Min veninde brokker sig konstant over, hvor dyrt det er at have børn. Og jeg er simpelthen så træt af at høre på det. Forstå mig ret, jeg er udmærket klar over, at der går mange penge til institutionspladser, vinterstøvler og vådservietter i lange baner.
Men det paradoksale er, at både min veninde og hendes mand tilhører den øvre del af middelklassen med hver deres pænt høje løn. De har begge ønsket at få børn, og så er der vel tale om et livsstilsvalg, som jo koster, hvad det koster. Jeg brokker mig da heller ikke over, at jeg har valgt at holde ferie i Thailand eller købe et par nye støvler?
Kan jeg sige til hende, at jeg ikke gider høre på det? Eller er det endnu en af de klagesange, forældreskabets martyrium berettiger?
— Den lykkeligt barnefri
Svar I:
Det kan være nødvendigt at hælde vand ud af ørene til sine veninder i ny og næ. Dumme chefer, emsige naboer i ejerforeningen, søde svigerforældre, dyre børn … whatever. Man brokker sig lidt, får ventileret, og så stopper man.
Du kan da forsøge med at fortælle din veninde en enlig Mor med to børn på kontakthjælp har være økonomiske udfordringer end hun har det i sin luksustilværelse.
Børn ER dyre.
Men har du tænkt på, at din veninde jo med sin investering rent praktisk gør det muligt, at der er nogen til at sørge for dig, når du med alderen bliver fysisk svagere og måske dement eller...?
Det kan godt være, du tænker, du har en god pensionsopsparing, der klarer økonomien omkring det - men der skal altså også være konkrete mennesker til at gøre det arbejde, der skal til.
Og til med tolerance, høflighed og venlighed at høre på dit brok...
Gamle er også dyre...
Hvis vi vælger at holde os/dem i live.