder, som økonomiske udvikling genererer til dækning af alle de merudgifter, der måtte opstå frem mod 2030.
Beregningen er foretaget med den udvikling, som Danmarks Statistik viser er tilfældet for de 8 år inden (2014-2021), og som naturligvis kan være anderledes fremover.
Men den viser, at hvadt regeringen fører i marken, som det, der løser Danmarks problem (ca. 26 milliarder) er en kop vand i Atlanterhavet og hverken gør fra eller til i forhold til det, man burde diskutere, nemlig udviklingen i de samlede nye penge.
Det er denne proportionsforvrængning, der skader tilliden til regeringens udmeldinger mest, især når provenuet iaf de indsparede beløb nærmest ikke er større end de skattelettelser man har spredt ud omkring sig samtidigt.
Det vi har set indtil nu er gold omfordeling uden mærkbar effekt for konsolideringen af landets økonomi.