Sport
Læsetid: 7 min.

Et foto af to verdensstjerner på krykker siger en del om kvindefodboldens tilstand

Kvindefodbold er en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Men succeshistorien skæmmes af flere knæskader til topspillere – ifølge eksperter fordi sporten stadig er designet til mænd. Et spilleroprør er i gang

Britiske Beth Mead (tv.) og hendes kæreste og holdkammerat, Vivianne Miedema, er et godt billede på kvindefodboldens succes – og på sportens skadesproblem.

Doug Peters/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
4. marts 2023

Da BBC lige før jul sidste år uddelte priser til årets britiske sportsstjerner, gjorde fodboldkvinderne rent bord. Europamestrene The Lionesses blev kåret som årets hold – ikke årets kvindelige hold, men årets hold, punktum – og landstræner Sarina Wiegman blev årets træner. Og hovedprisen, årets sportsnavn, gik til landsholdsstjernen Beth Mead, der med seks mål og fem assists var en af de store helte ved Englands EM-triumf på hjemmebane i sommeren 2022.

Foran pressefotograferne poserede Mead sammen med sin partner og holdkammerat i Arsenal, den hollandske verdensstjerne Vivianne Miedema.

De to kvinder er ansigterne på kvindefodboldens succes i disse år. Miedema har været shortlisted til Ballon d’Or tre gange og var med til at slå Danmark i EM-finalen i 2017, mens Mead både blev topscorer og turneringens spiller ved sidste års EM. Og at det netop var Mead og ikke en af Storbritanniens mandlige sportsstjerner, der skulle indkassere aftenens hovedpris, viser med al tydelighed, hvor populær kvindefodbold er blevet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Fodbold er ikke designet, den er stort set som den altid har været, 11 mand*, 2 mål og 1 bold. Men ok, man måske godt argumentere for at den er ved at blive det, med VAR og hvad har vi og nu vi talter om design, med så med at gå planken ud?

Forestil dig en helt ny og banebrydende regel i kvindefodbold (et sted skal man jo starte): ingen kropskontakt - som i ingen. Kun bold og muliggjort af elektronisk følsomme (og ah, stramtsiddende) dragter. Vildt, ikke!

* Mand skal her forstås som begrebet mandskab og ikke nødvendigvis kønsspecifikt.

Peter Andersen

Salig Knud Lundberg, som både var landsholdsspiller i tre sportsgrene, sportsjournalist og læge, skrev det samme for mange år siden: Kvinder bør ikke spille fodbold, for deres knæ er ikke bygget til det. Og det var dengang, da træningsmængderne og belastningen var langt mindre. Der er så vidt jeg ved også flere knæskader i kvindehåndbold end hos herrerne.

Selvfølgelig kan man ikke lave fodbold om til en ikke-kontaktsport. Det vil betyde mange flere mål, fordi angriberne vil have alle fordele, og en del af charmen ved fodbold er det relativt få antal mål, der muliggør overraskelser, man ikke ser i andre sportsgrene.

Frederik Schwane

Så der er ikke skader i mandesport?

Maya Drøschler

Det er velkendt, at meget i denne verden - mobiltelefoner, airbags, medicin m.m. - er udviklet over og designet til den mandlige fysiognomi/biologi. Selvfølgelig er fodboldstøvler og fodboldbaner designs, der bør designes om igen fra bunden til de kvindelige spillere.