Moderne Tider
18. februar 2023
Hun kalder sig »systemets interne fjende«. Den spanske filosof Marina Garcés fører kamp mod den magtinstitution, som universiteterne i de vestlige samfund er blevet til, og for det, som hun mener, viden og ideer burde være for andre mennesker.
»Da jeg søgte ind i den akademiske verden, var det ikke for at blive en del af en maskine, som uddeler sociale privilegier. Det er med smerte og sorg, at jeg gennemlever den vending, som har fundet sted på universitetet og hele det globale akademiske system,« forklarer hun.
“ Vi tror ikke på jer. Det er ikke afslutningen, men begyndelsen. ”
Det ser jeg som de to vigtigste sætninger. Man kommer med en melding, og giver den betydning, konsekvens og fører den ud i livet. Det ser smukt ud i teorien, men hvordan går det så i praksis? Der synes jeg, at mistilliden gror fast, for det skulle jo betyde, at vi var i gang med at ændre samfundet totalt, og det er ikke det, jeg ser omkring mig. De fleste mennesker nøjes med ikke rigtigt at tro på noget. Det er gratis og nærmest populært, man er ligesom andre. Hvor sker der noget af betydning?
Det er mærkeligt at sige det, når vi ser på de katastrofale klimatiske problemer, vi har foran os. Der burde virkelig være røre i andedammen, men det er der ikke.
Jeg er ret overbevist om, at Marina Garcés er vild med Greta Thunberg's Klimabogen.
Garcés afskriver politiske partier em rolle i hendes forandrings-trip. Hun vil hellere arrangere gade-seminarer uden talerliste, hvor teksterne dominrerer.
Hun begår samme fejl som andre venstre-intrellektuelle gennem historien har begået før hende: Forandring uden retning er fortolkningssnak og cafe-hygge. Men uhh - spændende bliver det med alle indlæggene om identiteter, forbigåelser, udskamninger og manglende støtteordninger.
Activate, educate, organize. Det sidste tager partiet sig af. Hvem ellers?
Jens CJ: Organize, ja, men se på de seneste ti år i DK med roderi på venstrefløjen - det er som om, vi ikke er til noget. Og nu er det også blevet moderne på højrefløjen at rode rundt. En mærkelig samfundstilstand.
Det eneste vi kan finde ud af er at gøre os rigere, og det er den sikre vej til afgrunden. Her er begge fløje enige.
Vi bliver ellers anbefalet af videnskaben at skynde os at lave verden totalt om, så den passer med de grænser, naturen har sat for os. Her kunne DK gå foran, men det bliver kun til noget med grøn vækst, og det bringer os kun nærmere afgrunden.